Faglige retningslinier for den palliative - Sundhedsstyrelsen
Faglige retningslinier for den palliative - Sundhedsstyrelsen
Faglige retningslinier for den palliative - Sundhedsstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
86<br />
Kapitel 15<br />
Eksistentiel og åndelig omsorg<br />
i <strong>den</strong> <strong>palliative</strong> indsats<br />
Definition af eksistentiel og åndelig omsorg<br />
Traditionelt set har “det åndelige”, “spiritual care”, været opfattet som<br />
synonymt med “det religiøse”. Imidlertid er der tale om en <strong>for</strong>enkling af<br />
et betydningsfuldt tema i <strong>den</strong> <strong>palliative</strong> indsats. Så længe det åndelige anses<br />
<strong>for</strong> i<strong>den</strong>tisk med det religiøse, vil det blive betragtet som en fodnote,<br />
kun interessant <strong>for</strong> de relativt få, som selv specifikt efterspørger religiøs<br />
støtte. Ved alene at knytte åndelig støtte sammen med religiøse ydelser, er<br />
det samtidig let <strong>for</strong> sundhedspersonale at henvise det åndelige til<br />
præstens særområde, og der<strong>for</strong> selv undlade at tage sig af patienters<br />
åndelige behov.<br />
I <strong>den</strong>ne sammenhæng vil der der<strong>for</strong> blive taget udgangspunkt i, at “det<br />
åndelige” aspekt af palliativ omsorg omfatter et menneskes basale opfattelse<br />
af kernen i tilværelsen, oplevelsen af hvad det i egentlig <strong>for</strong>stand betyder<br />
at være menneske og <strong>for</strong>ståelsen af livsværdier. Således vil “spiritual<br />
care” i palliativ sammenhæng skulle <strong>for</strong>stås som “eksistentiel og<br />
åndelig omsorg”. Det specifikt religiøse er altså et delområde af det bredere<br />
begreb om livsværdier, som ikke alene erfares i religiøse termer.<br />
I modsætning til ten<strong>den</strong>sen i de tidligere årtier, synes der nu at være en<br />
grundlæggende enighed i samfundet om, at interessen <strong>for</strong> livssynsproblematikker<br />
og religiøse tydninger af livssynsproblematikker er tiltagende.<br />
Der synes også at være en bred erkendelse af, at selvom ten<strong>den</strong>sen<br />
til at det religiøse i stigende grad er blevet privatiseret, er det ikke ensbety<strong>den</strong>de<br />
med, at religiøse tydninger er u<strong>den</strong> betydning <strong>for</strong> mennesket.<br />
Tværtimod synes såvel ikke-religiøse som religiøse tydninger af livssynsproblematikker<br />
at blive accentueret i krisesituationer og ved væsentlige<br />
livs<strong>for</strong>andringer (fødsel og død).<br />
I Danmark er <strong>den</strong> overvejende del af befolkningen således medlemmer af<br />
Folkekirken (82,7%), mens kun 2% af befolkningen jævnligt går i kirke.<br />
Alligevel begraves eller bisættes 93% af dem, der dør, med kirkelig bistand.<br />
Det vil der<strong>for</strong> være en <strong>for</strong>kert antagelse at mene, at livsanskuelse