Faglige retningslinier for den palliative - Sundhedsstyrelsen

og tro ikke betyder noget for befolkningen. Derimod er der snarere tale
om, at livsanskuelse og religiøsitet er blevet til en privat eller anonym
livsanskuelse og religiøsitet, som i vid udstrækning er henlagt til særlige
livssituationer, hvoraf kriser og pårørendes dødsfald synes at være de
væsentligste.
15.1 Eksistentielle og åndelige spørgsmål
Eksistentielle behov kan defineres som det følelsesmæssige og forståelsesmæssige
engagement, der ofte melder sig i situationer med truende
livsforandringer og omstillinger. En sådan trussel vil kunne opleves som
en uudholdelig smerte, når den virkelighedsopfattelse og egenforståelse
patienten har, ikke rummer billeder og begreber, som kan give mening til
det, der sker. I denne sammenhæng er det ikke væsentligt at få svar. Det
drejer sig derimod om at kunne stille spørgsmålene og om at blive mødt
med åbenhed og forståelse. For den enkelte patient kan de eksistentielle
spørgsmål have både en religiøs og en ikke-religiøs dimension. Et sekulariseret
sygehus kan virke lidet modtagelig for denne type spørgsmål.
Hvis patientens tanker og trosliv (livssyn) bliver defineret som henhørende
til den “private sfære”, kan det opleves som et tema, der befinder
sig udenfor sundhedsvæsenets rummelighed (NOU 1997;20).
I situationer med livsforandringer og omstillinger søger de fleste patienter
(åbenlyst eller skjult) svar på spørgsmål af følgende karakter:
Lidelsens og smertens mening
Hvorfor skal jeg lide?
Hvorfor rammer dette mig?
Værdisystem
Hvilken betydning har penge, materielle goder og social position?
Søgen efter Gud
Er der en Gud?
Hvorfor lader Gud mig lide?
Livets mening
Hvad mening er der med livet, når man er alvorligt syg?
Skyld/skyldfølelse
Hvad har jeg gjort – er dette en straf?
Det, jeg har forgjort i mit liv, kan jeg gøre det godt igen?
Kan jeg få tilgivelse?
87