Faglige retningslinier for den palliative - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

tens vegne. Nedenfor er nævnt hvilke faktorer, der svækker og fremmer patientens håb. Faktorer der har betydning for den alvorligt syges håb Håbet svækkes Håbet fremmes Følelse af værdiløshed Følelse af at være værdsat Følelse af forladthed og isolation Betydningsfulde relationer til andre mennesker “Tavshedens sammensværgelse” – erindringer “Der er ikke mere at gøre” – humor Falsk trøst, uklare informationer Anerkendelse af patientens bekymringer Mangel på retning/mål Realistiske mål Manglende lindring af smerter Optimal smerte- og symptomlindring og andre plagsomme symptomer Tilstedeværelse af en aktiv åndelig tro og praksis Accept Accept af døden sker oftest kun efter en lang proces, der skiftevis kan være præget af benægten, angst og håb. En længerevarende tilstand af overvejende accept ses oftest kun i de sidste dage eller timer før patienten dør. Hyppigst sker det hos ældre mennesker, der føler sig trætte og “mætte af dage”, og for hvem dét fortsat at leve opfattes som en plage. Tilstanden hos ældre er oftest præget af en rolig forventning til det, der skal ske, mens tanken om fortsat liv giver sorg. Patienter, der er i en accepterende fase, kan være præget af svaghed og træthed, og have brug for at døse og sove. Patienten vil i tiltagende grad miste interessen for omverden og ønske at være i fred uden unødige forstyrrelser. Det kan opfattes som at patienten er i færd med at løsrive sig fra livet og derfor lukker af for indtryk udefra. Ikke sjældent vil man være vidne til forældre, der i denne situation afviser at modtage besøg af deres mindreårige børn, idet børnenes tilstedeværelse repræsenterer et fortsat krav til patienten om at leve videre, hvilket kolliderer med den døendes arbejde med at acceptere livets afslutning. I bestræbelserne på at nå den optimale pleje, er det vigtigt ikke at overbetone værdien af at kunne acceptere sin død og at dø med værdighed. Man risikerer hermed at skabe forudfattede meninger om, hvordan man 83
84 bør dø, hvilket kan danne grundlag for skyldfølelse både hos behandler, patient og pårørende. Retningslinier ▲ Ikke alle patienter når en tilstand af accept, selvom de har forstået og erkendt, at de skal dø ▲ Den indadvendte og accepterende tilstand vil ikke nødvendigvis indebære følelsesmæssige udtryk ▲ Samvær og nærvær er ofte det bedste, man kan gøre for patienten ▲ At holde i hånden vil mange gange være den mest intense form for kontakt, der er mulig i situationen ▲ Når forældre afviser besøg af deres mindreårige børn, har personalet en vigtig opgave i at forklare pårørende den indre sammenhæng bag en tilsyneladende afvisning 14.2 Angst og depression Angst Man bør diagnosticere en sindstilstand som en angsttilstand, når patienter klager over vedvarende manglende evne til at slappe af eller at høre op med at bekymre sig, og at patienten er ude af stand til at aflede sig selv fra disse bekymringer eller til at blive afledt af andre, og at det udgør en signifikant forandring fra patientens almene sindstilstand både kvantitativt og kvalitativt. For at diagnosticere en tilstand som en angsttilstand skal der være mindst fire eller flere andre symptomer Forandringer i sindstilstanden Hovedsymptomer Vedvarende anspændt, nervøs, Begyndende søvnløshed eller ude af stand til at slappe af Irritabilitet Signifikant tydeligere variation Svedende, sitrende, kvalme i sindsstemning end normalt Ude af stand til at aflede sig Svag koncentrationsevne selv eller at blive afledt Ubeslutsomhed Pludselig panik
Page 2 and 3:
Faglige retningslinier for den pall
Page 4 and 5:
Forord I 1996 udsendte Sundhedsstyr
Page 6 and 7:
Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indle
Page 8 and 9:
Kapitel 15 Eksistentiel og åndelig
Page 10 and 11:
Ledende sygeplejerske Inger Hee, Sa
Page 12 and 13:
ligt at udarbejde ét referenceprog
Page 14 and 15:
De enkelte faggruppers værdisæt b
Page 16 and 17:
fra 1997, anbefales det at palliati
Page 18 and 19:
3.3 Optimal palliation - et dilemma
Page 20 and 21:
Kapitel 4 Den grundlæggende omsorg
Page 22 and 23:
Personalet vil ofte mene, at når d
Page 24 and 25:
Sygeplejens opgave er at hjælpe pa
Page 26 and 27:
▲ fordele små appetitvækkere/m
Page 28 and 29:
▲ Patienter som er ude af stand t
Page 30 and 31:
han/hun er utilstrækkelig i sin st
Page 32 and 33:
samtaler skal være korte. Det er i
Page 34 and 35: ▲ Sikre rum og mulighed for en v
Page 36 and 37: ◆ smerte 52% ◆ angst, uro 51%
Page 38 and 39: En del problemer kan forebygges, n
Page 40 and 41: igtige stoffer og teknikker på ret
Page 42 and 43: De vigtigste psykiske ledsagefænom
Page 44 and 45: Valg af opioid Morfin er det klassi
Page 46 and 47: Det anbefales, at ethvert hospital
Page 48 and 49: Kortikosteroiderne bør i almindeli
Page 50 and 51: tekontrol kan opnås hos 80-90% af
Page 52 and 53: Kapitel 8 Træthed og almen sygdoms
Page 54 and 55: 8.3 Søvn og hvile i eget hjem Mang
Page 56 and 57: udvikling, ligesom de kan virke app
Page 58 and 59: ▲ ved ekstern kompression overvej
Page 60 and 61: Forebyggelse og behandling af mundt
Page 62 and 63: ikke har været god virkning af nog
Page 64 and 65: Behandling af diarré: Hvis ikke de
Page 66 and 67: Kapitel 10 Åndenød Åndenød er s
Page 68 and 69: fx ved optræden af atelektase elle
Page 70 and 71: Kapitel 11 Bevidsthedsforstyrrelser
Page 72 and 73: Medikamentel behandling Såfremt me
Page 74 and 75: Kapitel 13 Strålebehandling, hormo
Page 76 and 77: hjernenerver. Meningeal carcinomato
Page 78 and 79: ling. Sidstnævnte er specielt vele
Page 80 and 81: Kapitel 14 Psykiske forhold I den p
Page 82 and 83: Vrede En kortere varende vrede kan
Page 86 and 87: Depression Depression bør diagnost
Page 88 and 89: og tro ikke betyder noget for befol
Page 90 and 91: ◆ i et multikulturelt samfund kom
Page 92 and 93: Den intellektuelle dimension, omhan
Page 94 and 95: ◆ Vil han/hun foretage en rituel
Page 96 and 97: ◆ Personalet må i sine samtaler
Page 98 and 99: over for nærtstående, som ikke me
Page 100 and 101: trækker automatisk tilskuddet på
Page 102 and 103: Kvaliteten af den palliative indsat
Page 104 and 105: sen vil der ofte være behov for hy
Page 106 and 107: Desuden må den palliative enhed li
Page 108 and 109: linger. Palliativ indsats har derim
Page 110 and 111: ▲ eneværelser til patienter, gæ
Page 112 and 113: Kapitel 18 Referencer 18.1 Direkte
Page 114 and 115: 18.2 Baggrundslitteratur ABC of pal
Page 116 and 117: Bilag 1 Oversigt over organisatione
show all

Faglige retningslinier for den palliative - Sundhedsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?