Faglige retningslinier for den palliative - Sundhedsstyrelsen

34
Kapitel 6
Symptomudredning, diagnostik
og behandling
God symptomlindring er en væsentlig forudsætning for, at den sidste tid
kan leves med kvalitet og indhold. Ikke alle symptomer kan lindres, og
da slet ikke elimineres. Målet er at afhjælpe unødvendig lidelse ved at beherske
den viden og de midler, der i dag er til rådighed.
Der er en del etiske aspekter, der gør sig gældende ved patientkontakt i
almindelighed, og ved kontakt med uhelbredeligt syge og døende patienter
i særdeleshed.
I respekt for patientens autonomi må prioriteringer og mål diskuteres
med patienten, således at man i fællesskab kan formulere en behandlingsplan.
Hertil hører at dække det informationsbehov patienten har i
den forbindelse. Det er ofte ikke blot et spørgsmål om at behandle eller at
undlade at behandle, men snarere, hvad der er den mest adekvate behandling
under hensyntagen til patientens sygdomstilstand og personlige
og sociale situation.
6.1 De hyppigste symptomer
Opgørelser over forekomster og hyppigheder af symptomer varierer noget
afhængig af, hvilke subpopulationer af kræftpatienter, der indgår.
Endvidere afhænger sådanne opgørelser af, hvor fremskreden sygdommen
er i den pågældende population.
I en nylig opgørelse over 176 kræftpatienter i et multicenter studie, der
omfattede patienter på både hospice, sygehus og hjemme, er angivet
forekomst af symptomer med følgende fordeling:
◆ træthed 77%
◆ madlede 68%
◆ mundtørhed 61%
◆ depression 53%