Faglige retningslinier for den palliative - Sundhedsstyrelsen

samtaler skal være korte. Det er ikke et udtryk for manglende forståelse
af situationens alvor, at børn umiddelbart efter at have grædt, går i gang
med at lege eller tale om noget helt andet. Ofte bliver personalet spurgt
til råds om, hvorvidt børn kan “tåle” at komme med til begravelsen. Som
hovedregel gælder, at det er godt for børn at deltage i dette afskedsritual,
som giver dem mulighed for at få sagt farvel – også selvom de voksne
græder og er kede af det. Det er jo ikke begravelsen, der gør børnene kede
af det, men at de har mistet en elsket.
Unge kan have vanskeligt ved at give udtryk for deres følelser, og tillader
måske ikke sig selv at give udtryk for deres vrede, skuffelse og sorg. De
kan være præget af stærke ambivalente følelser overfor den syge, som
med sin sygdom griber ind i den unges selvstændighedsgørelsesproces.
Det er ikke givet, at andre voksne i familien er opmærksomme herpå, og
de kan måske opleve, at de ikke kan “nå ind” til den unge og fremtvinge
– en for dem – “forståelig reaktion”. Personalet kan støtte unge ved at udvise
opmærksomhed, når de kommer i afdelingen. Spørge til hvorledes
dagligdagen fungerer og sikre, at der er andre voksne, fx en lærer eller en
studievejleder, den unge kan tale med. Kræftens Bekæmpelse har gennemført
en målrettet indsats om børns sorg på skoler, børnehaver og institutioner.
Projektet har fået titlen Omsorg og har til formål, at få alle omsorgspersoner
med vigtig tilknytning til børns følelsesliv til at tage et aktivt
ansvar, når de møder børn i sorg (Kræftens Bekæmpelse, 1997).
Børn og unge rører ved personalets egen angst for at miste, hvilket kan
medføre en risiko for, at der ikke drages tilstrækkelig omsorg for børn og
unge. Her er det af betydning, at personalet taler åbent sammen og støtter
hinanden i ikke at blive handlingslammet eller hæmmet i at yde den
omsorg, der er nødvendig.
5.3 Det terminale forløb
Tiden omkring dødens indtræden er vigtig for de pårørende. Måden, de
oplever dette på, vil blive afgørende for deres fremtidige forståelse for adskillelsen
fra den, de har mistet. Udgangspunktet er virkeligheden på
godt og ondt. I det lange løb, er det den, der er nemmest at forholde sig
til. Ritualernes betydning er også vigtige elementer for de pårørende,
istandgørelsen og iklædningen af den afdøde, stunden sammen med de
øvrige pårørende, hvor man kan give sine følelser frit løb, og hvor man
mærker både sorgen over det skete og lettelsen over, at det nu er overstået,
og at det ikke var værre end det var. Hele familien må samles om
31