PDF-format - Miljøstyrelsen

stærkt forurenet med hensyn til miljøfremmede organiske forbindelser, tungmetaller eller
stærke syrer/baser. Forureningsgraden af gråt spildevand kan variere meget - afhængig af
fra hvilken kilde det stammer. Oftest vil gråt spildevand blive betragtet som en lettere forurenet
spildevandskilde, der indeholder lavere koncentrationer af næringssalte (primært
kvælstof) og patogene mikroorganismer end fækaltholdigt spildevand /23/. Nye undersøgelser
viser ifølge /22/ imidlertid, at andre typer mikroorganismer som protozoer (parasitter)
og forskellige former for virus også trives i vandgenbrugssystemer.
Genanvendelse af gråt spildevand sker typisk decentralt i enkelthusholdninger eller afgrænsede
ejendomskomplekser, hvor spildevandet undergår en given behandlingsproces, hvormed
det opnår en kvalitet, der gør det teknisk og hygiejnisk anvendeligt til genanvendelsesformål.
Der ses i litteraturen talrige eksempler på genanvendelse af gråt spildevand i husholdninger,
f.eks. /14, 16, 24, 26, 27, 28, 29, 30/. I husholdningssammenhæng udgør den
grå spildevandsmængde langt den overvejende del af spildevandsmængden. Ifølge /24, 25/
andrager gråvandet således ca. 70% af den daglige spildevandsmængde fra en almindelig
husholdning.
I og med at gråt spildevand blandt andet også omfatter vaskevand, er der i industrimæssig
sammenhæng stadig flere eksempler på genanvendelse af gråt spildevand på industrivaskerier
/53, 54/, hvor langt størstedelen af vandforbruget anvendes i vaske- og skylleprocesser.
Der er udelukkende set eksempler på internt genbrug af gråt spildevand på vaskerier, da der
i vaske- og skylleprocessen ofte kan foretages direkte vandgenbrug eller vandgenbrug med
en begrænset form for rensning af genbrugsvandet. Spildevandet fra vaskerier med vandgenbrug
vil stadigt kunne karakteriseres som gråt spildevand, selvom det vil forekomme at
være væsentligt mere forurenet, end hvis der ikke havde været foretaget vandgenbrug.
Der er ikke fundet eksempler på genbrug af gråt spildevand mellem producenter af gråt
spildevand (virksomheder og institutioner) og tilstødende virksomheder. På baggrund af
resultater fra dette projekts spørgeskemaundersøgelse kunne det blandt andet skyldes en
formodning om, at det ville være for dyrt at etablere et nyt afløbssystem, hvori sanitært
spildevand fra toiletter og urinaler holdes adskilt fra det grå spildevand.
2.3.2 Central genanvendelse af kommunalt spildevand
Renset spildevand til genanvendelse (også kaldet sekundavand) kommer oftest fra centrale
kommunale rensningsanlæg, hvorfra spildevandet renses, desinficeres og sendes retur i et
sekundært distributionssystem. Der er talrige eksempler på genanvendelse af renset spildevand:
Vanding af landbrugsarealer og rekreative områder /31, 32, 33, 34, 35/, som kølevand
i industrier /36, 37, 38, 39/, ved genanvendelse af vand i storbyer /19, 20/ og ved grundvandsopfyldning
for modvirkning af saltvandsindtrængning /42/. Fordelen ved genanvendelse
af renset spildevand fra centrale rensningsanlæg er, at spildevandsstrømmen er en
stabil og konstant vandressource, så længe der tilledes spildevand til rensningsanlægget.
Ved central spildevandsgenanvendelse er det derfor muligt at planlægge sin vandforsyningsstrategi
på baggrund af en stabil vandressource. Dette ses f.eks. i visse af Japans storbyer
/20/, i Singapore /21/ og i Californien /19/, hvor vandressourcerne er mangelfulde. Her
sendes det rensede spildevand fra renseanlæggene retur til brug i toiletter og industrier i
større to-strengssystemer. Alene i Japan genanvendes over 40% af spildevandet fra centrale
rensningsanlæg til industrielle formål /11/.
En anden type sekundavand, der i stor udstrækning genanvendes til industrielt brug, er
forurenet grund- og overfladevand, der ikke overholder kvalitetskravene til drikkevandsbrug
med den vandbehandling, der foretages. I Danmark ses stadig flere eksempler på oppumpninger
af grundvand fra kildepladser med afværgeboringer, som ikke er anvendelig
efter drikkevandsbehandling. Ifølge Københavns Vand /47/ blev der i 1999 oppumpet mere
end 3,1 mio. m 3 forurenet grundvand (primært TCE- og BAM-forureninger) fra kildepladser
beliggende i omegnskommuner til København. Som eksempel på brugen af afværgeoppumpet
grundvand kan nævnes Vestforbrænding, som årligt aftager omkring 300.000 m 3
vand.
Genbrug af afværgeoppumpet grundvand til industrielt brug kan dog være problematisk,
idet afværgeoppumpningerne typisk efter en periode lukkes ned. I visse områder med høj
industriel aktivitet - som f.eks. i Herlev og Gladsaxe kommuner - vil man dog ifølge /47/
19