PDF-format - Miljøstyrelsen

www2.mst.dk

PDF-format - Miljøstyrelsen

stærkt forurenet med hensyn til miljøfremmede organiske forbindelser, tungmetaller eller

stærke syrer/baser. Forureningsgraden af gråt spildevand kan variere meget - afhængig af

fra hvilken kilde det stammer. Oftest vil gråt spildevand blive betragtet som en lettere forurenet

spildevandskilde, der indeholder lavere koncentrationer af næringssalte (primært

kvælstof) og patogene mikroorganismer end fækaltholdigt spildevand /23/. Nye undersøgelser

viser ifølge /22/ imidlertid, at andre typer mikroorganismer som protozoer (parasitter)

og forskellige former for virus også trives i vandgenbrugssystemer.

Genanvendelse af gråt spildevand sker typisk decentralt i enkelthusholdninger eller afgrænsede

ejendomskomplekser, hvor spildevandet undergår en given behandlingsproces, hvormed

det opnår en kvalitet, der gør det teknisk og hygiejnisk anvendeligt til genanvendelsesformål.

Der ses i litteraturen talrige eksempler på genanvendelse af gråt spildevand i husholdninger,

f.eks. /14, 16, 24, 26, 27, 28, 29, 30/. I husholdningssammenhæng udgør den

grå spildevandsmængde langt den overvejende del af spildevandsmængden. Ifølge /24, 25/

andrager gråvandet således ca. 70% af den daglige spildevandsmængde fra en almindelig

husholdning.

I og med at gråt spildevand blandt andet også omfatter vaskevand, er der i industrimæssig

sammenhæng stadig flere eksempler på genanvendelse af gråt spildevand på industrivaskerier

/53, 54/, hvor langt størstedelen af vandforbruget anvendes i vaske- og skylleprocesser.

Der er udelukkende set eksempler på internt genbrug af gråt spildevand på vaskerier, da der

i vaske- og skylleprocessen ofte kan foretages direkte vandgenbrug eller vandgenbrug med

en begrænset form for rensning af genbrugsvandet. Spildevandet fra vaskerier med vandgenbrug

vil stadigt kunne karakteriseres som gråt spildevand, selvom det vil forekomme at

være væsentligt mere forurenet, end hvis der ikke havde været foretaget vandgenbrug.

Der er ikke fundet eksempler på genbrug af gråt spildevand mellem producenter af gråt

spildevand (virksomheder og institutioner) og tilstødende virksomheder. På baggrund af

resultater fra dette projekts spørgeskemaundersøgelse kunne det blandt andet skyldes en

formodning om, at det ville være for dyrt at etablere et nyt afløbssystem, hvori sanitært

spildevand fra toiletter og urinaler holdes adskilt fra det grå spildevand.

2.3.2 Central genanvendelse af kommunalt spildevand

Renset spildevand til genanvendelse (også kaldet sekundavand) kommer oftest fra centrale

kommunale rensningsanlæg, hvorfra spildevandet renses, desinficeres og sendes retur i et

sekundært distributionssystem. Der er talrige eksempler på genanvendelse af renset spildevand:

Vanding af landbrugsarealer og rekreative områder /31, 32, 33, 34, 35/, som kølevand

i industrier /36, 37, 38, 39/, ved genanvendelse af vand i storbyer /19, 20/ og ved grundvandsopfyldning

for modvirkning af saltvandsindtrængning /42/. Fordelen ved genanvendelse

af renset spildevand fra centrale rensningsanlæg er, at spildevandsstrømmen er en

stabil og konstant vandressource, så længe der tilledes spildevand til rensningsanlægget.

Ved central spildevandsgenanvendelse er det derfor muligt at planlægge sin vandforsyningsstrategi

på baggrund af en stabil vandressource. Dette ses f.eks. i visse af Japans storbyer

/20/, i Singapore /21/ og i Californien /19/, hvor vandressourcerne er mangelfulde. Her

sendes det rensede spildevand fra renseanlæggene retur til brug i toiletter og industrier i

større to-strengssystemer. Alene i Japan genanvendes over 40% af spildevandet fra centrale

rensningsanlæg til industrielle formål /11/.

En anden type sekundavand, der i stor udstrækning genanvendes til industrielt brug, er

forurenet grund- og overfladevand, der ikke overholder kvalitetskravene til drikkevandsbrug

med den vandbehandling, der foretages. I Danmark ses stadig flere eksempler på oppumpninger

af grundvand fra kildepladser med afværgeboringer, som ikke er anvendelig

efter drikkevandsbehandling. Ifølge Københavns Vand /47/ blev der i 1999 oppumpet mere

end 3,1 mio. m 3 forurenet grundvand (primært TCE- og BAM-forureninger) fra kildepladser

beliggende i omegnskommuner til København. Som eksempel på brugen af afværgeoppumpet

grundvand kan nævnes Vestforbrænding, som årligt aftager omkring 300.000 m 3

vand.

Genbrug af afværgeoppumpet grundvand til industrielt brug kan dog være problematisk,

idet afværgeoppumpningerne typisk efter en periode lukkes ned. I visse områder med høj

industriel aktivitet - som f.eks. i Herlev og Gladsaxe kommuner - vil man dog ifølge /47/

19

More magazines by this user
Similar magazines