PDF-format - Miljøstyrelsen

8 Konklusion
I projektet er der foretaget en gennemgående kortlægning af de mest vandforbrugende virksomheder
og institutioner i Herlev Kommune med henblik på at foretage en vurdering af de
tekniske, økonomiske og miljømæssige aspekter omkring udveksling af gråt spildevand
mellem virksomheder.
På grund af undersøgelsens karakter og valget af Herlev Kommune som case-område blev
det fra starten besluttet at medtage både opsamling af regnvand og let forurenet industrispildevand
som en mulig potentiel gråvandsressource med henblik på genanvendelse.
Kortlægningen, der blev gennemført ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse samt virksomhedsinterviews,
havde til formål at udpege større producenter af gråt spildevand (primæranlæg,
P) og større potentielle aftagere af gråt spildevand (sekundæranlæg, S) blandt
virksomheder i Herlev Kommune. Kortlægningsundersøgelsen resulterede i, at der blev
udpeget 7 potentielle primæranlæg og 6 potentielle sekundæranlæg, for hvilke det var muligt
at opstille gråvandsudvekslingsscenarier.
På baggrund af en afstands- og vandmængdematrice for alle potentielle primær- og sekundæranlæg
blev der udpeget 2 relevante scenarier for gråvandsudveksling, for hvilke afstandsforhold
og potentiel gråvandsudveksling syntes optimal:
Scenarie 1: Centralapoteket (P) – Northor (S)
Scenarie 2: Hjortespringbadet (P) – Papyro-tex (S)
Scenarie 1 bedømmes umiddelbart som det økonomisk, teknisk og arbejdsmiljømæssige
mest attraktive valg. Anlægsudgifterne samt drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne af
gråvandsudvekslingssystemet gør anlægsinvesteringen økonomisk rentabel ved beregning
af nettonutidsværdien, der forudsætter en afskrivningsperiode på 20 år. Vandkvaliteten er så
høj, at en rensning af vandet kan undgås, hvilket billiggør omkostningerne ved genanvendelsen
og reducerer de arbejdsmiljømæssige risici i forbindelse med omgang med vandet
hos gråvandsmodtageren. Forudsætningerne for, at investeringen bliver rentabel, er imidlertid,
at hele den gråvandsmængde, der er til rådighed fra Centralapoteket, kan udnyttes
fuldt ud. Dette synes at være muligt ved etablering af en udligningstank, der kan udjævne
forskellen i de flowvariationer, som er imellem de to anlæg.
Scenarie 2 betragtes som det mest interessante scenarie i forbindelse med gråvandsudnyttelse,
idet der er tale om genanvendelse af brusebadsvand, der normalt betragtes som ”ægte”
gråt spildevand. Omkostningerne i forbindelse med opsamling, behandling og transport af
det grå spildevand er imidlertid betragtelige på trods af, at selve opsamlingen af det grå
spildevand i Hjortespringbadets brusekabiner viste sig at være uproblematisk og dermed
relativ billig.
På baggrund af gråvandsmodtagerens krav til gråvandet, blev der opstillet et tekniskøkonomisk
realistisk scenarie for rensning af det grå spildevand. Rensningen indebærer, at
partikler fra vandet fjernes i et sandfilter, hvorefter vandet tilledes en udligningstank. For
opretholdelsen af et lavt kimtal i udligningstanken foretages en kontinuert UV-behandling
af vandet. Inden vandet aftappes hos gråvandsmodtageren, foretages en efterfiltrering, således
at der ikke opstår tekniske problemer i form af tilstoppede sprinklerdyser.
Økonomien i scenarie 2 vurderedes at være urentabel primært på grund af, at hele gråvandsressourcen
fra Hjortespringbadet kun udnyttes halvt. Således beregnes for anlægsinvesteringen
en negativ nettonutidsværdi på – 4.100 kr. pr. år. En fuld udnyttelse af Hjortespringbadets
gråvandsressource på 7.700 m 3 /år ville have resulteret i en rentabel investering med
en nettonutidsværdi på 82.000 kr. pr. år set over en 20-årig afskrivningsperiode med en
realrente på 4%.
71