PDF-format - Miljøstyrelsen

www2.mst.dk

PDF-format - Miljøstyrelsen

8 Konklusion

I projektet er der foretaget en gennemgående kortlægning af de mest vandforbrugende virksomheder

og institutioner i Herlev Kommune med henblik på at foretage en vurdering af de

tekniske, økonomiske og miljømæssige aspekter omkring udveksling af gråt spildevand

mellem virksomheder.

På grund af undersøgelsens karakter og valget af Herlev Kommune som case-område blev

det fra starten besluttet at medtage både opsamling af regnvand og let forurenet industrispildevand

som en mulig potentiel gråvandsressource med henblik på genanvendelse.

Kortlægningen, der blev gennemført ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse samt virksomhedsinterviews,

havde til formål at udpege større producenter af gråt spildevand (primæranlæg,

P) og større potentielle aftagere af gråt spildevand (sekundæranlæg, S) blandt

virksomheder i Herlev Kommune. Kortlægningsundersøgelsen resulterede i, at der blev

udpeget 7 potentielle primæranlæg og 6 potentielle sekundæranlæg, for hvilke det var muligt

at opstille gråvandsudvekslingsscenarier.

På baggrund af en afstands- og vandmængdematrice for alle potentielle primær- og sekundæranlæg

blev der udpeget 2 relevante scenarier for gråvandsudveksling, for hvilke afstandsforhold

og potentiel gråvandsudveksling syntes optimal:

Scenarie 1: Centralapoteket (P) – Northor (S)

Scenarie 2: Hjortespringbadet (P) – Papyro-tex (S)

Scenarie 1 bedømmes umiddelbart som det økonomisk, teknisk og arbejdsmiljømæssige

mest attraktive valg. Anlægsudgifterne samt drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne af

gråvandsudvekslingssystemet gør anlægsinvesteringen økonomisk rentabel ved beregning

af nettonutidsværdien, der forudsætter en afskrivningsperiode på 20 år. Vandkvaliteten er så

høj, at en rensning af vandet kan undgås, hvilket billiggør omkostningerne ved genanvendelsen

og reducerer de arbejdsmiljømæssige risici i forbindelse med omgang med vandet

hos gråvandsmodtageren. Forudsætningerne for, at investeringen bliver rentabel, er imidlertid,

at hele den gråvandsmængde, der er til rådighed fra Centralapoteket, kan udnyttes

fuldt ud. Dette synes at være muligt ved etablering af en udligningstank, der kan udjævne

forskellen i de flowvariationer, som er imellem de to anlæg.

Scenarie 2 betragtes som det mest interessante scenarie i forbindelse med gråvandsudnyttelse,

idet der er tale om genanvendelse af brusebadsvand, der normalt betragtes som ”ægte”

gråt spildevand. Omkostningerne i forbindelse med opsamling, behandling og transport af

det grå spildevand er imidlertid betragtelige på trods af, at selve opsamlingen af det grå

spildevand i Hjortespringbadets brusekabiner viste sig at være uproblematisk og dermed

relativ billig.

På baggrund af gråvandsmodtagerens krav til gråvandet, blev der opstillet et tekniskøkonomisk

realistisk scenarie for rensning af det grå spildevand. Rensningen indebærer, at

partikler fra vandet fjernes i et sandfilter, hvorefter vandet tilledes en udligningstank. For

opretholdelsen af et lavt kimtal i udligningstanken foretages en kontinuert UV-behandling

af vandet. Inden vandet aftappes hos gråvandsmodtageren, foretages en efterfiltrering, således

at der ikke opstår tekniske problemer i form af tilstoppede sprinklerdyser.

Økonomien i scenarie 2 vurderedes at være urentabel primært på grund af, at hele gråvandsressourcen

fra Hjortespringbadet kun udnyttes halvt. Således beregnes for anlægsinvesteringen

en negativ nettonutidsværdi på – 4.100 kr. pr. år. En fuld udnyttelse af Hjortespringbadets

gråvandsressource på 7.700 m 3 /år ville have resulteret i en rentabel investering med

en nettonutidsværdi på 82.000 kr. pr. år set over en 20-årig afskrivningsperiode med en

realrente på 4%.

71

More magazines by this user
Similar magazines