PDF-format - Miljøstyrelsen

www2.mst.dk

PDF-format - Miljøstyrelsen

8

views med virksomhederne udvalgt 7 potentielle primæranlæg og 6 potentielle sekundæranlæg

til at medvirke i undersøgelsen.

Afdækningen af gråvandsressourcerne ved potentielle primæranlæg viste, at institutioner

som svømmehaller, folkeskoler og idrætsanlæg kan bidrage med betragtelige gråvandsressourcer,

hvilket fremgår af Tabel 0.1.

Tabel 0.1 Oversigt over potentielle primæranlæg og deres gråvandsressourcer i Herlev

Kommune.

Primæranlæg Gråvandsressource [m 3 /år] Vandtype

Svømmehaller

3.200 – 5.500

1.200 – 2.100

Brusevand

Filterskyllevand

Folkeskoler 1.000 Brusevand

Idrætsanlæg (Skøjtehal) 1.200 Afrenset is*

Sygehus 22.000 Regnvand**

Industrielle fremstillingsvirksomheder

4.400

750

RO-koncentrat (tyndt),

destillationsvand

Konc. rengøringsvand

* Sæsonbetonet gråvandsressource (1/9 – 1/4).

** Regnvand blev medtaget som potentiel gråvandsressource på grund af en stor eksisterende

vandopsamlingsmulighed.

En stikprøveanalyse af gråvandet fra 4 potentielle primæranlæg blev foretaget for bestemmelse

af relevante fysisk-kemiske- og mikrobiologiske parametre.

Gråvand fra svømmehaller og andre institutioner, hvor hovedkilden af den grå spildevandsproduktion

stammer fra brusebadning, vurderes at indeholde et vist potentiale for mikrobiologisk

eftervækst i situationer, hvor gråvandet skal opsamles og opbevares i udligningstanke

(COD: 50 – 100 mg/l, SS: 100 – 200 mg/l, total – N: 5 – 10 mg/l, total – P: 1 – 2

mg/l). Da det af tekniske årsager kun var muligt af få analyseret filterskyllevand fra svømmebade,

blev vandkvaliteten af brusevand fra institutioner med et typisk stort vandforbrug

til brusebadning skønnet ud fra andre gråvandsundersøgelser af tilsvarende vandtyper.

På industrielle fremstillingsvirksomheder blev lettere forurenet overskudsvand fra produktionslignende

forhold kategoriseret som gråt spildevand. Gråvandskvaliteten varierer dog

stærkt afhængigt af, hvilken procestype vandet stammer fra. Således blev vandkvaliteten af

gråvand fra en medicinsk fremstillingsvirksomhed bestemt til omtrent at kunne leve op til

kravene i Drikkevandsbekendtgørelsen. Fra en anden virksomhed, der fremstiller rengøringsprodukter,

blev der produceret mindre gråvandsmængder i forbindelse med rengøring

af procestanke, og her var forureningsgraden med hensyn til COD betydelig (> 3.000 mg

COD/l).

Regnvand - opsamlet på Herlev Amtssygehus - blev på grund af stor overskudsproduktion

ligeledes medtaget i undersøgelsen. Denne vandtype blev vurderet til i perioder at være

meget uhygiejnisk på grund af en periodisk kraftig eftervækst af mikroorganismer. Til

gengæld vurderedes den tekniske vandkvalitet udenfor vinterperioder, hvor der saltes, at

være høj på grund af en lav hårdhedsgrad, ledningsevne og saltindhold.

Tabel 0.2 Oversigt over potentielle sekundæranlæg i Herlev Kommune og deres procesvandsbehov.

Sekundæranlæg Procesvandsbehov m 3 /år Proces

Jernindustriel fremstillingsvirksomhed

4.400

Kølevand

Vand til fosfateringsproces

Stålvarmebehandling 7.000 Kølevand

Låsefabrik 5.000 – 7.300 Vand til forchromningsproces

PVC-fremstillingsvirksomhed 4.200 Vand til rensning af procesluft

Servicestation 2.500 Bilvask

Kommunal materialegård 600 Rengøring af køretøjer

More magazines by this user
Similar magazines