5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

patienterne mærker en anerkendelse af selv et minimum af interesse eller bidrag. Dette medvirker til at angsten reduceres, og at de føler sig velkomne. Det kan f.eks. være et spørgsmål fra en patient, der står i døråbningen, om hvor vores trommer stammer fra. Så taler vi gerne om instrumenternes historie. Det er vores erfaring, at mange patienter formår at blive hele sessionen, også urolige patienter, som man måske ikke ville forvente det af. Nedenstående vignet skildrer en patients udvikling gennem nogle måneder i retning af at være mere og mere deltagende: Casevignet 1 Heidi har meget svært ved at være sammen med andre mennesker, hun deltager dog mange gange i musikterapigruppen. De første gange går hun ud af lokalet indtil fl ere gange i løbet af sessionen, men vender tilbage til gruppen igen. Gradvist bliver Heidi mere tryg, og det kan ses, hvordan hun bremser sin impuls til at rejse sig og forlade gruppen. Et lignende mønster viser sig også i det musikalske samspil. Heidi er bange for at spille og vil til at begynde med ikke være med. Hun er tilbøjelig til at give op, hun spiller lidt, og lægger så instrumentet fra sig igen, spiller lidt, stopper igen - men lidt efter lidt fl ytter hun sine egne grænser. Hun fi nder tryghed i at spille på maracas, og gradvist spiller hun mere afprøvende og udvikler samtidig sin vedholdenhed i samspillet. Hun når dertil, hvor hun med få ord forklarer sine medpatienter om sin egen udvikling; at hun et langt stykke tid gerne ville, men næsten ikke turde spille med, og at hun stoppede op hele tiden, fordi hun ikke følte sig god nok. En følelse, som de andre bestemt kan nikke genkendende til. Forberedelse og formidling af musikterapigruppen Før den enkelte musikterapigruppe-session vurderes det i samråd med det øvrige personale, hvilke patienter der vil kunne profi tere af at deltage. I udgangspunktet er gruppen åben for alle, men har en patient eksempelvis ikke sovet om natten eller ligger fastspændt, giver et tilbud om deltagelse ingen mening. Musikterapeuterne kontakter herefter de patienter, som er mulige deltagere. Der er ingen tvivl om, at det betyder meget for patienten at blive kontaktet direkte af musikterapeuterne og tilbudt deltagelse på en imødekommende måde. Samtidig gentager vi invitationen til at deltage på afsnittets morgenmøde med patienterne. Her fortæller vi, hvad musikterapi er for et tilbud, og at alle er velkomne. Vi oplever ved disse morgenmøder, at nye patienter får muligheden for at se nøje på os, og lytte til vores stemmer og det, vi siger om dagens musikterapigruppe. Det er vigtigt, at vi udstråler ro, fasthed og åbenhed, og det er vigtigt, hvad vi siger på disse morgenmøder. Ordlyden kan f.eks. være: “I dag er der musikterapigruppe, og det er en åben gruppe. Det betyder, at I alle sammen er velkomne. Døren står åben ud til gangen, så man kan kigge ind og se, hvad det er, vi laver, eller man kan gå lidt ud og trække noget luft, hvis man har brug for det, mens man er med i gruppen. Vi spiller sammen, og vi lytter til noget musik sammen. Og det er vigtigt at sige, at man ikke behøver at kunne spille eller have forstand på musik for at være med. Man behøver heller ikke være med til at spille for at være i gruppen, for man kan også være med som lytter”. Solli (2006) beskriver musikterapigruppen som et ressourceorienteret mødested, hvor ingen skal føle, at de ikke er gode nok: “Det hersker mange fordommer og myter omkring musikk, talent og musikalitet som gjør at noen bliver engstelige for å være med i en musikkgruppe. “Jeg M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 105 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:105 21-08-2008 22:13:31
er ikke musikalsk” eller “jeg synger falsk og eier ikke rytme” er utsagn man ofte møter, både hos pasienter og personalet. Gjennom å fokusere på aspekt som samvær, samhandling og opplevelse i stedet for fl inkhet, musikalitet og rett/feil kan man forebygge denne pretasjonsangsten” (Solli, 2006, s. 113). Der bør være en løbende dialog mellem musikterapeut og det faste behandlerteam, dels omkring forståelsen for og behandlingen af de enkelte patienter, dels omkring musikterapeutens rolle i afsnittet. Derfor er det vigtigt, at musikterapeuten rapporterer til det øvrige personale, om hvad der foregår i musikterapigruppen. Vi har gode erfaringer med at føre en logbog, hvor hver eneste musikterapisession beskrives. Derudover skriver vi i de enkelte deltageres kardeks, således at de forskellige kontaktpersoner hele tiden er orienteret om patienternes deltagelse. Udover morgenmøderne deltager vi i et behandlingsmøde én gang ugentligt. Vi har også i perioder også deltaget i supervision sammen med afsnittets personale. Det har stor betydning, at det lykkes at organisere og udvikle et godt samarbejde med det øvrige personale. Selvom to musikterapeuter kan køre musikterapigruppen uden direkte hjælp fra personalet, så er afsnittets grundlæggende opbakning og forståelse for musikterapiens relevans et afgørende aspekt i forhold til, om musikterapi kan være en hjælp for patienterne. At være to musikterapeuter tilstede Der er to musikterapeuter til stede i disse grupper i intensivt regi for at give de bedst mulige rammer for patienterne, således at den enkelte patient kan få den beskyttelse og omsorg han/hun behøver. På grund af den uro, der ofte er et vilkår for grupper som denne, er der brug for, at terapeuterne kan være nærværende tilstede overfor alle deltagere, dvs. både fungere som anker for gruppen, og “blive på pletten” trods uro, og samtidigt være mobile og fl eksible med henblik på at tage hånd om f.eks. om- 106 kringvandrende eller dansende patienter samt håndtere trafi kken ud og ind af lokalet. Davies & Richards (1998) peger på den værdi, der ligger i, at to musikterapeuter samarbejder om en gruppe, fordi det giver mulighed for at have roller, der supplerer hinanden. Der er brug for både maskuline aspekter i form af at skabe struktur og organisere forløbet i sessionen, og der er brug for feminine aspekter i form af rummelighed og at lytte til de underliggende følelser i gruppen og hos den enkelte. Det kan være svært som enlig musikterapeut at varetage det hele på én gang. Samtidigt kan det være værdifuldt for patienterne, at to terapeuter, der har hver sin form for sensitivitet og kompetence, begge er tilgængelige og medsvingende. Den gensidige støtte, to terapeuter kan give hinanden, mindsker den anspændelse, der kan være forbundet med at varetage en gruppe, der er så uforudsigelig og vanskelig. Der kan forekomme stærke overføringsreaktioner i denne type gruppe: Følelser af magtesløshed, lavt selvværd eller forvirrende og kaotiske følelser kan svirre i luften og forplante sig til medpatienter eller til terapeuterne som dynamiske svingninger på et kropsligt affektivt niveau. Det er i mange situationer en stor hjælp at være to til at observere og efterfølgende tolke og forstå det, der foregår i disse gruppesessioner, herunder ens egne reaktioner (Davies & Richards, 1998, s. 56). Et tilbud om terapigruppe eller aktivitetsgruppe i intensivt regi kan, så vidt vi har hørt fra personalet i afsnittene, være svært at holde i gang over tid. Terapeuten må ofte give op. At være to ansvarlige terapeuter giver en styrke og vedholdenhed, der kan medvirke til, at det kan lykkes, at et gruppetilbud holder over tid. Desuden har det at være to musikterapeuter til stede i høj grad betydning for, hvad der er muligt i musikken, hvilket eksemplifi ceres i det følgende afsnit om sessionernes konkrete indhold. M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:106 21-08-2008 22:13:31
Page 1 and 2:
MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKR
Page 3 and 4:
Ansvarshavende redaktør: Ulla Holc
Page 5 and 6:
Forord Musikterapiklinikken - Cente
Page 7 and 8:
Det kan virke absurd at tale om psy
Page 9 and 10:
plejehjem. Fra Rigshospitalets Huko
Page 11 and 12:
der vurderer et begreb som livskval
Page 13 and 14:
• Deltagelse skal foregå efter s
Page 15 and 16:
dansk oversættelse. Vi har forbeho
Page 17 and 18:
ten synger en række sange, heraf s
Page 19 and 20:
At der noteres en stigning i Hr As
Page 21 and 22:
aggressiv agiteret adfærd og verba
Page 23 and 24:
sats mener vi ikke udelukkende bør
Page 25 and 26:
eller siger at han føler sig som e
Page 27 and 28:
er til gene for den demensramte, ud
Page 29 and 30:
Litteratur Albert, S.M., Del Castil
Page 31 and 32:
“Det er ikke nok på et kognitivt
Page 33 and 34:
od i udvalgte praksiserfaringer, og
Page 35 and 36:
har undersøgt musikterapeuters opl
Page 37 and 38:
I forberedelsen til interviewet val
Page 39 and 40:
viewerens spørgsmål i parentes, h
Page 41 and 42:
i det øjeblik, en modoverføringsr
Page 43 and 44:
identifi cerer sig med klientens li
Page 45 and 46:
hængende og derfor lige nødvendig
Page 47 and 48:
(GIM) Therapy. Unpublished doctoral
Page 49 and 50:
Det vurderes, at musikterapi bidrag
Page 51 and 52:
ørn med svage sociale evner, som f
Page 53 and 54:
styret af mit forskningsfokus, dvs.
Page 55 and 56: egen tromme, hvorefter det slår. J
Page 57 and 58: I løbet af første session prøver
Page 59 and 60: i forbindelse med, at Bente fl ytte
Page 61 and 62: mellem på den ene side at improvis
Page 63 and 64: få hende til at dvæle lidt ved st
Page 65 and 66: Hos de børn, jeg har afprøvet den
Page 67 and 68: merne. Hvis det f.eks. er en rap, k
Page 69 and 70: Bagefter lytter vi til optagelserne
Page 71 and 72: Fra en lidt anden vinkel har dele a
Page 73 and 74: lancere, så udfordringerne til bar
Page 75 and 76: sikterapiklinikken, Aalborg Psykiat
Page 77 and 78: Efter at have gennemført snart ti
Page 79 and 80: Indledende generelle bemærkninger
Page 81 and 82: Dage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Page 83 and 84: formål at bidrage til den generell
Page 85 and 86: api får patienten dertil en muligh
Page 87 and 88: for os som terapeuter at holde os d
Page 89 and 90: Opsamlende opfatter jeg sproget som
Page 91 and 92: En anden kommunikativ kvalitet ved
Page 93 and 94: af og tanker om musikken. Dette kan
Page 95 and 96: der sker i nuet efter improvisation
Page 97 and 98: sådan forløb faciliterer. Jeg har
Page 99 and 100: og terapeuterne kan være vanskelig
Page 101 and 102: Litteratur Baker, F and Wigram, T.
Page 103 and 104: Peter er meget urolig og grænsesø
Page 105: Ifølge Goldberg (1989) er målet m
Page 109 and 110: der er knyttet til forskellige samv
Page 111 and 112: ment, hun ikke kunne klare. Dette m
Page 113 and 114: Sessionen sluttes gerne af med et s
Page 115 and 116: Figur 1b: Patienternes vurdering af
Page 117 and 118: Figur 2b: Patienternes vurdering af
Page 119 and 120: gruppe af medpatienter, de indgår
Page 121 and 122: at føle sig forstået er en vanske
Page 123 and 124: Musik kan bringe minder frem eller
Page 125 and 126: terapeut for at lytte til musik. Gr
Page 127 and 128: Når man som musikterapeut udvælge
Page 129 and 130: fordres til at kommentere musikken
Page 131 and 132: klassisk musik mens den anden under
Page 133 and 134: Valg af musik til lyttegrupperne ud
Page 135 and 136: Det terapeutiske rum med den lukked
Page 137 and 138: samarbejde: Når en bruger i social
Page 139 and 140: Disse markører er i overensstemmel
Page 141 and 142: et middel til at opnå disse mål.
Page 143 and 144: i personens omgivelser anses for at
Page 145 and 146: som efter min mening kan tilgodese
Page 147 and 148: som socialpsykiatrien tilbyder, bev
Page 149 and 150: ... en vellykket og praktisk yderst
Page 151 and 152: permanent refl ektere over 7 temaer
Page 153 and 154: elementer i en fi gur, der som et v
Page 155 and 156: men ‘beskyttet’ patienten mod a
Page 157 and 158:
Den eksisterende litteratur underst
Page 159 and 160:
effekt af gruppemusikterapi med ind
Page 161 and 162:
en har en mærkbar og meningsfuld e
Page 163 and 164:
Denne metaanalyse af 11 kontrollere
show all

5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?