5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

At opfordre brugeren til at tage initiativ til at introducere de forskellige vigtige personer for hinanden. Bostøtten, psykiateren eller pårørende kunne f.eks. inviteres til at deltage i en musikterapisession. Jeg kunne dertil tilbyde at oprette en musikterapigruppe for pårørende og sindslidende og bruge de muligheder, der ligger i den nonverbale kommunikation, som er mulig med musik. Dette, at jeg som musikterapeut tilbyder min kompetence i forhold til at arbejde med kommunikationsprocesser med andre behandlere, pårørende og brugere, synes særdeles relevant i forhold til målene i recovery. Åbne samtaler-modellen I forhold til at gøre den professionelle indsats mindre fragmenteret er der inspiration at hente i “åbne samtaler”-modellen (Seikkula, 2000; Andersen, 2005). Denne model har været praktiseret i Lapland og i Norge samt i distriktspsykiatrien i Odsherred og i ungdomspsykiatrien i Augustenborg med overraskende positive resultater. Princippet er, at der i en krisesituation holdes et møde inden 24 timer, hvor de behandlere og pårørende, som brugeren fi nder relevante, bliver indkaldt, som regel i brugerens eget hjem. Det er brugeren, der sætter dagsordenen for, hvad der skal ske. Denne praksis har medvirket til markant færre indlæggelser og har medvirket til, at brugeren i højere grad har taget ansvaret i forhold til sin egen behandling, hvilket også er helt i tråd med recovery. Musikterapeut Henrik Rydahl har i samarbejde med distriktspsykiatrien i Århus Syd arbejdet med at implementere denne model i forhold til nogle af sine brugere. Dette i første omgang i Rydahls egenskab af at være socialpsykiatrisk kontaktperson, men også med baggrund i de kompetencer han som musikterapeut har i forhold til kommunikative processer. Konkluderende betragtninger Jeg har i artiklen argumenteret for, at den individuelle musikterapi ikke er et luksusfænomen, selvom det er et tilbud, der er anderledes end andre tilbud i socialpsykiatrien. Bl.a. intensiteten i individuel musikterapi indebærer nogle særlige muligheder for fordybelse. Den individuelle musikterapi kan sagtens stå alene, men min erfaring er, at den ofte kan være første skridt i forhold til at få mod på at indgå i fællesskaber. I takt med at de terapeutiske tilbud er blevet skåret bort i hospitalspsykiatrien, har der været en øget efterspørgsel fra bruger- og pårørendeorganisationer, bl.a. SIND, om fl ere kreative og terapeutiske tilbud. Og da recovery indebærer, at den sindslidende skal være med til at tilrettelægge indsatsen, vil individuel musikterapi være relevant, i fald terapiformen efterspørges af brugerne. Dermed har det mindre betydning, om andre medarbejdere synes, tilbuddet er relevant. Et nøglebegreb i recovery er ‘ansvarliggørelse’. I forhold til musikterapi har det den konsekvens, at brugeren skal være selvvisiterende og selvevaluerende. Men det er vigtigt at fi nde en etisk forsvarlig balance, så brugerens professionelle netværk og private netværk ikke fragmenteres. I forhold til ‘partnerskab’ er jeg kommet med forslag til, hvordan det er relevant, at jeg som musikterapeut kommer mere ud af musikterapilokalet og tilbyder min kompetence i forhold til at arbejde med kommunikationsprocesser, f.eks. med andre behandlere, pårørende og brugere. Fællesskab og sociale kompetencer beskrives af de to interviewpersoner som de vigtigste mål i deres arbejde i socialpsykiatrien. Dorrit U. udtrykker frygt for det pres, der ligger på den sindslidende i forhold at skulle leve en normal tilværelse. Hun udtrykker vigtigheden af, at de fællesskaber, M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 145 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:145 21-08-2008 22:13:39
som socialpsykiatrien tilbyder, bevares intakte. I forhold til denne diskussion om fællesskab og individualisering mener jeg ikke, at der er en modsætning. Det er positivt, at recovery sætter fokus på det enkelte individs særlige vej mod bedring, men det betyder ikke, at socialpsykiatriens traditionelle indsats med at tilbyde muligheder for at kunne indgå i styrkende fællesskaber skal nedprioriteres. Cornett (2003) berører også forholdet mellem individ og fællesskab, og han udtrykker skepsis i forhold til den individualisering, som han mener, at recovery-tænkningen bygger på. Altså at individet skal “komme sig” ved egen hjælp. Cornett peger på vigtigheden af, at recovery skal indebære muligheden for at tage del i fællesskaber. Han understreger, at subjektivitet, dvs. at vi er personer på bestemte måder, er en social konstruktion. Han påpeger videre, at “genkomst” eller det at komme sig (recovery) ikke kun handler om individet, men også om: “fællesskabets evne til at integrere og iscenesætte nye måder at være en person på.” (ibid. s. 85). Han siger videre: “Vores arbejde (i socialpsykiatrien) kan (…) være en bestræbelse på at ændre lokale fællesskabers evne til at lade smerten fi nde sted indenfor fællesskabets totalitet og rumme forskellighederne i måder at være en person.” (Cornett, 2003, s. 88). Denne tankegang kan jeg fuldstændig tilslutte mig. Recovery skal ikke dreje sig om en tilpasning og normalisering af den sindslidende til værdier i det etablerede samfund. Det er også recovery at deltage i kreative kunstneriske miljøer, hvor “galskaben” ikke skal holdes nede, men kan være en kilde til en unik og kreativ tilførsel til det øvrige samfund. Eksempler på dette er f.eks. “Teatret Billedspor”, som laver teater med og om galskab samt kulturfestivalerne: “Kulturdag Århus” og “Skør med Rock”, som jeg som musikterapeut er gået aktivt ind i at arrangere. Her får et bredt spektrum af musik og kunst udøvet 146 af psykiatribrugere et udtryk for en større offentlighed. Litteratur Andersen, T. (2005). Refl ekterende Processer. København: Dansk Psykologisk Forlag. Ansdell, G & Pavlicevic, M (2004). Community Music Therapy,Jessica Kingsley Publisher Bjergborg, M. (2008). Behandling det laver vi ikke! I: Socialpsykiatri (Temanummer om behandling), s. 4-5. Videnscenter for Socialpsykiatri (kan ses i internet-udgave på www.socialpsykiatri.dk). Center for Socialfaglig Udvikling (2005). Recovery og Rehabilitering. Eksempler på mål og midler. Internt notat fra Århus Kommune. Cornett, J. (2003). Fællesskabende. En problematisering af recovery-tænkningens individualisering og et udkast til en communitypsykologisk socialpsykiatri. Social Kritik 86, s. 83-39. Hougaard, E. (2004). Psykoterapi, teori og forskning: København: Dansk Psykologisk Forlag. Jensen, B (2000). Gruppemusikterapi med psykiatriske patienter. I: C. Lindvang (red) Musikterapi i <strong>Psykiatrien</strong>, Årsskrift 2, s. 129-140. Aalborg Psykiatriske Sygehus og Aalborg Universitet. Jensen, B.(2002). Sorgen og glæden kan sættes i scene. Polaritetsmetoden anvendt med psykiatriske patienter. I: U. Holck (red.) Musikterapi i <strong>Psykiatrien</strong>, Årsskrift 3, s.107-119 Aalborg Psykiatriske Sygehus og Aalborg Universitet. Kulturdag Århus (www.kulturdagaarhus.dk) Seikkula, J. (2000). Åpne Samtaler: Oslo: Tano Aschehoug. Skør med Rock (www.skoer-rock.dk). Teatret Billedspor (www.billedspor.dk). Tupor, A. (2002). At komme sig. Et litteraturstudie om at komme sig efter alvorlig psykisk lidelse. Videnscenter for Socialpsykiatri. M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:146 21-08-2008 22:13:40
Page 1 and 2:
MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKR
Page 3 and 4:
Ansvarshavende redaktør: Ulla Holc
Page 5 and 6:
Forord Musikterapiklinikken - Cente
Page 7 and 8:
Det kan virke absurd at tale om psy
Page 9 and 10:
plejehjem. Fra Rigshospitalets Huko
Page 11 and 12:
der vurderer et begreb som livskval
Page 13 and 14:
• Deltagelse skal foregå efter s
Page 15 and 16:
dansk oversættelse. Vi har forbeho
Page 17 and 18:
ten synger en række sange, heraf s
Page 19 and 20:
At der noteres en stigning i Hr As
Page 21 and 22:
aggressiv agiteret adfærd og verba
Page 23 and 24:
sats mener vi ikke udelukkende bør
Page 25 and 26:
eller siger at han føler sig som e
Page 27 and 28:
er til gene for den demensramte, ud
Page 29 and 30:
Litteratur Albert, S.M., Del Castil
Page 31 and 32:
“Det er ikke nok på et kognitivt
Page 33 and 34:
od i udvalgte praksiserfaringer, og
Page 35 and 36:
har undersøgt musikterapeuters opl
Page 37 and 38:
I forberedelsen til interviewet val
Page 39 and 40:
viewerens spørgsmål i parentes, h
Page 41 and 42:
i det øjeblik, en modoverføringsr
Page 43 and 44:
identifi cerer sig med klientens li
Page 45 and 46:
hængende og derfor lige nødvendig
Page 47 and 48:
(GIM) Therapy. Unpublished doctoral
Page 49 and 50:
Det vurderes, at musikterapi bidrag
Page 51 and 52:
ørn med svage sociale evner, som f
Page 53 and 54:
styret af mit forskningsfokus, dvs.
Page 55 and 56:
egen tromme, hvorefter det slår. J
Page 57 and 58:
I løbet af første session prøver
Page 59 and 60:
i forbindelse med, at Bente fl ytte
Page 61 and 62:
mellem på den ene side at improvis
Page 63 and 64:
få hende til at dvæle lidt ved st
Page 65 and 66:
Hos de børn, jeg har afprøvet den
Page 67 and 68:
merne. Hvis det f.eks. er en rap, k
Page 69 and 70:
Bagefter lytter vi til optagelserne
Page 71 and 72:
Fra en lidt anden vinkel har dele a
Page 73 and 74:
lancere, så udfordringerne til bar
Page 75 and 76:
sikterapiklinikken, Aalborg Psykiat
Page 77 and 78:
Efter at have gennemført snart ti
Page 79 and 80:
Indledende generelle bemærkninger
Page 81 and 82:
Dage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Page 83 and 84:
formål at bidrage til den generell
Page 85 and 86:
api får patienten dertil en muligh
Page 87 and 88:
for os som terapeuter at holde os d
Page 89 and 90:
Opsamlende opfatter jeg sproget som
Page 91 and 92:
En anden kommunikativ kvalitet ved
Page 93 and 94:
af og tanker om musikken. Dette kan
Page 95 and 96: der sker i nuet efter improvisation
Page 97 and 98: sådan forløb faciliterer. Jeg har
Page 99 and 100: og terapeuterne kan være vanskelig
Page 101 and 102: Litteratur Baker, F and Wigram, T.
Page 103 and 104: Peter er meget urolig og grænsesø
Page 105 and 106: Ifølge Goldberg (1989) er målet m
Page 107 and 108: er ikke musikalsk” eller “jeg s
Page 109 and 110: der er knyttet til forskellige samv
Page 111 and 112: ment, hun ikke kunne klare. Dette m
Page 113 and 114: Sessionen sluttes gerne af med et s
Page 115 and 116: Figur 1b: Patienternes vurdering af
Page 117 and 118: Figur 2b: Patienternes vurdering af
Page 119 and 120: gruppe af medpatienter, de indgår
Page 121 and 122: at føle sig forstået er en vanske
Page 123 and 124: Musik kan bringe minder frem eller
Page 125 and 126: terapeut for at lytte til musik. Gr
Page 127 and 128: Når man som musikterapeut udvælge
Page 129 and 130: fordres til at kommentere musikken
Page 131 and 132: klassisk musik mens den anden under
Page 133 and 134: Valg af musik til lyttegrupperne ud
Page 135 and 136: Det terapeutiske rum med den lukked
Page 137 and 138: samarbejde: Når en bruger i social
Page 139 and 140: Disse markører er i overensstemmel
Page 141 and 142: et middel til at opnå disse mål.
Page 143 and 144: i personens omgivelser anses for at
Page 145: som efter min mening kan tilgodese
Page 149 and 150: ... en vellykket og praktisk yderst
Page 151 and 152: permanent refl ektere over 7 temaer
Page 153 and 154: elementer i en fi gur, der som et v
Page 155 and 156: men ‘beskyttet’ patienten mod a
Page 157 and 158: Den eksisterende litteratur underst
Page 159 and 160: effekt af gruppemusikterapi med ind
Page 161 and 162: en har en mærkbar og meningsfuld e
Page 163 and 164: Denne metaanalyse af 11 kontrollere
show all

5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?