5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

Diskussion Pilotundersøgelsens værdi Tilfredshedsundersøgelsens positive resultater kan i noget omfang anfægtes: Det kan f.eks. antages, at det kun er patienter, som har været tilfredse med musikterapi, som har besvaret og returneret spørgeskemaerne, og at undersøgelsen dermed ikke favner de patienter, som måtte have været mindre tilfredse eller utilfredse. Denne kritik kan delvist tilbagevises, hvad angår den del af undersøgelsen, som foregik under patienternes indlæggelse, idet alle 19 patienter, som fi k skemaet, besvarede og returnerede det. Derimod er en potentiel fejlkilde, at resultaterne fra undersøgelsen af patienters tilfredshed efter udskrivelsen kan være farvet af, at kriteriet for at medvirke i tilfredshedsundersøgelsen var, at patienten havde deltaget minimum 2 gange. Det betyder, at besvarelserne er foretaget af patienter, som valgte at komme igen efter at have prøvet at deltage én gang, og som derfor må forventes at have været nogenlunde tilfredse. Vores hensigt med at henvende os til dem, der havde deltaget minimum to gange, beroede på en formodning om, at deltagelsen i musikterapigruppen ville erindres klarere af disse patienter end af patienter, der kun havde deltaget en enkelt gang, idet deres deltagelse trods alt lå helt op til et år tilbage. Med en svarprocent på 50, kan man være nysgerrig i forhold til, hvad de sidste 50 % mon har oplevet. Det er nærliggende at tænke sig, at det er de 50 %, som var godt tilfredse med musikterapi, som svarede. Der kan således ikke drages endelige konklusioner på baggrund af pilotundersøgelsen. Det er vigtigt at huske på, at målgruppen kan være svær at få i tale. At 50 % rent faktisk besvarede og returnerede spørgeskemaet, kan efter vores mening vidne om positive erfaringer hos patienterne, som stadig “klingede i dem” længe efter. Med musikterapigruppens fokus på at skabe en positiv social oplevelse her og nu, er det bemærkelsesværdigt, at oplevelserne tilsyneladende har haft en følelsesmæssig betydning for mange patienter efterfølgende - måske også på længere sigt. Jensen skriver herom: “Jeg møder ofte patienter, som er udskrevet, og som udtrykker, at det har betydet meget for dem at deltage i musikterapi netop i en fase af deres liv, hvor de følte sig utroligt magtesløse og kaotiske...” (Jensen, 2000 s. 140). Denne udtalelse sætter ord på de tendenser, som også vores tilfredshedsundersøgelser peger på, at mange patienter, både under og efter indlæggelsen på det lukkede afsnit, giver udtryk for at musikterapi har hjulpet dem til at få det bedre, ligesom de gerne vil anbefale musikterapi til andre, som er i en lignende situation. Pilotundersøgelsen lægger som sagt op til nærmere at undersøge, hvad det mere præcist er i musikterapigruppen, som patienterne tilsyneladende profi terer af. Vi har med denne artikel, forsøgt at give nogle foreløbige svar, og det vil være interessant at følge op på undersøgelserne med en større kvalitativ undersøgelse på dette område. Individuelt eller gruppe? I den akutte behandlingsopgave i intensivt regi er der generelt fokus på patienternes individuelle behov for omsorg og opmærksomhed, og dermed er topersonersrelationerne, de såkaldte dyader, særligt væsentlige (Schjødt, 2000). Gruppetilbud er svære at etablere og ses ikke så hyppigt. Vi har da også erfaret, at musikterapeuten, der arbejder på et lukket afsnit, netop har en vigtig funktion i forhold til at skabe individuel relation til de patienter, der profi terer af den musiske tilgang, og som gerne vil have besøg af musikterapeuten på værelset. Så hvorfor forsøge at samle patienterne i en gruppe? Det har vi gjort, fordi vi mener, at musikterapigruppen har et potentiale i et intensivt psykiatrisk afsnit. Patienterne påvirkes uundgåeligt såvel af stemningen i afsnittet, som af den M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 117 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:117 21-08-2008 22:13:35
gruppe af medpatienter, de indgår i (Rice & Rutan, 1991), og de har udover deres behov for individuel kontakt alle brug for at fi nde øer af tryghed i forhold til gruppen af medpatienter. Det vil være en værdifuld og opbyggende oplevelse for mange patienter at deltage i grupper, hvor det menneskelige fællesskab og samspil er i fokus. Musikken er omdrejningspunktet i forhold til fællesskabets mulighed i gruppen, idet den kan forene forskellige generationer, forskellige etniske grupper, og forskellige mennesker, som normalt ville have svært ved at fungere sammen i en gruppe. Musikterapigruppen er mange gange med til at udvide tolerancetærsklen blandt patienterne, og som det kan ses af vores pilotundersøgelse fra 2004 af patientgrundlaget i musikterapigrupperne, er ca. 13 % af deltagerne af anden etnisk herkomst end dansk: Vi har fl ere gange oplevet, at personer der knap nok kunne dansk, har spillet og sunget og dermed vist noget af sig selv, som blev modtaget og spejlet positivt af gruppen. Den positive sociale oplevelse virker direkte ind på selvfølelsen; at opleve sig hørt gennem andre menneskers spejling af ens udtryk i musikken kan have en bekræftende og identitetsopbyggende virkning. Det er således vores erfaring, at musikterapigruppen åbner for fællesskabets muligheder, ligesom de forskellige tiltag i gruppen stimulerer de opbyggende funktioner hos de enkelte patienter. Deltagelse i musikterapigruppen kan derfor være et forsigtigt skridt for patienterne i retning af at bevæge sig ud af en kaotisk tilstand. Dette bekræftes af Moes (2000) kvalitative studie af de restituerende faktorer i gruppemusikterapi, hvor patienterne lyttede til musik. De ni psykiatriske patienter, som var diagnosticeret indenfor det skizofrene spektrum, øgede deres generelle funktionsniveau efter et halvt år med musiklytning i gruppe. Moe fandt også frem til, at musikken i kraft af sin struktur, dynamik og nonverbale, narrative karakter kan hjælpe patienten med at (gen)skabe en indre psykisk struktur i et 118 splittet og ofte kaotisk indre univers (Moe et al. 2000). Det er tillige vores erfaring, at fællesskabet i gruppen kan have positiv indvirkning på patienternes uro, angst og rastløshed. I vignet nr. 2 er det f.eks. tydeligt, at gruppen har en beskyttende og angstdæmpende virkning. Det kan i den forbindelse nævnes, at De l’Etoile (2002) i et pilotprojekt undersøgte musikterapiens effekt i et gruppepsykoterapeutisk forløb med voksne psykisk syge. En gruppe på 8 patienter gennemgik et forløb på 6 uger, og den primære undersøgelsesmetode var patienternes selvrapportering. Undersøgelsen viste et fald i angstsymptomer hos patienterne, og deltagerne rapporterede en oplevelse af, at følelsen af samhørighed med gruppen kunne hjælpe dem til at få det bedre. I intensivt regi er tilbuddet om gruppemusikterapi kortvarigt for de fl este patienter, i og med de fl yttes til en åben afdeling så hurtigt som muligt. Derfor er der tale om “øer” eller “glimt”, hvor patienterne oplever fællesskabet, og disse stunder er værdifulde i den samlede bestræbelse på, at patienterne kan få det bedre og i det hele taget opleve opholdet på den lukkede afdeling så positivt som muligt. Fokus på patienternes ressourcer Det medicinske paradigme i behandlingen af psykiske lidelser bliver i disse år udfordret af nye synsvinkler på psykisk sygdom og behandling. Fra at fokusere på sygdommen og afhjælpe de symptomer, denne afføder med medicin, lægges der i højere grad vægt på at hjælpe patienten til at styrkes på det psykologiske og sociale felt for derved at genvinde evnen til at kontrollere sit eget liv og at opnå livskvalitet. I denne proces er det væsentligt at fi nde ind til patientens ressourceområder og tage udgangspunkt i disse, frem for at fokusere på de defekter, som sygdommen medfører. M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:118 21-08-2008 22:13:35
Page 1 and 2:
MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKR
Page 3 and 4:
Ansvarshavende redaktør: Ulla Holc
Page 5 and 6:
Forord Musikterapiklinikken - Cente
Page 7 and 8:
Det kan virke absurd at tale om psy
Page 9 and 10:
plejehjem. Fra Rigshospitalets Huko
Page 11 and 12:
der vurderer et begreb som livskval
Page 13 and 14:
• Deltagelse skal foregå efter s
Page 15 and 16:
dansk oversættelse. Vi har forbeho
Page 17 and 18:
ten synger en række sange, heraf s
Page 19 and 20:
At der noteres en stigning i Hr As
Page 21 and 22:
aggressiv agiteret adfærd og verba
Page 23 and 24:
sats mener vi ikke udelukkende bør
Page 25 and 26:
eller siger at han føler sig som e
Page 27 and 28:
er til gene for den demensramte, ud
Page 29 and 30:
Litteratur Albert, S.M., Del Castil
Page 31 and 32:
“Det er ikke nok på et kognitivt
Page 33 and 34:
od i udvalgte praksiserfaringer, og
Page 35 and 36:
har undersøgt musikterapeuters opl
Page 37 and 38:
I forberedelsen til interviewet val
Page 39 and 40:
viewerens spørgsmål i parentes, h
Page 41 and 42:
i det øjeblik, en modoverføringsr
Page 43 and 44:
identifi cerer sig med klientens li
Page 45 and 46:
hængende og derfor lige nødvendig
Page 47 and 48:
(GIM) Therapy. Unpublished doctoral
Page 49 and 50:
Det vurderes, at musikterapi bidrag
Page 51 and 52:
ørn med svage sociale evner, som f
Page 53 and 54:
styret af mit forskningsfokus, dvs.
Page 55 and 56:
egen tromme, hvorefter det slår. J
Page 57 and 58:
I løbet af første session prøver
Page 59 and 60:
i forbindelse med, at Bente fl ytte
Page 61 and 62:
mellem på den ene side at improvis
Page 63 and 64:
få hende til at dvæle lidt ved st
Page 65 and 66:
Hos de børn, jeg har afprøvet den
Page 67 and 68: merne. Hvis det f.eks. er en rap, k
Page 69 and 70: Bagefter lytter vi til optagelserne
Page 71 and 72: Fra en lidt anden vinkel har dele a
Page 73 and 74: lancere, så udfordringerne til bar
Page 75 and 76: sikterapiklinikken, Aalborg Psykiat
Page 77 and 78: Efter at have gennemført snart ti
Page 79 and 80: Indledende generelle bemærkninger
Page 81 and 82: Dage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Page 83 and 84: formål at bidrage til den generell
Page 85 and 86: api får patienten dertil en muligh
Page 87 and 88: for os som terapeuter at holde os d
Page 89 and 90: Opsamlende opfatter jeg sproget som
Page 91 and 92: En anden kommunikativ kvalitet ved
Page 93 and 94: af og tanker om musikken. Dette kan
Page 95 and 96: der sker i nuet efter improvisation
Page 97 and 98: sådan forløb faciliterer. Jeg har
Page 99 and 100: og terapeuterne kan være vanskelig
Page 101 and 102: Litteratur Baker, F and Wigram, T.
Page 103 and 104: Peter er meget urolig og grænsesø
Page 105 and 106: Ifølge Goldberg (1989) er målet m
Page 107 and 108: er ikke musikalsk” eller “jeg s
Page 109 and 110: der er knyttet til forskellige samv
Page 111 and 112: ment, hun ikke kunne klare. Dette m
Page 113 and 114: Sessionen sluttes gerne af med et s
Page 115 and 116: Figur 1b: Patienternes vurdering af
Page 117: Figur 2b: Patienternes vurdering af
Page 121 and 122: at føle sig forstået er en vanske
Page 123 and 124: Musik kan bringe minder frem eller
Page 125 and 126: terapeut for at lytte til musik. Gr
Page 127 and 128: Når man som musikterapeut udvælge
Page 129 and 130: fordres til at kommentere musikken
Page 131 and 132: klassisk musik mens den anden under
Page 133 and 134: Valg af musik til lyttegrupperne ud
Page 135 and 136: Det terapeutiske rum med den lukked
Page 137 and 138: samarbejde: Når en bruger i social
Page 139 and 140: Disse markører er i overensstemmel
Page 141 and 142: et middel til at opnå disse mål.
Page 143 and 144: i personens omgivelser anses for at
Page 145 and 146: som efter min mening kan tilgodese
Page 147 and 148: som socialpsykiatrien tilbyder, bev
Page 149 and 150: ... en vellykket og praktisk yderst
Page 151 and 152: permanent refl ektere over 7 temaer
Page 153 and 154: elementer i en fi gur, der som et v
Page 155 and 156: men ‘beskyttet’ patienten mod a
Page 157 and 158: Den eksisterende litteratur underst
Page 159 and 160: effekt af gruppemusikterapi med ind
Page 161 and 162: en har en mærkbar og meningsfuld e
Page 163 and 164: Denne metaanalyse af 11 kontrollere
show all

5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?