5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

Musiklyttegrupper i voksenpsykiatrien Helle Nystrup Lund Resumé: Artiklen beskriver det musikterapeutiske arbejde med musiklyttegrupper i voksenpsykiatrien på Aalborg Psykiatriske Sygehus. Artiklen indeholder væsentlige erfaringer fra praksis. Først beskrives lyttegrupperne, som de finder sted på åbne og lukkede afsnit. Det følgende omhandler musikterapeutens forberedelse af musikprogrammer til lyttegrupper. Herunder et praktisk eksempel på overvejelserne omkring et anvendt musikprogram. Terapiens mål gennemgås med differentiering af musikalske og ikke-musikalske overvejelser, herunder terapeutisk sigte med valget af musik. Musikkens funktioner grupperes i 6 kategorier udledt fra patientcitater. Et skema, der anvendes af patienter, indeholdende punkter om terapeutisk målsætning for deltagelse i musiklyttegruppe, præsenteres. Ud fra erfaringer i praksis konkluderes at det ikke nødvendigvis er følelsesladet musik, der bringer patienterne i kontakt med deres følelsesliv, at musikkens betydning for den enkelte patient til dels er uforudsigelig, og endelig at musiklytning i gruppe (som teknik) både er anvendelig til arbejde med patienternes følelsesliv, samt med sociale kompetencer. Artiklen afsluttes med perspektiverende spørgsmål til det fortsatte arbejde. Indledning Som en del af musikterapien på Aalborg Psykiatriske Sygehus (herefter APS), har musikterapeuterne Charlotte Dammeyer Fønsbo og Helle Nystrup Lund siden 2003 arbejdet med lyttegrupper i voksenpsykiatrien. Denne artikel omhandler arbejdet med patienter i musiklyttegrupper med fokus på overvejelser i udvælgelsen af den musik, der medbringes til lyttegrupperne. Desuden refl ekteres der over musikkens funktion og effekt i anvendelsen til musiklytning i gruppeterapi. Artiklen er således skrevet ud fra klinisk praksis, og refl ekterer denne praksis, som den ser ud på APS. Arbejdet er tidligere præsenteret på musikterapikonferencer i Stockholm 2006 (Lund & Fønsbo 2006) og Eindhoven i 2007 (ibid.). I artiklen introduceres lyttegrupper som musikterapeutisk teknik efterfulgt af et afsnit om musikterapeutens forberedelse af musik, herunder overvejelser og erfaringer i forbindelse med musikudvælgelsen. Herefter følger et afsnit, der beskriver, hvordan det terapeutiske arbejde målrettes individuelt i samarbejde med personale og patienter, samt overvejelser omkring musikken målrettet på hele gruppen. Der gives et eksempel på et musikprogram, der har været anvendt. Erfaringer omkring musikkens funktioner præsenteres i en skematisk oversigt og artiklen afsluttes med afrundende kommentarer, samt perspektiverende spørgsmål til det videre arbejde. Lyttegrupper på åbne og lukkede afsnit Terapeutisk arbejde i en lyttegruppe foregår ved, at en gruppe på 2-9 patienter mødes en time ugentligt med en musik- MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - Å R S S K R I F T 5 -2008 123 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:123 21-08-2008 22:13:36
terapeut for at lytte til musik. Grupperne kan være åbne, dvs. at patienterne visiteres til gruppen forud for hver enkelt session, eller grupperne kan være lukkede, så det er de samme patienter der deltager i lyttegruppen hver gang. Patienter på åbne afsnit visiteres altid til lukkede grupper i et forløb på 6-8 gange. Visitationen foretages af personalet på afsnittet i samarbejde med musikterapeuten. Nogle grupper fungerer i en såkaldt“slow open” –praksis, hvor nye patienter visiteres til gruppen ad hoc, når der bliver en ledig plads, f.eks. som følge af en udskrivning. Patienter i lukkede grupper har inden forløbets start udfyldt et skema i samarbejde med deres kontaktperson, der indkredser konkrete terapeutiske mål for deltagelsen i gruppen. Målene kan f.eks. være at reducere social angst, at registrere psykiske og kropslige reaktioner på musikken, at sætte ord på følelser eller at fi nde ro og fokusere opmærksomhed (se fi g. 2). Ud over disse specifi cerede mål kan mål for patienten være stabilt fremmøde, at nyde musiklytningen, og at få en pause fra et sygdomsorienteret miljø. Deltagelse i musiklyttegruppe er for en del patienter en nænsom introduktion til gruppeterapi som behandlingsform. Patienter på lukkede afsnit visiteres til den enkelte session og udfylder ikke et målskema forinden. Visitationen foregår ad hoc af personalet på afsnittet. Der gives udelukkende åbne lyttegruppeforløb på lukkede afsnit, da patienterne ofte ikke er i stand til at følge et forløb. Gruppens størrelse kan variere meget fra gang til gang. Forberedelse af musikprogram til lyttegrupper Inden lyttegruppen mødes, planlægger musikterapeuten et musikprogram. Der vælges 6-8 stykker musik. Karakteren af musikken i åbnings- og afslutningsnummeret er ikke-konfronterende, dvs. at der 124 er en vis grad af ro og forudsigelighed i musikken. Hvis musikken har tekst/lyrik, omhandler den ikke eksistentielle temaer, dvs. undgår f.eks. tekster med spørgsmål om liv og død. Der vælges musik og tekst, der af musikterapeuten opleves som positiv, livsbekræftende, glad, eller som opleves som havende en neutral karakter. De mellemliggende stykker kan have variende kvaliteter alt efter gruppens behov (musikterapeutens vurdering). Patienterne opfordres til selv at medbringe musik til gruppen eller til at ønske musik, som terapeuten medbringer. Patienternes egen musik placeres imellem et fastlagt åbnings- og afslutningsnummer. Musikterapeuten gennemlytter det enkelte musikstykke og analyserer og bedømmer musikkens egnethed. Hvilken karakter har den? Hvilken stemning eller atmosfære er der i musikken? Hvordan er teksten og budskabet? Er musikken anvendelig til at arbejde med terapeutiske målsætninger? Ud fra disse kriterier vurderes musikkens mulige virkning på patienten og gruppen. Patienternes medbragte musik har musikterapeuten ikke hørt forinden, og der er således ikke mulighed for evt. at fravælge musikstykket på baggrund af gennemlytning. Dog aftales det almindeligvis i gruppen at slukke musikken, hvis en patients medbragte musik opleves som uudholdelig af andre gruppedeltagere. Konkret er det hændt fl ere gange, at der på denne måde må slukkes for musik medbragt af en gruppedeltager. Musik kan bringe minder frem eller give associationer i form af billeder, fi lmlignende scener, tankerækker, oplevelser. Nogle patienter reagerer meget følelsesmæssigt på musik, andre reagerer kropsligt og sanseligt, erindrer dufte og føler sig kropsligt påvirket af musik. Det samme musikstykke kan virke ligegyldigt for et menneske og sætte et andet menneske i stor affekt. Mange ikke-musikalske faktorer kan have betydning for, hvordan musikken opleves, M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:124 21-08-2008 22:13:36
Page 1 and 2:
MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKR
Page 3 and 4:
Ansvarshavende redaktør: Ulla Holc
Page 5 and 6:
Forord Musikterapiklinikken - Cente
Page 7 and 8:
Det kan virke absurd at tale om psy
Page 9 and 10:
plejehjem. Fra Rigshospitalets Huko
Page 11 and 12:
der vurderer et begreb som livskval
Page 13 and 14:
• Deltagelse skal foregå efter s
Page 15 and 16:
dansk oversættelse. Vi har forbeho
Page 17 and 18:
ten synger en række sange, heraf s
Page 19 and 20:
At der noteres en stigning i Hr As
Page 21 and 22:
aggressiv agiteret adfærd og verba
Page 23 and 24:
sats mener vi ikke udelukkende bør
Page 25 and 26:
eller siger at han føler sig som e
Page 27 and 28:
er til gene for den demensramte, ud
Page 29 and 30:
Litteratur Albert, S.M., Del Castil
Page 31 and 32:
“Det er ikke nok på et kognitivt
Page 33 and 34:
od i udvalgte praksiserfaringer, og
Page 35 and 36:
har undersøgt musikterapeuters opl
Page 37 and 38:
I forberedelsen til interviewet val
Page 39 and 40:
viewerens spørgsmål i parentes, h
Page 41 and 42:
i det øjeblik, en modoverføringsr
Page 43 and 44:
identifi cerer sig med klientens li
Page 45 and 46:
hængende og derfor lige nødvendig
Page 47 and 48:
(GIM) Therapy. Unpublished doctoral
Page 49 and 50:
Det vurderes, at musikterapi bidrag
Page 51 and 52:
ørn med svage sociale evner, som f
Page 53 and 54:
styret af mit forskningsfokus, dvs.
Page 55 and 56:
egen tromme, hvorefter det slår. J
Page 57 and 58:
I løbet af første session prøver
Page 59 and 60:
i forbindelse med, at Bente fl ytte
Page 61 and 62:
mellem på den ene side at improvis
Page 63 and 64:
få hende til at dvæle lidt ved st
Page 65 and 66:
Hos de børn, jeg har afprøvet den
Page 67 and 68:
merne. Hvis det f.eks. er en rap, k
Page 69 and 70:
Bagefter lytter vi til optagelserne
Page 71 and 72:
Fra en lidt anden vinkel har dele a
Page 73 and 74: lancere, så udfordringerne til bar
Page 75 and 76: sikterapiklinikken, Aalborg Psykiat
Page 77 and 78: Efter at have gennemført snart ti
Page 79 and 80: Indledende generelle bemærkninger
Page 81 and 82: Dage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Page 83 and 84: formål at bidrage til den generell
Page 85 and 86: api får patienten dertil en muligh
Page 87 and 88: for os som terapeuter at holde os d
Page 89 and 90: Opsamlende opfatter jeg sproget som
Page 91 and 92: En anden kommunikativ kvalitet ved
Page 93 and 94: af og tanker om musikken. Dette kan
Page 95 and 96: der sker i nuet efter improvisation
Page 97 and 98: sådan forløb faciliterer. Jeg har
Page 99 and 100: og terapeuterne kan være vanskelig
Page 101 and 102: Litteratur Baker, F and Wigram, T.
Page 103 and 104: Peter er meget urolig og grænsesø
Page 105 and 106: Ifølge Goldberg (1989) er målet m
Page 107 and 108: er ikke musikalsk” eller “jeg s
Page 109 and 110: der er knyttet til forskellige samv
Page 111 and 112: ment, hun ikke kunne klare. Dette m
Page 113 and 114: Sessionen sluttes gerne af med et s
Page 115 and 116: Figur 1b: Patienternes vurdering af
Page 117 and 118: Figur 2b: Patienternes vurdering af
Page 119 and 120: gruppe af medpatienter, de indgår
Page 121 and 122: at føle sig forstået er en vanske
Page 123: Musik kan bringe minder frem eller
Page 127 and 128: Når man som musikterapeut udvælge
Page 129 and 130: fordres til at kommentere musikken
Page 131 and 132: klassisk musik mens den anden under
Page 133 and 134: Valg af musik til lyttegrupperne ud
Page 135 and 136: Det terapeutiske rum med den lukked
Page 137 and 138: samarbejde: Når en bruger i social
Page 139 and 140: Disse markører er i overensstemmel
Page 141 and 142: et middel til at opnå disse mål.
Page 143 and 144: i personens omgivelser anses for at
Page 145 and 146: som efter min mening kan tilgodese
Page 147 and 148: som socialpsykiatrien tilbyder, bev
Page 149 and 150: ... en vellykket og praktisk yderst
Page 151 and 152: permanent refl ektere over 7 temaer
Page 153 and 154: elementer i en fi gur, der som et v
Page 155 and 156: men ‘beskyttet’ patienten mod a
Page 157 and 158: Den eksisterende litteratur underst
Page 159 and 160: effekt af gruppemusikterapi med ind
Page 161 and 162: en har en mærkbar og meningsfuld e
Page 163 and 164: Denne metaanalyse af 11 kontrollere
show all

5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?