5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

Figur 2a: Patienternes vurdering af musikterapi. Svar på spørgsmål 1): “Var du tilfreds med at deltage i musikterapi under din indlæggelse?” foretaget. I fi gur 1b ses resultatet fra den første patienttilfredshedsundersøgelse, som vi foretog under patienternes indlæggelse i intensivt regi (Evalueringsrapporten, Frederiksen & Lindvang, 2004). Her blev patienterne spurgt, om musikterapi er en hjælp til at få det bedre under indlæggelsen. Der kunne svares på en skala mellem 1 og 5. I alt 19 patienter blev spurgt og alle besvarede spørgsmålet 1 . 17 patienter svarede, at musikterapi hjælper “meget” eller “særdeles meget” i forhold til at få det bedre under indlæggelsen (se fi gur 1b). Derudover blev de 19 patienter spurgt, om de synes musikterapi fortsat skal være et tilbud. Alle adspurgte syntes, at musikterapi fortsat skal være et tilbud i det intensive psykiatriske afsnit. I illustrationerne fi gur 2a, 2b, 2c ses resultatet af en patienttilfredshedsundersøgelse, som blev foretaget efter patienternes ud- 1 Grunden til at der kun er 19 patienter der har været med i denne del af pilotundersøgelsen (foretaget under indlæggelsen), skyldes at den blev igangsat sent i forløbet, efter at gruppemusikterapi havde været et tilbud noget tid. skrivelse: Patienter, som havde modtaget musikterapi minimum 2 sessioner under indlæggelse i et intensivt regi, deltog i undersøgelsen. Det drejer sig om 48 patienter, som har fået tilsendt et spørgeskema med tre spørgsmål vedrørende musikterapi. 24 patienter har besvaret og tilbagesendt skemaet. Svarprocenten er således på 50 %, hvilket vurderes som høj, da der primært er tale om patienter indenfor det skizofrene og affektive diagnosespektrum, og set i lyset af, at patientens indlæggelse og kontakt med musikterapien for nogle patienter ligger op til et år tilbage. 2 Set i sammenhæng med den første patienttilfredshedsundersøgelse, som vi foretog under patienternes indlæggelse i intensivt regi, viser det aktuelle resultat, at patienternes tilfredshed med musikterapi også har været høj efter indlæggelsen. De tre spørgsmål, vi stillede, rettede sig udelukkende mod tilfredshed og patienternes generelle oplevelse af, om musikterapi har været til hjælp. Vi spurgte ikke nærmere 2 Som det ses af fi gur 2b og 2c har henholdsvis 23 og 22 patienter ud af de 24 svaret på spørgsmål 2 og 3. M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 115 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:115 21-08-2008 22:13:34
Figur 2b: Patienternes vurdering af musikterapi. Svar på spørgsmål 2): “Var musikterapi en hjælp for dig i forhold til at få det bedre?” ind til, hvad patienterne mere præcist har profi teret af i behandlingen. Vi valgte helt bevidst, at udarbejde et spørgeskema, der var så enkelt og overskueligt, at det var muligt for patienterne at svare. Ud af undersøgelsen kan dog ledes, at patienterne 116 tilsyneladende vurderer, at musikterapi er et positivt og relevant tiltag i intensivt psykiatrisk regi, hvormed de understøtter personalets vurdering af musikterapi, som et egnet behandlingstilbud til denne målgruppe. Figur 2c: Patienternes vurdering af musikterapi. Svar på spørgsmål 3): “Vil du anbefale musikterapi til andre patienter i en lignende situation?” M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:116 21-08-2008 22:13:34
Page 1 and 2:
MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKR
Page 3 and 4:
Ansvarshavende redaktør: Ulla Holc
Page 5 and 6:
Forord Musikterapiklinikken - Cente
Page 7 and 8:
Det kan virke absurd at tale om psy
Page 9 and 10:
plejehjem. Fra Rigshospitalets Huko
Page 11 and 12:
der vurderer et begreb som livskval
Page 13 and 14:
• Deltagelse skal foregå efter s
Page 15 and 16:
dansk oversættelse. Vi har forbeho
Page 17 and 18:
ten synger en række sange, heraf s
Page 19 and 20:
At der noteres en stigning i Hr As
Page 21 and 22:
aggressiv agiteret adfærd og verba
Page 23 and 24:
sats mener vi ikke udelukkende bør
Page 25 and 26:
eller siger at han føler sig som e
Page 27 and 28:
er til gene for den demensramte, ud
Page 29 and 30:
Litteratur Albert, S.M., Del Castil
Page 31 and 32:
“Det er ikke nok på et kognitivt
Page 33 and 34:
od i udvalgte praksiserfaringer, og
Page 35 and 36:
har undersøgt musikterapeuters opl
Page 37 and 38:
I forberedelsen til interviewet val
Page 39 and 40:
viewerens spørgsmål i parentes, h
Page 41 and 42:
i det øjeblik, en modoverføringsr
Page 43 and 44:
identifi cerer sig med klientens li
Page 45 and 46:
hængende og derfor lige nødvendig
Page 47 and 48:
(GIM) Therapy. Unpublished doctoral
Page 49 and 50:
Det vurderes, at musikterapi bidrag
Page 51 and 52:
ørn med svage sociale evner, som f
Page 53 and 54:
styret af mit forskningsfokus, dvs.
Page 55 and 56:
egen tromme, hvorefter det slår. J
Page 57 and 58:
I løbet af første session prøver
Page 59 and 60:
i forbindelse med, at Bente fl ytte
Page 61 and 62:
mellem på den ene side at improvis
Page 63 and 64:
få hende til at dvæle lidt ved st
Page 65 and 66: Hos de børn, jeg har afprøvet den
Page 67 and 68: merne. Hvis det f.eks. er en rap, k
Page 69 and 70: Bagefter lytter vi til optagelserne
Page 71 and 72: Fra en lidt anden vinkel har dele a
Page 73 and 74: lancere, så udfordringerne til bar
Page 75 and 76: sikterapiklinikken, Aalborg Psykiat
Page 77 and 78: Efter at have gennemført snart ti
Page 79 and 80: Indledende generelle bemærkninger
Page 81 and 82: Dage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Page 83 and 84: formål at bidrage til den generell
Page 85 and 86: api får patienten dertil en muligh
Page 87 and 88: for os som terapeuter at holde os d
Page 89 and 90: Opsamlende opfatter jeg sproget som
Page 91 and 92: En anden kommunikativ kvalitet ved
Page 93 and 94: af og tanker om musikken. Dette kan
Page 95 and 96: der sker i nuet efter improvisation
Page 97 and 98: sådan forløb faciliterer. Jeg har
Page 99 and 100: og terapeuterne kan være vanskelig
Page 101 and 102: Litteratur Baker, F and Wigram, T.
Page 103 and 104: Peter er meget urolig og grænsesø
Page 105 and 106: Ifølge Goldberg (1989) er målet m
Page 107 and 108: er ikke musikalsk” eller “jeg s
Page 109 and 110: der er knyttet til forskellige samv
Page 111 and 112: ment, hun ikke kunne klare. Dette m
Page 113 and 114: Sessionen sluttes gerne af med et s
Page 115: Figur 1b: Patienternes vurdering af
Page 119 and 120: gruppe af medpatienter, de indgår
Page 121 and 122: at føle sig forstået er en vanske
Page 123 and 124: Musik kan bringe minder frem eller
Page 125 and 126: terapeut for at lytte til musik. Gr
Page 127 and 128: Når man som musikterapeut udvælge
Page 129 and 130: fordres til at kommentere musikken
Page 131 and 132: klassisk musik mens den anden under
Page 133 and 134: Valg af musik til lyttegrupperne ud
Page 135 and 136: Det terapeutiske rum med den lukked
Page 137 and 138: samarbejde: Når en bruger i social
Page 139 and 140: Disse markører er i overensstemmel
Page 141 and 142: et middel til at opnå disse mål.
Page 143 and 144: i personens omgivelser anses for at
Page 145 and 146: som efter min mening kan tilgodese
Page 147 and 148: som socialpsykiatrien tilbyder, bev
Page 149 and 150: ... en vellykket og praktisk yderst
Page 151 and 152: permanent refl ektere over 7 temaer
Page 153 and 154: elementer i en fi gur, der som et v
Page 155 and 156: men ‘beskyttet’ patienten mod a
Page 157 and 158: Den eksisterende litteratur underst
Page 159 and 160: effekt af gruppemusikterapi med ind
Page 161 and 162: en har en mærkbar og meningsfuld e
Page 163 and 164: Denne metaanalyse af 11 kontrollere
show all

5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?