5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

og disse kan ikke forudses af terapeuten. Et musikstykke kan forbindes med noget helt konkret; en person, en relation eller en oplevelse. Det kan således være en specifi k erindring eller kontekst som musikken relateres til og som patienten reagerer på, fremfor selve musikken. Følgende punkter er væsentlige erfaringer Charlotte Dammeyer Fønsbo og undertegnede har gjort os i arbejdet med musik i lyttegrupper på APS siden 2003. • • • Det er ikke nødvendigvis følelsesladet musik, der bringer patienterne i kontakt med deres følelsesliv Musikkens betydning for eller påvirkning af det enkelte menneske er sjældent forudsigelig, omend der ses nogle tendenser Det er afgørende at terapeuten vurderer vægtningen af forskellige terapeutiske mål og ikke favoriserer mål der vedrører emotionelle temaer. At patienten får en oplevelse af at kunne fungere i en social kontekst kan være et lige så vigtigt mål som at patienten kommer i kontakt med sit følelsesliv. Baggrund for musikudvælgelse Der er en række faktorer, der har indfl ydelse på valget af musik (se Tabel 1). Patientens alder, køn, diagnose og evt. musiksmag udgør ofte de første patientinformationer, der ligger til grund for musikvalget ved lyttegruppernes start. Indledningsvis giver de første informationer såvel en beskrivelse af den enkelte patient som et foreløbigt overblik over gruppedeltagerne, og disse er udgangspunktet når der vælges musik. Selve musikudvælgelsen foregår ud fra overvejelser der omhandler selve musikken samt overvejelser af ikke-musikalsk karakter, som retter sig mod det terapeutiske sigte. Musikalske og ikke-musikalske overvejelser Det første, musikterapeuten gør, er at lytte og forholde sig til musikken, dens stil og genre. Hvordan lyder musikken? Rolig, vild, forskelligartet, enslydende eller forudsigelig? Er den i dur eller mol? Instrumental eller vokal? Rytmisk, melodisk og harmonisk karakter? Hvordan er tekstindholdet? Bærer musikken og teksten et budskab? Hvilken stemning eller atmosfære har musikken? Dernæst forholder musikterapeuten sig til det terapeutiske sigte. Hvad skal musikken bruges til? Hvad er musikstykkets terapeutiske potentielle værdi, dvs. dets anvendelighed som redskab i patienternes arbejde med at nå specifi kke terapeutiske mål. Som beskrevet ovenfor målrettes patientarbejdet med patienter fra åbne afsnit ved hjælp af et målskema hvor patienten sammen med en kontaktperson fra afsnittet krydser af ved temaer, der er relevante at fokusere på (se Tabel 2). Disse mål tages i betragtning ved udvælgelse af musikken. Baggrund for musikudvælgelse • • • • • • • Patientdata, dvs. alder, køn, udseende, diagnose, historie og musiksmag Individuelle terapeutiske mål ifølge målskema Mål for gruppen Gruppens aktuelle dynamik Terapeutens musikkendskab og musiksmag Det faktiske udvalg i musikbiblioteket på APS Forudindtagetheder, modoverføring Tabel 1: Faktorer, der har indflydelse på musikterapeutens valg af musik M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 125 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:125 21-08-2008 22:13:36
Når man som musikterapeut udvælger musik til en lyttegruppe vil der uundgåeligt være aspekter af egen smag, samt personlige og faglige musikreferencer, som påvirker musikvalget. Her er det afgørende, at musikterapeuten professionelt evner at anvende sine forudindtagetheder og modoverføringer vedrørende musikken og bringe denne viden med sig i det terapeutiske arbejdsfelt, i musikudvælgelsen og i supervision. Vi har således erfaret hvor vigtigt det er at have et fordomsfrit forhold til musikgenrer i udvælgelsesfasen af musik til lyttegrupperne, ligesom det er vigtigt at lade patienterne være guidende i forhold til hvilken musik, der lyttes til. Det er også vigtigt at være opmærksom på hvordan patienternes indbyrdes relation og gruppens dynamik påvirker terapeutens oplevelse af gruppen og dermed også påvirker valget af musik. Terapiens mål og intention med musikken Grocke og Wigram (2007) opstiller følgende terapeutiske mål med musiklytning indenfor området, der kan betegnes som “samtale om musik og tekst”. Disse mål gælder også for arbejdet med musiklyttegrupper på APS: • • • • • at give klienter mulighed for at nyde at lytte til deres foretrukne genre og artist at præsentere en projektiv teknik, hvor svære følelser synliggøres og kan bearbejdes verbalt via projektion på artisten eller sangteksten at præsentere musik som katalysator for diskussion af relevante emner give mulighed for at vælge musik og udtrykke sig via musikken hjælpe klienter til at forstå og opleve følelser i forbindelse med et konkret tema Sammenligner man ovenstående punkter med tekstindholdet i Tabel 2, kan man se 126 at de terapeutiske mål i skemaet (fi g.2) er konkretiseret og formuleret på en måde, så patienten kan forholde sig til dem specifi kt og enkeltvis. F.eks. kan et konkret mål for en patient være at styrke evnen til at sætte ord på følelser. Det musikterapeutiske arbejde kan følgende bestå i at anvende en projektiv teknik til musiklytningen, hvor patientens svære følelser kan synliggøres og bearbejdes verbalt. Musiklytning er som teknik særlig anvendelig til at arbejde med patienternes følelsesliv. Samtidig giver musiklytning i gruppe mulighed for at arbejde med relationskompetencer. Dette er som nævnt tidligere i høj grad relevant for patientgruppen med primært depressive og skizofrene diagnoser. Terapeutiske mål Socialt • møde op og deltage i et fællesskab • reducere social angst • udvikle kontakt til andre mennesker Psykisk • styrke identitetsfølelse og selvværd • styrke evnen til at sætte ord på følelser • styrke evnen til at tage imod støtte og omsorg • styrke evnen til at strukturere tanker og oplevelser Fysisk/Psykisk • mærke egne psykiske og kropslige reaktioner på musikken • opleve ro og fokuseret opmærksomhed • tage initiativ og være aktivt engageret Musikalske forhold: • opleve glæde ved musik Tabel 2: Skematisk oversigt over terapeutiske mål, som patienten udfylder før deltagelse i en lukket lyttegruppe M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:126 21-08-2008 22:13:36
Page 1 and 2:
MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKR
Page 3 and 4:
Ansvarshavende redaktør: Ulla Holc
Page 5 and 6:
Forord Musikterapiklinikken - Cente
Page 7 and 8:
Det kan virke absurd at tale om psy
Page 9 and 10:
plejehjem. Fra Rigshospitalets Huko
Page 11 and 12:
der vurderer et begreb som livskval
Page 13 and 14:
• Deltagelse skal foregå efter s
Page 15 and 16:
dansk oversættelse. Vi har forbeho
Page 17 and 18:
ten synger en række sange, heraf s
Page 19 and 20:
At der noteres en stigning i Hr As
Page 21 and 22:
aggressiv agiteret adfærd og verba
Page 23 and 24:
sats mener vi ikke udelukkende bør
Page 25 and 26:
eller siger at han føler sig som e
Page 27 and 28:
er til gene for den demensramte, ud
Page 29 and 30:
Litteratur Albert, S.M., Del Castil
Page 31 and 32:
“Det er ikke nok på et kognitivt
Page 33 and 34:
od i udvalgte praksiserfaringer, og
Page 35 and 36:
har undersøgt musikterapeuters opl
Page 37 and 38:
I forberedelsen til interviewet val
Page 39 and 40:
viewerens spørgsmål i parentes, h
Page 41 and 42:
i det øjeblik, en modoverføringsr
Page 43 and 44:
identifi cerer sig med klientens li
Page 45 and 46:
hængende og derfor lige nødvendig
Page 47 and 48:
(GIM) Therapy. Unpublished doctoral
Page 49 and 50:
Det vurderes, at musikterapi bidrag
Page 51 and 52:
ørn med svage sociale evner, som f
Page 53 and 54:
styret af mit forskningsfokus, dvs.
Page 55 and 56:
egen tromme, hvorefter det slår. J
Page 57 and 58:
I løbet af første session prøver
Page 59 and 60:
i forbindelse med, at Bente fl ytte
Page 61 and 62:
mellem på den ene side at improvis
Page 63 and 64:
få hende til at dvæle lidt ved st
Page 65 and 66:
Hos de børn, jeg har afprøvet den
Page 67 and 68:
merne. Hvis det f.eks. er en rap, k
Page 69 and 70:
Bagefter lytter vi til optagelserne
Page 71 and 72:
Fra en lidt anden vinkel har dele a
Page 73 and 74:
lancere, så udfordringerne til bar
Page 75 and 76: sikterapiklinikken, Aalborg Psykiat
Page 77 and 78: Efter at have gennemført snart ti
Page 79 and 80: Indledende generelle bemærkninger
Page 81 and 82: Dage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Page 83 and 84: formål at bidrage til den generell
Page 85 and 86: api får patienten dertil en muligh
Page 87 and 88: for os som terapeuter at holde os d
Page 89 and 90: Opsamlende opfatter jeg sproget som
Page 91 and 92: En anden kommunikativ kvalitet ved
Page 93 and 94: af og tanker om musikken. Dette kan
Page 95 and 96: der sker i nuet efter improvisation
Page 97 and 98: sådan forløb faciliterer. Jeg har
Page 99 and 100: og terapeuterne kan være vanskelig
Page 101 and 102: Litteratur Baker, F and Wigram, T.
Page 103 and 104: Peter er meget urolig og grænsesø
Page 105 and 106: Ifølge Goldberg (1989) er målet m
Page 107 and 108: er ikke musikalsk” eller “jeg s
Page 109 and 110: der er knyttet til forskellige samv
Page 111 and 112: ment, hun ikke kunne klare. Dette m
Page 113 and 114: Sessionen sluttes gerne af med et s
Page 115 and 116: Figur 1b: Patienternes vurdering af
Page 117 and 118: Figur 2b: Patienternes vurdering af
Page 119 and 120: gruppe af medpatienter, de indgår
Page 121 and 122: at føle sig forstået er en vanske
Page 123 and 124: Musik kan bringe minder frem eller
Page 125: terapeut for at lytte til musik. Gr
Page 129 and 130: fordres til at kommentere musikken
Page 131 and 132: klassisk musik mens den anden under
Page 133 and 134: Valg af musik til lyttegrupperne ud
Page 135 and 136: Det terapeutiske rum med den lukked
Page 137 and 138: samarbejde: Når en bruger i social
Page 139 and 140: Disse markører er i overensstemmel
Page 141 and 142: et middel til at opnå disse mål.
Page 143 and 144: i personens omgivelser anses for at
Page 145 and 146: som efter min mening kan tilgodese
Page 147 and 148: som socialpsykiatrien tilbyder, bev
Page 149 and 150: ... en vellykket og praktisk yderst
Page 151 and 152: permanent refl ektere over 7 temaer
Page 153 and 154: elementer i en fi gur, der som et v
Page 155 and 156: men ‘beskyttet’ patienten mod a
Page 157 and 158: Den eksisterende litteratur underst
Page 159 and 160: effekt af gruppemusikterapi med ind
Page 161 and 162: en har en mærkbar og meningsfuld e
Page 163 and 164: Denne metaanalyse af 11 kontrollere
show all

5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?