5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

apeut/patient-forholdet og understreger ligeledes, at terapien ikke behøver at fokusere på, at det er en bestemt oplevelse i fortiden, der skal identifi ceres som noget, der bliver gentaget i nutiden. Det kan f.eks. være følelser og impulser, der ligner noget, man har oplevet i fortiden, og som bliver genoplevet i en ny form i denne specifi kke relation med en andens overføring her og nu. Derfor er selve relationen her og nu en medvirkende faktor for overføringers og modoverføringers opståen. Andre vigtige defi nitioner af modoverføring er beskrevet af Benedikte Scheiby (1998a), som bygger videre på Priestleys tre defi nitioner. Scheiby taler om musikalsk såvel som traumatisk modoverføring. Hun defi nerer musikalsk modoverføring som: “(…) lydmønstre, som refl ekterer eller vækker følelser, tanker, indre billeder, holdninger, meninger og fysiske reaktioner, der er opstået i og genereret af musikterapeuten som ubevidste eller førbevidste reaktioner overfor klienten og hans/hendes overføring. Det medium, der bringer eller transporterer disse overføringer, er den musik, der spilles i sessionen” (Scheiby, 1998a, s. 214, min oversættelse). Scheiby påpeger, at det unikke ved musikterapi er, at musikterapeuterne og klienterne udspiller overføringsforholdene meget konkret i musikalske former og strukturer. På båndoptagelser af musikterapisessioner kan det således direkte høres, hvordan overføringsforholdene bliver transporteret gennem den fælles musikalske udøvelse (ibid.). Scheiby (1998 b) beskriver desuden en særlig form for modoverføringsmusik: Der kan opstå musik, som ikke synes at tilhøre den kontekst, som musikken udspilles indenfor; det opleves, som om musikken ikke er passende i sammenhængen, eller som en form for musikalsk overraskelse, hvor musikterapeuten i situationen ikke kan forklare musikkens udtryk og karakter. Traumatisk modoverføring beskriver Scheiby (1998a) som projektiv identifi kation i en musikalsk gestalt: Musikterapeuten identifi cerer sig ubevidst med afspaltede dele af klientens indre lidelser og oplever sig selv som en, der godt nok på det bevidste plan oplever de traumatiske lidelser anderledes end klienten, men intensiteten af følelsen er meget lig klientens afspaltede dele. Disse følelser påvirker ubevidst eller bevidst musikterapeuten i de musikalske handlinger, og når de bliver bevidstgjorte, kan de gøres til genstand for terapeutisk refl eksion. I bedste fald kan de blive drænet for destruktivt indhold og blive givet tilbage til klientens eget bevidste ejerskab. Scheiby taler her om, at “(…) musikalsk gennemarbejdning af nonverbal kommunikation kan føre til verbal kommunikation om traumet. Klienten kan somme tider have somatiske reaktioner, som kan udforskes musikalsk og føre til vigtige erkendelser” (1998 a, s. 226-227, min oversættelse). Både inden for den psykoanalytiske og psykoterapeutiske litteratur, men også inden for musikterapi-litteraturen, som jeg har eksemplifi ceret ovenfor, har overførings- og specielt modoverføringsfænomenerne været genstand for mange forskellige fortolknings- og forståelsesparadigmer gennem årene. Jeg har beskrevet nogle af disse i Musikterapi i <strong>Psykiatrien</strong> 3, (Pedersen, 2005) samt gjort detaljeret rede for mange af dem i min senior-ph.d.-afhandling (Pedersen, 2007). Jeg har i tidligere udgivelser refl ekteret over, om fænomenet modoverføring kunne erstattes med begreber som lytteattituder og lytteperspektiver (Pedersen, 1997, 1998, 1999 2000). I udgangspunktet fandt jeg disse begreber mere relevante for netop musikterapeuter, hvis kliniske arbejde er tæt forbundet med terapeutens måde at lytte på i den musikalske udøvelse i relationen. Med disse refl eksioner som udgangspunkt startede jeg en forskningsproces, hvor jeg M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 33 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:33 21-08-2008 22:13:18
har undersøgt musikterapeuters oplevelse af modoverføring, sådan som de oplever den under fælles musikalsk improvisation med patienter i musikterapi i voksenpsykiatrisk regi. Det blev undervejs i analysen af denne proces klart for mig, at begreberne ‘lytteattituder’ og ‘lytteperspektiver’ primært dækker den første og meget vigtige del af modoverføringsoplevelsen, når denne ses som en fremadskridende proces. De dækker første del af en cirkulær bevægelse i et oplevelsesforløb, der fører til en forandring i den terapeutiske relation undervejs i modoverføringsprocessen. Denne cirkulære bevægelse indeholder elementerne: at opleve, at reagere på, at forstå og at fortolke modoverføringsfænomenet. Man kan måske snarere sige, at lytteattituderne er en forudsætning for, at musikterapeuten kan stille sig empatisk til rådighed og gå med ind i relationsfeltet, lytte opmærksomt og være i resonans med det, der sker, og derigennem lade sig blive identifi ceret med patientens indre dynamik. Jeg vil i det følgende illustrere de dele af undersøgelsesmetoden i forskningsprocessen, der sikrede at deltagerne i undersøgelsen udtrykte den subjektive betydning af modoverføring ud fra en given praksiserfaring med rod i en klinisk kontekst. Jeg vil ikke refl ektere nærmere over metodevalg her, da dette vil være et tema for en senere artikel. Illustrationen har til formål at føre læseren med ind i undersøgelsesprocessen i det omfang, det er relevant for at forstå, hvordan denne forskningsundersøgelse er praksis- og erfaringsbaseret og på hvilket grundlag, den kan have betydning i forhold til klinisk praksis. Kvalitativ undersøgelse af modoverføringsfænomenet Da jeg i 2003 besluttede at starte et seniorph.d.-studium på musikterapi-forskerskolen på Aalborg Universitet, var det af ovennævnte grunde nærliggende for mig nærmere at undersøge terapeut/patient- 34 relationen under musikimprovisationer i musikterapiarbejde i voksenpsykiatrien. Jeg valgte at sætte fokus på musikterapeutens perspektiv og gennemførte en undersøgelse af fi re forskellige musikterapeuters oplevelser af modoverføring. Min undersøgelsesmetode havde form af dybdegående semistrukturerede interviews, som jeg analyserede fænomenologisk. Derved kunne jeg på baggrund af en omfattende dataanalyse uddrage fælles essenser 1 (betydningsenheder) af de interviewedes oplevelser. Jeg valgte en semistruktureret dybdeinterview-form og en fænomenologisk analysemetode, da begge dele specifi kt retter sig mod at uddrage og udfolde de interviewedes levede erfaringer snarere end mod at producere faktuel viden eller mod indordning af viden i forudbestemte kategorier eller mål. Fokus for undersøgelsen Mit hovedspørgsmål i undersøgelsen var følgende: Hvordan sanser, reagerer (på), forstår og fortolker musikterapeuter, der arbejder med musikalsk improvisation i voksenpsykiatrien, deres modoverføringsoplevelser? Jeg defi nerede følgende underspørgsmål: 1. På hvilken måde oplever musikterapeuter modoverføring som en positivt infl uerende faktor på musikterapiprocessen? 2. På hvilken måde oplever musikterapeuterne modoverføring som en negativ infl uerende faktor på den musikterapeutiske proces? 1 Essens i en fænomenologisk analyse betyder meningsindhold. Det fremkommer ved, at forskeren dvæler ved og lever sig ind i teksten gennem længere tid som forudsætning for en systematisk analyse af teksten, hvorved meningen trækkes ud af og sammendrages til et meningsindhold. Der er ofte tale om mange mindre betydningsenheder, der skrives sammen til et sammenhængende meningsindhold. M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:34 21-08-2008 22:13:18
Page 1 and 2: MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKR
Page 3 and 4: Ansvarshavende redaktør: Ulla Holc
Page 5 and 6: Forord Musikterapiklinikken - Cente
Page 7 and 8: Det kan virke absurd at tale om psy
Page 9 and 10: plejehjem. Fra Rigshospitalets Huko
Page 11 and 12: der vurderer et begreb som livskval
Page 13 and 14: • Deltagelse skal foregå efter s
Page 15 and 16: dansk oversættelse. Vi har forbeho
Page 17 and 18: ten synger en række sange, heraf s
Page 19 and 20: At der noteres en stigning i Hr As
Page 21 and 22: aggressiv agiteret adfærd og verba
Page 23 and 24: sats mener vi ikke udelukkende bør
Page 25 and 26: eller siger at han føler sig som e
Page 27 and 28: er til gene for den demensramte, ud
Page 29 and 30: Litteratur Albert, S.M., Del Castil
Page 31 and 32: “Det er ikke nok på et kognitivt
Page 33: od i udvalgte praksiserfaringer, og
Page 37 and 38: I forberedelsen til interviewet val
Page 39 and 40: viewerens spørgsmål i parentes, h
Page 41 and 42: i det øjeblik, en modoverføringsr
Page 43 and 44: identifi cerer sig med klientens li
Page 45 and 46: hængende og derfor lige nødvendig
Page 47 and 48: (GIM) Therapy. Unpublished doctoral
Page 49 and 50: Det vurderes, at musikterapi bidrag
Page 51 and 52: ørn med svage sociale evner, som f
Page 53 and 54: styret af mit forskningsfokus, dvs.
Page 55 and 56: egen tromme, hvorefter det slår. J
Page 57 and 58: I løbet af første session prøver
Page 59 and 60: i forbindelse med, at Bente fl ytte
Page 61 and 62: mellem på den ene side at improvis
Page 63 and 64: få hende til at dvæle lidt ved st
Page 65 and 66: Hos de børn, jeg har afprøvet den
Page 67 and 68: merne. Hvis det f.eks. er en rap, k
Page 69 and 70: Bagefter lytter vi til optagelserne
Page 71 and 72: Fra en lidt anden vinkel har dele a
Page 73 and 74: lancere, så udfordringerne til bar
Page 75 and 76: sikterapiklinikken, Aalborg Psykiat
Page 77 and 78: Efter at have gennemført snart ti
Page 79 and 80: Indledende generelle bemærkninger
Page 81 and 82: Dage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Page 83 and 84: formål at bidrage til den generell
Page 85 and 86:
api får patienten dertil en muligh
Page 87 and 88:
for os som terapeuter at holde os d
Page 89 and 90:
Opsamlende opfatter jeg sproget som
Page 91 and 92:
En anden kommunikativ kvalitet ved
Page 93 and 94:
af og tanker om musikken. Dette kan
Page 95 and 96:
der sker i nuet efter improvisation
Page 97 and 98:
sådan forløb faciliterer. Jeg har
Page 99 and 100:
og terapeuterne kan være vanskelig
Page 101 and 102:
Litteratur Baker, F and Wigram, T.
Page 103 and 104:
Peter er meget urolig og grænsesø
Page 105 and 106:
Ifølge Goldberg (1989) er målet m
Page 107 and 108:
er ikke musikalsk” eller “jeg s
Page 109 and 110:
der er knyttet til forskellige samv
Page 111 and 112:
ment, hun ikke kunne klare. Dette m
Page 113 and 114:
Sessionen sluttes gerne af med et s
Page 115 and 116:
Figur 1b: Patienternes vurdering af
Page 117 and 118:
Figur 2b: Patienternes vurdering af
Page 119 and 120:
gruppe af medpatienter, de indgår
Page 121 and 122:
at føle sig forstået er en vanske
Page 123 and 124:
Musik kan bringe minder frem eller
Page 125 and 126:
terapeut for at lytte til musik. Gr
Page 127 and 128:
Når man som musikterapeut udvælge
Page 129 and 130:
fordres til at kommentere musikken
Page 131 and 132:
klassisk musik mens den anden under
Page 133 and 134:
Valg af musik til lyttegrupperne ud
Page 135 and 136:
Det terapeutiske rum med den lukked
Page 137 and 138:
samarbejde: Når en bruger i social
Page 139 and 140:
Disse markører er i overensstemmel
Page 141 and 142:
et middel til at opnå disse mål.
Page 143 and 144:
i personens omgivelser anses for at
Page 145 and 146:
som efter min mening kan tilgodese
Page 147 and 148:
som socialpsykiatrien tilbyder, bev
Page 149 and 150:
... en vellykket og praktisk yderst
Page 151 and 152:
permanent refl ektere over 7 temaer
Page 153 and 154:
elementer i en fi gur, der som et v
Page 155 and 156:
men ‘beskyttet’ patienten mod a
Page 157 and 158:
Den eksisterende litteratur underst
Page 159 and 160:
effekt af gruppemusikterapi med ind
Page 161 and 162:
en har en mærkbar og meningsfuld e
Page 163 and 164:
Denne metaanalyse af 11 kontrollere
show all

5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?