5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

Tilfredshed 7 6 5 4 3 2 1 0 Tilfredshed med dagbehandling fordelt på behandlingstyper Storgruppe gruppetp. Krop Psyk.ed Kognitiv Individuel Musik Middel 3,70 5,50 4,60 3,80 5,50 5,70 5,20 Median 3,00 6,00 5,00 4,00 6,00 6,00 5,00 Stdafvp 1,38 1,18 1,56 1,18 1,37 1,36 1,55 Figur 1: Tilfredshed med dagbehandling fordelt på behandlingstyper Dette mål er vanskeligt at vurdere, men giver et fi ngerpeg om oplevelsen af at gå i psykoterapi og dermed også af patienternes allianceudvikling (Christensen et al. 2007). Ud fra tallene alene skønnes det, at musikterapien fungerer tilfredsstillende for de fl este patienter, men det er også indtrykket, at der har været stor forskel på tilfredsheden i enkelte grupper. Dette kan skyldes mange endnu ikke undersøgte faktorer, der er relateret specifi kt til musikterapien, til terapeuterne, til gruppen foruden eksterne faktorer. Vi kender ikke de faktorer, der er i spil her både i forhold til positiv og negativ vurdering af musikterapien. Ud fra de mundtlige tilbagemeldinger ved vi, at såvel musikken og musikterapeuten nævnes som positive faktorer. De fl este negative tilbagemeldinger retter sig mod den aktive musikterapi, dvs. den klinisk improvisatoriske metode, mens den receptive del udelukkende omtales som et aktiv. Det fremhæves i tilkendegivelserne fra patienterne, at GMT opleves som et slags frirum, hvor “man kan være sig selv på en anderledes måde”. Dette understreger vigtigheden af at “blive set”. Denne kvalitet er til dels en non-specifi k faktor, men understreger betydningen af, at terapeuterne bevidst og aktivt bidrager til at opbygge en intersubjektiv matrix. At nogle afslutter GMT uden at fi nde den aktive musikterapi værdifuld, kan dels tolkes som en generel vanskelighed ved at arbejde terapeutisk og ikke som et isoleret produkt af metoden, og dels som et udtryk for, at aktiv musikterapi er udfordrende og måske ikke egner sig lige godt for alle. Da det gælder for alle dele af dagbehandlingsprogrammet, at nogle dele af behandlingen opleves som mere givende end andre, betragtes denne utilfredshed ikke i sig selv som et problem. Men den antyder, at visse patientgrupper ud fra parametre, vi endnu ikke kender, måske ikke kan honorere af musikterapi. Dette kan muligvis belyses, når en større population fi ndes. En anden forklaring kan evt. fi ndes i konstitutionen af gruppen: Grupper er lige så individuelle som personer, og synergien mellem de enkelte medlemmer i gruppen M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 97 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:97 21-08-2008 22:13:30
og terapeuterne kan være vanskelig at forudsige. Endeligt er et væsentligt faktum, at der ikke indgår en specifi k musikterapiegnetheds-assessment i visitations-processen, hvilket ellers er standard-procedure ved visitation til individuel musikterapi. Det er vigtigt at spørge ind til det udbytte, som patienterne har haft af behandlingen. Dette kan åbenlyst ikke vurderes ud fra GMT-forløbet alene, da dette kun udgør en mindre del af det samlede behandlingsprogram. Der fi ndes dog følgende opgørelse af resultaterne fra dagbehandlingen (2007), som viser, at patienternes symptomindeks (scl-90) og globale funktionsniveau (GAF) begge ændres signifi kant. Desuden fandt man, “at dagbehandlingen var effektiv i forhold til at reducere antallet af indlæggelser og skadestuebesøg samt suicidal adfærd og selvmutilering, hvilket stemmer overens med det ønskede mål” (Christensen et al., 2007). Der konkluderes følgende: “Samlet har vores undersøgelse vist, at den intensive dagbehandling er effektiv i sig selv og en god optakt til længereva- Tabel 2a ATM MTTM Psykosocial funktion 98 1. at styrke mentaliserings-evnen 2. at øge graden af selvaktivering 3. at styrke bevidsthed og opmærksomhed på indre og ydre styring rende terapi i gruppe og/eller individuelt” (Christensen et al., 2007). Da der ikke fi ndes en specifi k opgørelse for GMT, vil jeg her kort opridse mine indtryk i forhold til de tidligere præsenterede behandlingsmål, som repeteres i tabel 2a, 2b og 2c: Det er ingen tvivl om, at GMT kan styrke den psykosociale funktion (tabel 2a) for den enkelte deltager i gruppen. Såvel den aktive som den receptive musikterapi kan styrke mentaliseringsevnen, kan øge evnen til selvaktivering samt opmærksomhed på både indre og ydre styring. Det er min erfaring, at er patienten til stede og deltager i aktiviteterne i GMT, vil personen med stor sandsynlighed udvikle disse færdigheder. At styrke evnen til affektregulering (tabel 2b) er en længere proces, der kun kan påbegyndes i løbet af de 6 måneder, det samlede dagbehandlingsprogram forløber. Det er min erfaring, at der indenfor gruppens rammer opstår en styrket identitet både hos den enkelte og i gruppen som sådan. Ligeledes får nogle patienter begyndende adgang til nye kompetencer, 1. at benytte musikalsk interaktion til i en ”her og nu”-kontekst at undersøge, afprøve, udvikle og integrere ikkebevidste relationelle handlemåder (tavs/ procedural viden) 2. at benytte musikalsk interaktion og udtryk til at opøve fl eksibilitet i forhold til at kunne udvide og indskrænke det intersubjektive felt, f.eks. sætte grænser 3. at udvide evnen til at formidle sig selv gennem musikalsk udtryk ved hjælp af komponeret musik og omsætte dette til sprog Tabel 2a: Almene behandlingsmål og musikterapispecifikke midler mhp. psykosocial funktion M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:98 21-08-2008 22:13:30
Page 1 and 2:
MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKR
Page 3 and 4:
Ansvarshavende redaktør: Ulla Holc
Page 5 and 6:
Forord Musikterapiklinikken - Cente
Page 7 and 8:
Det kan virke absurd at tale om psy
Page 9 and 10:
plejehjem. Fra Rigshospitalets Huko
Page 11 and 12:
der vurderer et begreb som livskval
Page 13 and 14:
• Deltagelse skal foregå efter s
Page 15 and 16:
dansk oversættelse. Vi har forbeho
Page 17 and 18:
ten synger en række sange, heraf s
Page 19 and 20:
At der noteres en stigning i Hr As
Page 21 and 22:
aggressiv agiteret adfærd og verba
Page 23 and 24:
sats mener vi ikke udelukkende bør
Page 25 and 26:
eller siger at han føler sig som e
Page 27 and 28:
er til gene for den demensramte, ud
Page 29 and 30:
Litteratur Albert, S.M., Del Castil
Page 31 and 32:
“Det er ikke nok på et kognitivt
Page 33 and 34:
od i udvalgte praksiserfaringer, og
Page 35 and 36:
har undersøgt musikterapeuters opl
Page 37 and 38:
I forberedelsen til interviewet val
Page 39 and 40:
viewerens spørgsmål i parentes, h
Page 41 and 42:
i det øjeblik, en modoverføringsr
Page 43 and 44:
identifi cerer sig med klientens li
Page 45 and 46:
hængende og derfor lige nødvendig
Page 47 and 48: (GIM) Therapy. Unpublished doctoral
Page 49 and 50: Det vurderes, at musikterapi bidrag
Page 51 and 52: ørn med svage sociale evner, som f
Page 53 and 54: styret af mit forskningsfokus, dvs.
Page 55 and 56: egen tromme, hvorefter det slår. J
Page 57 and 58: I løbet af første session prøver
Page 59 and 60: i forbindelse med, at Bente fl ytte
Page 61 and 62: mellem på den ene side at improvis
Page 63 and 64: få hende til at dvæle lidt ved st
Page 65 and 66: Hos de børn, jeg har afprøvet den
Page 67 and 68: merne. Hvis det f.eks. er en rap, k
Page 69 and 70: Bagefter lytter vi til optagelserne
Page 71 and 72: Fra en lidt anden vinkel har dele a
Page 73 and 74: lancere, så udfordringerne til bar
Page 75 and 76: sikterapiklinikken, Aalborg Psykiat
Page 77 and 78: Efter at have gennemført snart ti
Page 79 and 80: Indledende generelle bemærkninger
Page 81 and 82: Dage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Page 83 and 84: formål at bidrage til den generell
Page 85 and 86: api får patienten dertil en muligh
Page 87 and 88: for os som terapeuter at holde os d
Page 89 and 90: Opsamlende opfatter jeg sproget som
Page 91 and 92: En anden kommunikativ kvalitet ved
Page 93 and 94: af og tanker om musikken. Dette kan
Page 95 and 96: der sker i nuet efter improvisation
Page 97: sådan forløb faciliterer. Jeg har
Page 101 and 102: Litteratur Baker, F and Wigram, T.
Page 103 and 104: Peter er meget urolig og grænsesø
Page 105 and 106: Ifølge Goldberg (1989) er målet m
Page 107 and 108: er ikke musikalsk” eller “jeg s
Page 109 and 110: der er knyttet til forskellige samv
Page 111 and 112: ment, hun ikke kunne klare. Dette m
Page 113 and 114: Sessionen sluttes gerne af med et s
Page 115 and 116: Figur 1b: Patienternes vurdering af
Page 117 and 118: Figur 2b: Patienternes vurdering af
Page 119 and 120: gruppe af medpatienter, de indgår
Page 121 and 122: at føle sig forstået er en vanske
Page 123 and 124: Musik kan bringe minder frem eller
Page 125 and 126: terapeut for at lytte til musik. Gr
Page 127 and 128: Når man som musikterapeut udvælge
Page 129 and 130: fordres til at kommentere musikken
Page 131 and 132: klassisk musik mens den anden under
Page 133 and 134: Valg af musik til lyttegrupperne ud
Page 135 and 136: Det terapeutiske rum med den lukked
Page 137 and 138: samarbejde: Når en bruger i social
Page 139 and 140: Disse markører er i overensstemmel
Page 141 and 142: et middel til at opnå disse mål.
Page 143 and 144: i personens omgivelser anses for at
Page 145 and 146: som efter min mening kan tilgodese
Page 147 and 148: som socialpsykiatrien tilbyder, bev
Page 149 and 150:
... en vellykket og praktisk yderst
Page 151 and 152:
permanent refl ektere over 7 temaer
Page 153 and 154:
elementer i en fi gur, der som et v
Page 155 and 156:
men ‘beskyttet’ patienten mod a
Page 157 and 158:
Den eksisterende litteratur underst
Page 159 and 160:
effekt af gruppemusikterapi med ind
Page 161 and 162:
en har en mærkbar og meningsfuld e
Page 163 and 164:
Denne metaanalyse af 11 kontrollere
show all

5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?