5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

spil. Disse tolkninger kunne for en stor dels vedkommende omsættes til handlinger i det musikalske samspil, ofte med udgangspunkt i formulerede spilleregler, som da jeg i forløbet med Dan (vignet 4) giver ham rollen som den, der skal styre i: “To børn, der leger”. Det musikterapeutiske samspil kombineret med spilleregler giver således en mulighed for at handle sine tolkninger ud i musikken og derved undersøge, om man ad den vej kan fremme en ‘indsigt’ på handleplanet, som evt. siden kan formuleres verbalt. Metodiske overvejelser Den tværgående analyse er karakteriseret ved, at der er tale om et begrænset antal forløb, som er udført af samme musikterapeut, ligesom musikterapeut og forsker er én og samme person. Resultatet er fremkommet gennem indgående kendskab til materialet og i cirkelbevægelser med materialet, idet nogle af forløbene er igangsat, efter at fokus på anvendelse af spilleregler var eksplicit formuleret. Det ville have styrket den videre udvikling og præcisering af anvendelsen af spilleregler, hvis afdelingspersonalet havde været inddraget som peer-group i forhold til casematerialet. Desværre var dette ikke muligt p.gr.a. en række omstruktureringer inden for Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Afsnit (i alt tre på fi re år). Hver omstrukturering betød udskiftning i personale og deraf faldende antal henvisninger samt uklarhed i henvisningernes fokus i forhold til de fælles opstillede mål. Dette er et vilkår i klinisk forskning, navnlig når musikterapien som her er ‘ekstern’ i forhold til de andre terapitilbud, afdelingen gør brug af. (Som det fremgår af nedenstående afsnit, var den samlede vurdering af musikterapien dog meget positiv.) De fi re kategorier af spilleregler stammer dels fra musikterapilitteraturen og dels fra de 10 forløb på APS. Derfor kan kategorierne givetvis anvendes af andre musikterapeuter i forhold til beslægtede klient- grupper, mens den konkrete udformning af spillereglerne omvendt skal varieres i forhold til klientel, alder og den konkrete behandlingskontekst. F.eks. har alle de musikalske spilleregler beskrevet i denne artikel et ‘relationelt’ islæt, hvilket hænger sammen med det overordnede fokus på assessment af socio-kommunikative evner. Modsat anvender Hannibal f.eks. ikke spilleregler med et relationelt præg i starten af assessmentforløb med voksne psykiatriske patienter (Hannibal 2003). Kategoriernes anvendelsesmuligheder vil således uden tvivl kunne specifi ceres yderligere ved at inddrage casemateriale med andre musikterapeuter. På et mere overordnet plan bør det fremhæves, at assessment i sagens natur kun kan påvise det, som barnet/patienten viser i assessmentsituationen. Hvis f.eks. et meget konkrettænkende barn udviser fantasi i musikterapien (i modsætning til på afdelingen) kan denne iagttagelse anvendes. Men omvendt kan man ikke konkludere, at konkrettænkende børn, som ikke viser fantasi i musikterapien, ikke har de evner på det pågældende tidspunkt. I assessmentforløbene opstod der indimellem et etisk-terapeutisk dilemma mellem kravet om at afdække barnets styrker og svagheder versus barnets åbenlyse behov for tryghed og allianceopbygning. I forløbet med Anne (vignet 1) blev det hurtigt tydeligt for os begge, at det var svært for hende at fastholde sin puls. Her var det en hårfi n balance på den ene side at skulle afdække graden af hendes vanskelighed og på den anden side gøre det muligt for Anne at opbygge en tryghed til mig, i fald det blev besluttet at fortsætte terapien efter assessmentforløbet. Et beslægtet dilemma opstår, når man på den ene side skal afdække diagnostiske problemfelter og på den anden side afdække ressourcer, der ikke fremgår af almindelige verbale samspil. Disse dilemmaer er ikke nye, og i praksis må man ba- M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 71 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:71 21-08-2008 22:13:25
lancere, så udfordringerne til barnet bliver givet på en måde, så dets engagement og fortrolighed fastholdes (Wigram 1999). Ekstern anvendelighed af de musik terapeutiske observationer Det musikterapeutiske arbejde, som er beskrevet i denne artikel, er baseret på et samarbejde med den almene børnepsykiatriske afdeling, som siden er blevet til en specialafdeling for spiseforstyrrelse. Samarbejdet foregik dels løbende med ugentlige behandlings- eller konferencemøder, dels ved en overordnet evaluering af musikterapiens anvendelighed efter det første års prøveperiode i 2003. Til stede ved denne evaluering var bl.a. administrerende overlæge, afdelingsleder, souschef og psykolog, og følgende fremgår af den interne rapport, der blev skrevet i forbindelse med denne evaluering. “Det vurderes, at musikterapi bidrager med nyttige informationer i forhold til det samlede billede af barnet. Observationer fra musikterapien har således kunnet underbygge eller supplere den diagnose, der opereres med. Endvidere giver musikterapien ofte nogle nuancer i forhold til det samlede billede og viser, hvad barnet kan, når det befi nder sig i en mindre verbal, men til gengæld musikalsk og legende sammenhæng. Dette gælder navnlig de sociale og emotionelle områder samt evnen til at refl ektere over disse. Behandlingsmæssigt har musikterapien kunnet fungere som et anvendeligt supplement til andre behandlingstilbud på afdelingen (verbalterapi, legeterapi, fysioterapi etc.). I starten herskede der tvivl om, hvorvidt musikterapi ville blive for meget ved siden af de andre tilbud, men i praksis har musikterapien både kunnet fungere som eneste individuelle behandlingstilbud ud over miljøterapien, og parallelt med de andre behandlingsformer – afhængig af det enkelte barns problematik. 72 Musikterapi som primær individuel behandlingsform er ofte kommet i betragtning hos børn, der ikke ønsker/kan snakke, som spænder op ved fysioterapeutisk berøring, og/eller er for gamle til egentlig legeterapi. I andre tilfælde har musikterapien forløbet parallelt med individuelle samtaler af kognitivt tilsnit foretaget af barnets kontaktperson og/ eller behandlingsansvarlige.” Perspektivering I Danmark har musikterapien endnu ikke en selvskreven plads i børnepsykiatrisk regi. Med denne artikel turde det være åbenlyst, at det alene bør være et spørgsmål om tid, før dette sker. Samarbejdet med den almene børnepsykiatriske afdeling på APS har således vist, at musikterapi kan bidrage med værdifulde observationer i udredningsfasen, samt med efterfølgende terapeutisk behandling. I forbindelse med et ph.d.-forsvar af en musikterapiafhandling inden for voksenpsykiatrien kommenterede børnepsykiater og medlem af bedømmelseskomiteen Karen Vibeke Mortensen, at musikterapien automatisk vil afføde respekt, hvis faget formår at beskrive en given ‘mangel’, begrænsning eller patologi hos en patient, som kan afhjælpes med musikterapi – for derefter at gøre det. Hendes kommentar faldt på et tidspunkt i forsvaret, hvor diskussionen drejede sig om forsøg på at bevise, at musikterapi er effektiv i forhold til patienter med bestemte diagnoser som skizofreni og personlighedsforstyrrelser. Mortensens kommentar var samtidig rettet mod et i hendes øjne noget uformående diagnosesystem. Med denne artikel har jeg konkretiseret musikterapiens anvendelsesmuligheder i forhold til at påvise og udvikle socio-kommunikative kompetencer samt fantasi- og følelsesmæssig indlevelsesevne hos børn med så forskellige diagnoser som gennemgribende udviklingsforstyrrelse, anoreksi, OCD eller depression. M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:72 21-08-2008 22:13:25
Page 1 and 2:
MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKR
Page 3 and 4:
Ansvarshavende redaktør: Ulla Holc
Page 5 and 6:
Forord Musikterapiklinikken - Cente
Page 7 and 8:
Det kan virke absurd at tale om psy
Page 9 and 10:
plejehjem. Fra Rigshospitalets Huko
Page 11 and 12:
der vurderer et begreb som livskval
Page 13 and 14:
• Deltagelse skal foregå efter s
Page 15 and 16:
dansk oversættelse. Vi har forbeho
Page 17 and 18:
ten synger en række sange, heraf s
Page 19 and 20:
At der noteres en stigning i Hr As
Page 21 and 22: aggressiv agiteret adfærd og verba
Page 23 and 24: sats mener vi ikke udelukkende bør
Page 25 and 26: eller siger at han føler sig som e
Page 27 and 28: er til gene for den demensramte, ud
Page 29 and 30: Litteratur Albert, S.M., Del Castil
Page 31 and 32: “Det er ikke nok på et kognitivt
Page 33 and 34: od i udvalgte praksiserfaringer, og
Page 35 and 36: har undersøgt musikterapeuters opl
Page 37 and 38: I forberedelsen til interviewet val
Page 39 and 40: viewerens spørgsmål i parentes, h
Page 41 and 42: i det øjeblik, en modoverføringsr
Page 43 and 44: identifi cerer sig med klientens li
Page 45 and 46: hængende og derfor lige nødvendig
Page 47 and 48: (GIM) Therapy. Unpublished doctoral
Page 49 and 50: Det vurderes, at musikterapi bidrag
Page 51 and 52: ørn med svage sociale evner, som f
Page 53 and 54: styret af mit forskningsfokus, dvs.
Page 55 and 56: egen tromme, hvorefter det slår. J
Page 57 and 58: I løbet af første session prøver
Page 59 and 60: i forbindelse med, at Bente fl ytte
Page 61 and 62: mellem på den ene side at improvis
Page 63 and 64: få hende til at dvæle lidt ved st
Page 65 and 66: Hos de børn, jeg har afprøvet den
Page 67 and 68: merne. Hvis det f.eks. er en rap, k
Page 69 and 70: Bagefter lytter vi til optagelserne
Page 71: Fra en lidt anden vinkel har dele a
Page 75 and 76: sikterapiklinikken, Aalborg Psykiat
Page 77 and 78: Efter at have gennemført snart ti
Page 79 and 80: Indledende generelle bemærkninger
Page 81 and 82: Dage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Page 83 and 84: formål at bidrage til den generell
Page 85 and 86: api får patienten dertil en muligh
Page 87 and 88: for os som terapeuter at holde os d
Page 89 and 90: Opsamlende opfatter jeg sproget som
Page 91 and 92: En anden kommunikativ kvalitet ved
Page 93 and 94: af og tanker om musikken. Dette kan
Page 95 and 96: der sker i nuet efter improvisation
Page 97 and 98: sådan forløb faciliterer. Jeg har
Page 99 and 100: og terapeuterne kan være vanskelig
Page 101 and 102: Litteratur Baker, F and Wigram, T.
Page 103 and 104: Peter er meget urolig og grænsesø
Page 105 and 106: Ifølge Goldberg (1989) er målet m
Page 107 and 108: er ikke musikalsk” eller “jeg s
Page 109 and 110: der er knyttet til forskellige samv
Page 111 and 112: ment, hun ikke kunne klare. Dette m
Page 113 and 114: Sessionen sluttes gerne af med et s
Page 115 and 116: Figur 1b: Patienternes vurdering af
Page 117 and 118: Figur 2b: Patienternes vurdering af
Page 119 and 120: gruppe af medpatienter, de indgår
Page 121 and 122: at føle sig forstået er en vanske
Page 123 and 124:
Musik kan bringe minder frem eller
Page 125 and 126:
terapeut for at lytte til musik. Gr
Page 127 and 128:
Når man som musikterapeut udvælge
Page 129 and 130:
fordres til at kommentere musikken
Page 131 and 132:
klassisk musik mens den anden under
Page 133 and 134:
Valg af musik til lyttegrupperne ud
Page 135 and 136:
Det terapeutiske rum med den lukked
Page 137 and 138:
samarbejde: Når en bruger i social
Page 139 and 140:
Disse markører er i overensstemmel
Page 141 and 142:
et middel til at opnå disse mål.
Page 143 and 144:
i personens omgivelser anses for at
Page 145 and 146:
som efter min mening kan tilgodese
Page 147 and 148:
som socialpsykiatrien tilbyder, bev
Page 149 and 150:
... en vellykket og praktisk yderst
Page 151 and 152:
permanent refl ektere over 7 temaer
Page 153 and 154:
elementer i en fi gur, der som et v
Page 155 and 156:
men ‘beskyttet’ patienten mod a
Page 157 and 158:
Den eksisterende litteratur underst
Page 159 and 160:
effekt af gruppemusikterapi med ind
Page 161 and 162:
en har en mærkbar og meningsfuld e
Page 163 and 164:
Denne metaanalyse af 11 kontrollere
show all

5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?