5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

føring, idet musikterapeuten på egen krop mærker den frygtelige angstspænding fra patienten, som patienten fl ygter væk fra ved at hun dissocierer sig fra kroppen som en overlevelsesmanøvre. Arbejdet med at give det tilbage til patienten sker igen her igennem musikken, men i en form, hvor der opstår det, som Scheiby (1998b) kalder modoverføringsmusik: Trommen kommer ind, absolut ufølsom og som noget indtrængende udefra, der ikke synes at høre til i den blide, næsten uhørbare, musikalske kvalitet, der blev spillet i af begge parter. Dette får musikterapeuten til at vågne op og ikke længere bare følge patienten i dennes luftige musik. I stedet, via trommeslaget, kommer både musikterapeut og klient mere fysisk til stede i rummet. Det forhold, at musikterapeuten bliver fysisk påvirket og er lydhør overfor dette og forstår, at det er en vigtig information, bevirker, at der sker en ændring i relationen på et tidspunkt, hvor patienten er parat til denne ændring. Her er musikterapeuten i forhold til Priestleys defi nitioner (1975, 1994) identifi ceret med patientens internaliserede omgivelser; omgivelser, som ifølge patienten både fysisk og psykisk har tildelt denne mange slag. Samtidig er der noget ved patientens tilstedeværelse som bevirker, at musikterapeutens hånd reagerer ubevidst på et næsten ubærligt tryk i brystet. Musikterapeuten er både identifi - ceret med patientens lidelser i form af en empatisk modoverføring til et punkt, hvor denne identifi kation brister. Dette fører musikterapeuten over i en anden identifi - kationsform, en komplementær modoverføring, hvor musikterapeuten nu er identifi ceret med patientens traumatisk oplevede omgivelser. At musikterapeuten på én gang er identifi ceret både med patientens selv og patientens selvobjekt, bevirker, at musikterapeuten hurtig bliver informeret via overraskelsen i musikken og vender tilbage til den empatiske modoverføring. Musikterapeuten anvender skiftet til den komplementære modoverføring til at lade sig informere om, at det nu er et godt tidspunkt at ændre spillestil og terapeutisk strategi. En ny spilleregel i form af en ABA-struktur forhandles med patienten og fører processen op på et andet niveau. Priestley har i 1994 påpeget betydningen af, at man som musikterapeut ikke kan anvende en komplementær modoverføring uden samtidig at være identifi ceret med patientens selv, da en komplementær modoverføring ellers kan få en destruktiv virkning på den terapeutiske proces. Også Lindvang (1998) har i sin beskrivelse af opbygning af alliance med skizofrene patienter påpeget nødvendigheden af at være identifi ceret i begge modoverføringspoler på én gang eller at veksle i hurtige skift. Lindvang taler om samstemmende modoverføring i stedet for empatisk modoverføring, og hun påpeger at: “Musikterapeuten kan på empatisk vis veksle mellem at gå ind i den skizofrenes verden og at forholde sig analyserende til den musikalske interaktion. Dvs. at terapeuten er i en bevidsthedstilstand, der er fl eksibel. Dette understøtter, at symmetri og asymmetri eksisterer parallelt i den terapeutiske proces” (Lindvang, 1998, s. 58). Lindvang sammenligner terapeut/patientforholdet i arbejdet med skizofrene patienter med et tidligt mor/barn-forhold. Hun henviser til Sterns teori om barnets interpersonelle univers (Stern 1995), når hun skriver: “Ved at studere de kommunikative forhold mellem barn og nære omsorgspersoner bliver det tydeligt, at de to former for identifi kation er nøje forbundet og gensidigt understøtter hinanden. For at sikre individets eksistentielle behov for at blive mødt, for vitalitet og for kontinuitet i omsorgen er samstemmende og komplementær identifi kation sammen- M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 43 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:43 21-08-2008 22:13:20
hængende og derfor lige nødvendige.” (ibid. s. 61). Her kommer Lindvang ind på et af de vigtige temaer, som viser sig at være kongruent (samstemmende) i undersøgelsen af de fi re musikterapeuters forståelse af fortolkning af modoverføring: Ingen af dem har en entydig teoretisk referenceramme, som de fortolker deres forståelse af modoverføring udfra. Alle taler om at opleve sig som værende i et mor/barn-forhold til patienten. 3 Alle taler desuden om at forstå og tolke modoverføringsreaktionerne på baggrund af, hvordan de som musikterapeuter oplever, at de ændrer forholdemåden undervejs i den musikterapeutiske proces i dette mor/barn-forhold. Alle taler ligeledes om, at ændringerne sker på tidspunkter, som de oplever, har den rette timing for en ændring i processen for både patient og musikterapeut. Vigtige uddrag af resultaternes relevans for musikterapeutisk praksis I begge eksempler er musikterapeuterne dybt identifi cerede med patientens lidelse og i stand til at lade disse være i resonans med egne indre selvoplevelser. Musikterapeuterne bliver sanse- og følelsesmæssigt påvirkede i modoverføringsoplevelsen uden i første omgang at være bevidst om, hvad disse sansninger eller følelser bringer af information for den terapeutiske proces. Til gengæld bevirker modoverføringsreaktionen, beskrevet som en slags nødbremse (indsættelse af stemmen) eller (et hårdt slag på trommen), at musiktera- 3 Alle patienter, der indirekte var med i undersøgelsen, var jeg-svage patienter, idet en udførlig case-beskrivelse af et musikterapiforløb med en udvalgt patient lå til grund for interviewundersøgelsen,. De var erklæret ikke-egnet til verbal psykoterapi,da de ikke på det tidspunkt, hvor musikterapien og modoverføringen fandt sted, var i stand til at refl ektere verbalt på et psykologisk plan. 44 peuten hurtigt bliver bevidst om, at der er noget særligt i gære. Musikterapeuten skifter derved opmærksomhed mod den hørbare forandring, der sker i musikken, og tillader sig intentionelt at følge denne nye retning i improvisationen. Der er med andre ord et tæt samspil mellem musikterapeutens skift i opmærksomhed og den musikalske handling. Musikterapeuterne i undersøgelsen her havde allerede en rutine med at bevidstgøre sig om, hvad der sker i musikken og under modoverføringsoplevelser som en del af deres kliniske praksis, før denne undersøgelse fandt sted. Dette sker enten ved egne refl eksioner lige efter sessionen eller gennem supervision. Interviewprocessen i undersøgelsen kom således ind som en yderligere bevidstgørelsesproces for deltagerne i forhold til netop den modoverføringsproces, som deltageren havde identifi ceret i det forberedte materiale, og som lå til grund for interviewet. Alle gav efter interviewet udtryk for, at de havde verbaliseret oplevelser, som de ikke tidligere havde sat ord på, og at de havde fået ny indsigt gennem interviewprocessen. Musikterapeuterne i undersøgelsen påpeger, at de selv efter mange års kliniske erfaringer bliver ved med at identifi cere sig dybt med klienternes lidelser. Derfor opleves psykodynamiske forandringer fortsat som en overraskelse, der først via bevidstgørende arbejde bliver bevidst for musikterapeuten. Det er dette fænomen, jeg forstår som ’kunsten i musikterapi’. En sådan arbejdsform kræver stor tillid fra klinikeren til at turde give sig over til de processer, der opstår i musikterapien, her i form af musikalsk improvisation. Det kræver også tillid til at turde være retrospektiv fokuseret i stedet for på forhånd at prøve at styre processerne gennem opmærksomhed. Det er ikke nok på et kognitivt plan at genkende patientens relationsmønstre og projektion af svære følelser. Terapeuten må modtage og opleve disse i en grad, så de kan forarbejdes indefra hos terapeuten M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:44 21-08-2008 22:13:20
Page 1 and 2: MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKR
Page 3 and 4: Ansvarshavende redaktør: Ulla Holc
Page 5 and 6: Forord Musikterapiklinikken - Cente
Page 7 and 8: Det kan virke absurd at tale om psy
Page 9 and 10: plejehjem. Fra Rigshospitalets Huko
Page 11 and 12: der vurderer et begreb som livskval
Page 13 and 14: • Deltagelse skal foregå efter s
Page 15 and 16: dansk oversættelse. Vi har forbeho
Page 17 and 18: ten synger en række sange, heraf s
Page 19 and 20: At der noteres en stigning i Hr As
Page 21 and 22: aggressiv agiteret adfærd og verba
Page 23 and 24: sats mener vi ikke udelukkende bør
Page 25 and 26: eller siger at han føler sig som e
Page 27 and 28: er til gene for den demensramte, ud
Page 29 and 30: Litteratur Albert, S.M., Del Castil
Page 31 and 32: “Det er ikke nok på et kognitivt
Page 33 and 34: od i udvalgte praksiserfaringer, og
Page 35 and 36: har undersøgt musikterapeuters opl
Page 37 and 38: I forberedelsen til interviewet val
Page 39 and 40: viewerens spørgsmål i parentes, h
Page 41 and 42: i det øjeblik, en modoverføringsr
Page 43: identifi cerer sig med klientens li
Page 47 and 48: (GIM) Therapy. Unpublished doctoral
Page 49 and 50: Det vurderes, at musikterapi bidrag
Page 51 and 52: ørn med svage sociale evner, som f
Page 53 and 54: styret af mit forskningsfokus, dvs.
Page 55 and 56: egen tromme, hvorefter det slår. J
Page 57 and 58: I løbet af første session prøver
Page 59 and 60: i forbindelse med, at Bente fl ytte
Page 61 and 62: mellem på den ene side at improvis
Page 63 and 64: få hende til at dvæle lidt ved st
Page 65 and 66: Hos de børn, jeg har afprøvet den
Page 67 and 68: merne. Hvis det f.eks. er en rap, k
Page 69 and 70: Bagefter lytter vi til optagelserne
Page 71 and 72: Fra en lidt anden vinkel har dele a
Page 73 and 74: lancere, så udfordringerne til bar
Page 75 and 76: sikterapiklinikken, Aalborg Psykiat
Page 77 and 78: Efter at have gennemført snart ti
Page 79 and 80: Indledende generelle bemærkninger
Page 81 and 82: Dage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Page 83 and 84: formål at bidrage til den generell
Page 85 and 86: api får patienten dertil en muligh
Page 87 and 88: for os som terapeuter at holde os d
Page 89 and 90: Opsamlende opfatter jeg sproget som
Page 91 and 92: En anden kommunikativ kvalitet ved
Page 93 and 94: af og tanker om musikken. Dette kan
Page 95 and 96:
der sker i nuet efter improvisation
Page 97 and 98:
sådan forløb faciliterer. Jeg har
Page 99 and 100:
og terapeuterne kan være vanskelig
Page 101 and 102:
Litteratur Baker, F and Wigram, T.
Page 103 and 104:
Peter er meget urolig og grænsesø
Page 105 and 106:
Ifølge Goldberg (1989) er målet m
Page 107 and 108:
er ikke musikalsk” eller “jeg s
Page 109 and 110:
der er knyttet til forskellige samv
Page 111 and 112:
ment, hun ikke kunne klare. Dette m
Page 113 and 114:
Sessionen sluttes gerne af med et s
Page 115 and 116:
Figur 1b: Patienternes vurdering af
Page 117 and 118:
Figur 2b: Patienternes vurdering af
Page 119 and 120:
gruppe af medpatienter, de indgår
Page 121 and 122:
at føle sig forstået er en vanske
Page 123 and 124:
Musik kan bringe minder frem eller
Page 125 and 126:
terapeut for at lytte til musik. Gr
Page 127 and 128:
Når man som musikterapeut udvælge
Page 129 and 130:
fordres til at kommentere musikken
Page 131 and 132:
klassisk musik mens den anden under
Page 133 and 134:
Valg af musik til lyttegrupperne ud
Page 135 and 136:
Det terapeutiske rum med den lukked
Page 137 and 138:
samarbejde: Når en bruger i social
Page 139 and 140:
Disse markører er i overensstemmel
Page 141 and 142:
et middel til at opnå disse mål.
Page 143 and 144:
i personens omgivelser anses for at
Page 145 and 146:
som efter min mening kan tilgodese
Page 147 and 148:
som socialpsykiatrien tilbyder, bev
Page 149 and 150:
... en vellykket og praktisk yderst
Page 151 and 152:
permanent refl ektere over 7 temaer
Page 153 and 154:
elementer i en fi gur, der som et v
Page 155 and 156:
men ‘beskyttet’ patienten mod a
Page 157 and 158:
Den eksisterende litteratur underst
Page 159 and 160:
effekt af gruppemusikterapi med ind
Page 161 and 162:
en har en mærkbar og meningsfuld e
Page 163 and 164:
Denne metaanalyse af 11 kontrollere
show all

5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?