5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

nifi kant forbedring af symptomatologien som målt med standardiserede redskaber.” Undersøgelsen har yderligere et interessant element, nemlig måling af effekten af lytning til selvvalgt musik på hjernebølger under EEG. Her dokumenteres det, at musiklytning kan reducere forekomsten af dysfunktionel hjernebølgeaktivitet. Et interessant spørgsmål er, hvad indlagte patienter på psykiatriske afdelinger egentlig foretager sig i løbet af dagen. To engelske forskere har gennemført en omfattende observationsundersøgelse af dette på 16 afdelinger på 6 London-hospitaler: Radcliffe, J. & Smith, R. (2007). “Acute in-patient psychiatry: how patients spend their time on acute psychiatric wards.” Psychiatric Bulletin, 31(5): 167. På tværs af afdelingerne var 84% af pt. socialt inaktive, enten alene på deres stue (46%), ud at gå eller sidde i opholdsarealerne, fortrinsvis passive (34%), eller beskæftiget med at vaske tøj, lave te eller lign. (4%). De øvrige 16% var optaget af informelt samvær med andre eller deltog i en organiseret aktivitet. Undersøgelsen gør detaljeret rede for patienternes observerbare dagligdag på hverdage (i almindelig arbejdstid), og det er bemærkelsesværdigt, hvor lidt tid pt. tilbringer sammen med andre mennesker. Musikterapi var én af de observerede aktiviteter (dog kun på nogle afdelinger), men undersøgelsen siger ikke noget om pt.s personlige brug af musik i øvrigt. Det kan man imidlertid få noget at vide om i en eksplorativ undersøgelse fra Tyskland: Gebhardt, S. & Georgi, R. (2007) Music, mental disorder and emotional reception behavior. Music Therapy Today. Vol. VIII(3) Online: www.musictherapyworld.net Forskerne tager udgangspunkt i den efterhånden veldokumenterede neurobiologiske sammenhæng mellem musik(lytning) og regulering af arousal og anden neural aktivitet. Denne sammenhæng må antages at gælde for såvel raske mennesker som mennesker med psykiske lidelser. Ved hjælp af spørgeskemaet ‘Inventory for the assessment of Activation- and Arousalmodulation through Music’ (IAAM) blev det undersøgt, om der var forskel på musikbrugen hos en forsøgsgruppe på 55 patienter fra den psykiatriske universitetsklinik i Magdeburg og en kontrolgruppe med 187 studerende fra samme universitet. IAAM undersøger musikbrugen ift fem dimensioner: Afspænding, Kognitiv problemløsning, Reduktion af negativ aktivitet, Stimulering af velvære og Regulering af arousal. – Undersøgelsen viste, at der var signifi kante forskelle mellem de to grupper i forhold til alle parametre undtagen den sidstnævnte: de psykiatriske patienter bruger i højere grad musikken til reduktion af negativ aktivitet, til afspænding og til kognitiv problemløsning, mens de unge studerende primært bruger musikken til positiv stimulering. I patientgruppen er det især pt. med misbrugsproblemer og skizofreni, der scorer højt i alle dimensioner. Modsætningsvis viser pt. med affektive lidelser lav score ift at bruge musik som middel til reduktion af negativ aktivitet. Børne- og ungdomspsykiatri I forlængelse af sin ph.d.afhandling fra AAU har Christian Gold foretaget nye undersøgelser og publiceret fl ere artikler inden for området ‘musikterapi med børn og unge med psykopatologiske lidelser’. Et overblik gives i meta-analysen fra 2004: Gold, C., Wigram, T. & Voracek, M. (2004) Effect of music therapy for children and adolescents with psychopathology: A metaanalysis. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 45(6): 1054-1063. M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 161 aarskrift5-08-08-15.indd Sec2:161 21-08-2008 22:13:42
Denne metaanalyse af 11 kontrollerede undersøgelser (n=188) viste, at musikterapi har middel til stor positiv effekt (‘effect size’ målt med Cohen’s d) på klinisk relevante variable med børn og unge med psykopatologiske problemer. Forf. konkluderer, at “klienter med adfærds- eller udviklingsforstyrrelser, eller med fl ere psykopatologier kan have gavn af musikterapi. Musikterapi til børn og unge med psykopatologiske problemer ser ud til at være særligt effektiv, når teknikker fra forskellige musikterapeutiske retninger kombineres.” Gold, C., Wigram, T. & Voracek, M. (2006) Effectiveness of music therapy for children and adolescents with psychopathology: A quasi-experimental study. Psychotherapy Research, 17(3): 289-296. Denne undersøgelse fokuserer på spørgsmålet, om individuel musikterapi udbudt ambulant er en effektiv behandlingsform for målgruppen, og om bestemte effektmål kan forudsiges, specielt vedr. livskvalitet, symptomer og kompetencer. 136 børn og unge indgik i undersøgelsen, nogle af disse fi k musikterapi, andre ikke. Der kunne ikke dokumenteres signifi kante forskelle mellem grupperne, om end livskvaliteten var højere i musikterapigruppen. Det viste sig, at effekten i høj grad afhang af, om pt. havde fl ere diagnoser og af disses sværhedsgrad. Undersøgelsen peger mao. på, at musikterapi kan være effektiv for nogle, men ikke alle klientgrupper inden for dette spektrum. De terapeutiske teknikkers funktion og betydning for positiv forandring er emnet for en selvstændig artikel: Gold, C., Wigram, T. et al. (2007). Predictors of change in music therapy with children and adolescents: The role of therapeutic techniques. Psychology and Psychotherapy: Theory, Research and Practice, 80(4): 577-589. 162 Et vigtigt forskningsemne er ‘Predictors of change’: Hvad kan vi sige om hvilke terapeutiske behandlingsfaktorer, der medvirker til forandring? I denne undersøgelse blev 75 børn og unge med psykopatologiske lidelser vurderet før og efter deltagelse i individuel musikterapi med en ud af 15 musikterapeuter i Wien og omegn. Forholdet mellem effekt (vurderet af forældrene) og terapeins indhold (beskrevet af terapeuterne) blev undersøgt vha den statistiske metode ‘general linear modeling’. Resultaterne peger på, at musikterapien har en bedre effekt på symptomer og belastningsgrad, når den begrænser sig til ‘rene’ musikterapiteknikker og ikke blander andre medier eller teknikker ind i forløbet, f.eks. legeterapi. Der kræves dog yderligere forskning for at afklare specifi kke teknikkers værdi som ‘prædiktorer’. Choi, A.-N., Lee, M. S. & Lee, J.S. (2007) Group Music Intervention Reduces Aggression and Improves Self-esteem in Children with Highly Aggressive Behavior: A Pilot Controlled Trial. Evidence-based Complementary and Alternative Medicine, Online: published January 2008 Denne kontrollerede undersøgelse fokuserer på gruppemusikterapis mulige effekt på aggression og selvværd hos børn med meget aggressiv adfærd. 48 børn blev fordel på en forsøgsgruppe, der modtog gruppemusikterapi 50 minutter om ugen i 15 uger, og en kontrolgruppe, som ikke fi k nogen behandling. Følgende måleredskaber blev anvendt: Child Behavior Checklist Aggression Problems Scale (udfyldt af forældrene), Child Aggression Assessment Inventory (udfyldt af lærere) og den meget anvendte Rosenberg Self-esteem Scale. Efter afsluttet behandling havde deltagerne i forsøgsgruppen en signifi kant reduktion i aggression ift kontrolgruppen, og alle effektmål var signifi kant lavere ift præ- M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 aarskrift5-08-08-15.indd Sec2:162 21-08-2008 22:13:42
Page 1 and 2:
MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKR
Page 3 and 4:
Ansvarshavende redaktør: Ulla Holc
Page 5 and 6:
Forord Musikterapiklinikken - Cente
Page 7 and 8:
Det kan virke absurd at tale om psy
Page 9 and 10:
plejehjem. Fra Rigshospitalets Huko
Page 11 and 12:
der vurderer et begreb som livskval
Page 13 and 14:
• Deltagelse skal foregå efter s
Page 15 and 16:
dansk oversættelse. Vi har forbeho
Page 17 and 18:
ten synger en række sange, heraf s
Page 19 and 20:
At der noteres en stigning i Hr As
Page 21 and 22:
aggressiv agiteret adfærd og verba
Page 23 and 24:
sats mener vi ikke udelukkende bør
Page 25 and 26:
eller siger at han føler sig som e
Page 27 and 28:
er til gene for den demensramte, ud
Page 29 and 30:
Litteratur Albert, S.M., Del Castil
Page 31 and 32:
“Det er ikke nok på et kognitivt
Page 33 and 34:
od i udvalgte praksiserfaringer, og
Page 35 and 36:
har undersøgt musikterapeuters opl
Page 37 and 38:
I forberedelsen til interviewet val
Page 39 and 40:
viewerens spørgsmål i parentes, h
Page 41 and 42:
i det øjeblik, en modoverføringsr
Page 43 and 44:
identifi cerer sig med klientens li
Page 45 and 46:
hængende og derfor lige nødvendig
Page 47 and 48:
(GIM) Therapy. Unpublished doctoral
Page 49 and 50:
Det vurderes, at musikterapi bidrag
Page 51 and 52:
ørn med svage sociale evner, som f
Page 53 and 54:
styret af mit forskningsfokus, dvs.
Page 55 and 56:
egen tromme, hvorefter det slår. J
Page 57 and 58:
I løbet af første session prøver
Page 59 and 60:
i forbindelse med, at Bente fl ytte
Page 61 and 62:
mellem på den ene side at improvis
Page 63 and 64:
få hende til at dvæle lidt ved st
Page 65 and 66:
Hos de børn, jeg har afprøvet den
Page 67 and 68:
merne. Hvis det f.eks. er en rap, k
Page 69 and 70:
Bagefter lytter vi til optagelserne
Page 71 and 72:
Fra en lidt anden vinkel har dele a
Page 73 and 74:
lancere, så udfordringerne til bar
Page 75 and 76:
sikterapiklinikken, Aalborg Psykiat
Page 77 and 78:
Efter at have gennemført snart ti
Page 79 and 80:
Indledende generelle bemærkninger
Page 81 and 82:
Dage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Page 83 and 84:
formål at bidrage til den generell
Page 85 and 86:
api får patienten dertil en muligh
Page 87 and 88:
for os som terapeuter at holde os d
Page 89 and 90:
Opsamlende opfatter jeg sproget som
Page 91 and 92:
En anden kommunikativ kvalitet ved
Page 93 and 94:
af og tanker om musikken. Dette kan
Page 95 and 96:
der sker i nuet efter improvisation
Page 97 and 98:
sådan forløb faciliterer. Jeg har
Page 99 and 100:
og terapeuterne kan være vanskelig
Page 101 and 102:
Litteratur Baker, F and Wigram, T.
Page 103 and 104:
Peter er meget urolig og grænsesø
Page 105 and 106:
Ifølge Goldberg (1989) er målet m
Page 107 and 108:
er ikke musikalsk” eller “jeg s
Page 109 and 110:
der er knyttet til forskellige samv
Page 111 and 112: ment, hun ikke kunne klare. Dette m
Page 113 and 114: Sessionen sluttes gerne af med et s
Page 115 and 116: Figur 1b: Patienternes vurdering af
Page 117 and 118: Figur 2b: Patienternes vurdering af
Page 119 and 120: gruppe af medpatienter, de indgår
Page 121 and 122: at føle sig forstået er en vanske
Page 123 and 124: Musik kan bringe minder frem eller
Page 125 and 126: terapeut for at lytte til musik. Gr
Page 127 and 128: Når man som musikterapeut udvælge
Page 129 and 130: fordres til at kommentere musikken
Page 131 and 132: klassisk musik mens den anden under
Page 133 and 134: Valg af musik til lyttegrupperne ud
Page 135 and 136: Det terapeutiske rum med den lukked
Page 137 and 138: samarbejde: Når en bruger i social
Page 139 and 140: Disse markører er i overensstemmel
Page 141 and 142: et middel til at opnå disse mål.
Page 143 and 144: i personens omgivelser anses for at
Page 145 and 146: som efter min mening kan tilgodese
Page 147 and 148: som socialpsykiatrien tilbyder, bev
Page 149 and 150: ... en vellykket og praktisk yderst
Page 151 and 152: permanent refl ektere over 7 temaer
Page 153 and 154: elementer i en fi gur, der som et v
Page 155 and 156: men ‘beskyttet’ patienten mod a
Page 157 and 158: Den eksisterende litteratur underst
Page 159 and 160: effekt af gruppemusikterapi med ind
Page 161: en har en mærkbar og meningsfuld e
show all

5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?