5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

Musikalske spilleregler Spilleregel: Tur-samspil med først ét, så to, tre, fi re trommeslag til hver Spilleregel: At lokke den anden til at ændre tempo Spilleregel: Tur-samspil med 5 til 10 toner skiftevis til hver Spilleregel: Tur-samspil med akkompagnatør- og solistrolle Casevignet 1 - Anne Casevignet 2 - Bente Før improvisationen Referentielle spilleregler Spilleregel: Kineser- eller drømmemusik (på de sorte tangenter) Casevignet 3 - Cecilie Spilleregel: To børn, der leger sammen Casevignet 4 - Dan Spilleregel: Stemninger med udgangspunkt i ”stemningskort” Casevignet 5 - Cecilie give et godt indblik i, hvordan barnet forholder sig til mit spil og dermed til mig. Spilleregel: Tur-samspil med først ét, så to, tre, fi re trommeslag til hver Vi har hver sin tromme (djembe eller congas) og min instruktion lyder: “Først slår jeg et slag, så er det din tur, derefter min osv. Du kan placere dit slag lige efter mit, eller du kan vente lidt”. Når vi har prøvet med ét slag, fortsætter vi med skiftevis at spille først to, så tre eller fi re slag hver. I den forbindelse fortæller jeg bar- Under improvisationen Referentielle spilleregler, der fremmer verbalisering under det musikalske samspil Spilleregel: Lav en historie med udgangspunkt i lyde fra keyboardet Casevignet 5 - Dan Spilleregel: At lokke den anden til at ændre tempo Casevignet 7 - Eva Casevignet 8 - Finn Spilleregel: Fra vrøvledialoger til improviserede rap- eller sangtekster Casevignet 9 - Gitte Tabel 1: Oversigt over kategorier, anvendte spilleregler og casevignetter Efter improvisationen Oplæg, der fremmer verbalisering og refl eksion efter det musikalske samspil Oplæg: Lyt til optagelsen af musikken, evt. som fi lmmusik (Casevignet 3 - Cecilie) Oplæg: Tegn, mens du lytter til optagelsen Casevignet 10 - Gitte net, at “slagene kan komme hurtigt efter hinanden eller med en lille pause imellem dem”. I musikalsk-interaktionelle termer viser barnets håndtering af spillereglen, hvor opmærksom barnet er i stand til at være på det pågældende tidspunkt, ligesom det demonstrerer dets evne til at opfange (inter-)timing (Holck 2007). Dette kan f.eks. vise sig på følgende måde: Jeg starter med at slå et slag, barnet kigger et øjeblik over mod mig/trommen og derefter på sin M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 53 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:53 21-08-2008 22:13:22
egen tromme, hvorefter det slår. Jeg lægger mit næste slag lige efter barnets, hvorefter barnet retter sig lidt fremad og gør det samme (opmærksomheden fanges). Ofte accelererer tempoet mellem slagene, hvorefter jeg på et tidspunkt prøver at snyde barnets forventninger ved at lade som om, jeg skal til at slå, men i stedet venter et øjeblik. Nogle børn begynder at grine og prøver spontant at snyde mig, mens andre ikke viser dette overskud eller disse evner. For at opnå en vis overraskelseseffekt kræver det, at man både kan fornemme ‘pulsen’ i samspillet, og indleve sig i (og snyde) den andens forventninger. Denne fornemmelse af (inter-)timing er som regel fraværende hos personer med autisme (Trevarthen et al 1998; Rogers 1999; Wigram 1999; Holck 2003b), hvilket kan anvendes til at diagnosticere småbørn med betydelige sprogvanskeligheder med autis tiske træk til forskel fra småbørn med egentlig autisme 4 (Wigram 1999). Spilleregel: At lokke den anden til at ændre tempo Vi har hver sin tromme, hvorefter jeg begynder at spille en enkel grundpuls og invitere barnet til at spille den samme puls. Spillereglen lyder: “Om lidt begynder jeg gradvist at spille langsommere eller hurtigere for at lokke dig til at gøre det samme, men du skal prøve at fortsætte i dit eget tempo i stedet for at følge mit. Bagefter bytter vi roller”. Som i det forrige eksempel handler også denne spilleregel om at undersøge barnets opmærksomhed og sans for det interaktionelle og intersubjektive. Jeg præsenterer spillereglen med en humoristisk undertone, og når jeg kan høre, at det er ved at lykkes at få barnet til at ændre tempo, søger jeg øjenkontakt for nonverbalt at gøre 4 Dette fi nder sted på Harper House Children’s Service, England, der har specialiseret sig i udredning af svært-diagnosticerbare børn med autisme. 54 opmærksom på det. De mest socialt (intersubjektivt) opmærksomme børn reagerer med et smil eller et overrasket udbrud: “Ej altså”, hvorefter de enten prøver igen eller straks vil bytte roller og forsøge at få mig til at ændre tempo. Efterhånden som vi bytter roller fl ere gange, præsenterer jeg barnet for stadig fi nere virkemidler som f.eks. et langsomt ‘snigende’ accelerando, der er svært at opdage. Jeg sætter løbende ord på mine musikalske virkemidler. Overgangen fra at tale konkret om at spille hurtigere eller langsommere, og til at tale om at drille, lokke den anden med, overskride grænser eller holde fast i sig selv sker ofte glidende vha. denne spilleregel. Derved kan vi meningsfuldt komme til at tale om mere personlige situationer, hvor barnet f.eks. føler sig lokket at gøre noget, som han/hun ikke vil eller omvendt selv manipulerer med andre. Dette kan føre til anvendelse af referentielle spilleregler som f.eks. “Hold fast i dine grænser overfor NN (en konkret person), mens jeg prøver at overskride dem”. Det humoristiske islæt er en vigtig del af denne spilleregel. Både i forhold til at vurdere barnets intersubjektive ressourcer på det pågældende tidspunkt, og i forhold til at ‘bryde isen’, idet jeg fremtræder som en legende voksen og musikterapien som et sjovt sted at være. (Disse børn er typisk til mange specialistundersøgelser med fokus på det, der er galt.) Samtidig ligger der i spillereglen en mulighed for at fastholde en vis afstand mellem os, hvilket kan være en god start, hvis der er trodsig modstand mod musikterapien. Jeg har fl ere gange oplevet børn, som beskrev musikterapien som: “noget, DEM på afdelingen har fundet på”. Ved at ‘imødekomme’ trodsen med denne spilleregel (du må gerne snyde mig), omdannes trodsen i bedste fald til en drillende forholdemåde, hvilket er langt mere frugtbart i forhold til at opbygge en alliance. M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:54 21-08-2008 22:13:22
Page 1 and 2:
MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKR
Page 3 and 4: Ansvarshavende redaktør: Ulla Holc
Page 5 and 6: Forord Musikterapiklinikken - Cente
Page 7 and 8: Det kan virke absurd at tale om psy
Page 9 and 10: plejehjem. Fra Rigshospitalets Huko
Page 11 and 12: der vurderer et begreb som livskval
Page 13 and 14: • Deltagelse skal foregå efter s
Page 15 and 16: dansk oversættelse. Vi har forbeho
Page 17 and 18: ten synger en række sange, heraf s
Page 19 and 20: At der noteres en stigning i Hr As
Page 21 and 22: aggressiv agiteret adfærd og verba
Page 23 and 24: sats mener vi ikke udelukkende bør
Page 25 and 26: eller siger at han føler sig som e
Page 27 and 28: er til gene for den demensramte, ud
Page 29 and 30: Litteratur Albert, S.M., Del Castil
Page 31 and 32: “Det er ikke nok på et kognitivt
Page 33 and 34: od i udvalgte praksiserfaringer, og
Page 35 and 36: har undersøgt musikterapeuters opl
Page 37 and 38: I forberedelsen til interviewet val
Page 39 and 40: viewerens spørgsmål i parentes, h
Page 41 and 42: i det øjeblik, en modoverføringsr
Page 43 and 44: identifi cerer sig med klientens li
Page 45 and 46: hængende og derfor lige nødvendig
Page 47 and 48: (GIM) Therapy. Unpublished doctoral
Page 49 and 50: Det vurderes, at musikterapi bidrag
Page 51 and 52: ørn med svage sociale evner, som f
Page 53: styret af mit forskningsfokus, dvs.
Page 57 and 58: I løbet af første session prøver
Page 59 and 60: i forbindelse med, at Bente fl ytte
Page 61 and 62: mellem på den ene side at improvis
Page 63 and 64: få hende til at dvæle lidt ved st
Page 65 and 66: Hos de børn, jeg har afprøvet den
Page 67 and 68: merne. Hvis det f.eks. er en rap, k
Page 69 and 70: Bagefter lytter vi til optagelserne
Page 71 and 72: Fra en lidt anden vinkel har dele a
Page 73 and 74: lancere, så udfordringerne til bar
Page 75 and 76: sikterapiklinikken, Aalborg Psykiat
Page 77 and 78: Efter at have gennemført snart ti
Page 79 and 80: Indledende generelle bemærkninger
Page 81 and 82: Dage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Page 83 and 84: formål at bidrage til den generell
Page 85 and 86: api får patienten dertil en muligh
Page 87 and 88: for os som terapeuter at holde os d
Page 89 and 90: Opsamlende opfatter jeg sproget som
Page 91 and 92: En anden kommunikativ kvalitet ved
Page 93 and 94: af og tanker om musikken. Dette kan
Page 95 and 96: der sker i nuet efter improvisation
Page 97 and 98: sådan forløb faciliterer. Jeg har
Page 99 and 100: og terapeuterne kan være vanskelig
Page 101 and 102: Litteratur Baker, F and Wigram, T.
Page 103 and 104: Peter er meget urolig og grænsesø
Page 105 and 106:
Ifølge Goldberg (1989) er målet m
Page 107 and 108:
er ikke musikalsk” eller “jeg s
Page 109 and 110:
der er knyttet til forskellige samv
Page 111 and 112:
ment, hun ikke kunne klare. Dette m
Page 113 and 114:
Sessionen sluttes gerne af med et s
Page 115 and 116:
Figur 1b: Patienternes vurdering af
Page 117 and 118:
Figur 2b: Patienternes vurdering af
Page 119 and 120:
gruppe af medpatienter, de indgår
Page 121 and 122:
at føle sig forstået er en vanske
Page 123 and 124:
Musik kan bringe minder frem eller
Page 125 and 126:
terapeut for at lytte til musik. Gr
Page 127 and 128:
Når man som musikterapeut udvælge
Page 129 and 130:
fordres til at kommentere musikken
Page 131 and 132:
klassisk musik mens den anden under
Page 133 and 134:
Valg af musik til lyttegrupperne ud
Page 135 and 136:
Det terapeutiske rum med den lukked
Page 137 and 138:
samarbejde: Når en bruger i social
Page 139 and 140:
Disse markører er i overensstemmel
Page 141 and 142:
et middel til at opnå disse mål.
Page 143 and 144:
i personens omgivelser anses for at
Page 145 and 146:
som efter min mening kan tilgodese
Page 147 and 148:
som socialpsykiatrien tilbyder, bev
Page 149 and 150:
... en vellykket og praktisk yderst
Page 151 and 152:
permanent refl ektere over 7 temaer
Page 153 and 154:
elementer i en fi gur, der som et v
Page 155 and 156:
men ‘beskyttet’ patienten mod a
Page 157 and 158:
Den eksisterende litteratur underst
Page 159 and 160:
effekt af gruppemusikterapi med ind
Page 161 and 162:
en har en mærkbar og meningsfuld e
Page 163 and 164:
Denne metaanalyse af 11 kontrollere
show all

5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?