5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

at der i case-forskningen er mulighed for at inddrage alsidige indbyrdes supplerende data på subjektive individer, der modtager en behandling som ikke kan standardiseres, og som påvirkes af den kontekst, de lever i, og at veldokumenteret case-forskning bør kunne formuleres så det lever op til strenge videnskabelige krav om validitet og reliabilitet (Ramian 2007; Robson 2002; Wheeler 2005). Et langsigtet fokus er således udformning af en forskningsprotokol der imødekommer både det humanistiske paradigme om eksplorative og deskriptive metoder og det naturvidenskabelige paradigme der kræver generaliseringer ud fra store deltagerpopulationer. Undersøgelsens problemfelt er indkredset i følgende forskningsspørgsmål: 1a) Hvilke demensspecifi kke måleredskaber har fokus på aspekter omkring livskvalitet? 1b) Hvilke måleinstrumenter, bl.a. instrumenter der inddrager aspekter omkring livskvalitet, egner sig til effektvurdering af musikterapi? 2) Hvordan kunne en kliniker-ansvarligprotokol, der inddrager disse instrumenter, se ud i praksis? 3) Hvilke anbefalinger kan (på baggrund af konkret afprøvning i et pilotprojekt) gives til udformningen af en protokol til effektvurdering af musikterapi? Aksiologi Ved henvendelse til Sekretariatet for den Videnskabsetiske Komité i Nordjyllands Amt blev det vurderet at pilotprojektet ikke var anmeldelsespligtigt, idet det havde karakter af praksisudvikling og dokumentation af praksis, herunder metoder til dette, og ikke egentlig biomedicinsk forskning. Selvom projektet ikke skulle anmeldes, fulgte vi dog almindelige etiske hensyn til forskning, opbevaring af data samt til den kliniske praksis. Pårørende og personale blev mundtligt informeret om projektet med mulighed for at stille spørgsmål og få uddybende information. Herudover blev der indhentet stedfortrædende samtykke hos pårørende med stillingtagen til deltagelse i forskningsprojektet og i selve de musikterapeutiske forløb, og med information om at samtykke til enhver tid kan trækkes tilbage. Efter forløbets afslutning fi k pårørende og kontaktpersonale fremvist udvalgte videoklip og havde mulighed for at kommentere og stille spørgsmål. Efterfølgende blev pårørende bedt om at give stedfortrædende samtykke til at enkelte videoklip i fremtiden må anvendes i afgrænsede undervisningssammenhænge. Musikterapeuten, som stod for de kliniske forløb, fulgte etiske retningslinier for musikterapeuter som de er formuleret af MusikTerapeuternes Landsklub. Metode og design Som forskningsdesign blev der anvendt et casestudie (Ramian 2007) med inddragelse af kvantitative og kvalitative data. Procedure i forhold til dataindsamling forløb over 6 uger: to musikterapeutiske forløb blev udført over 4 uger (06.03.2006-31.03.2006). Baselinemålinger (pre-test målinger) blev taget i ugen før musikterapi og i ugen efter forløbes afslutning. To deltagere blev valgt på baggrund af følgende udvælgelseskriterier: • • • • • • Bosiddende i Nordjyllands Amt Diagnosticeret med en frontotemporal demenssygdom eller bekræftelse af frontotemporal demens ud fra lægefaglig vurdering Moderat til svær demensramt Ingen co-morbiditet, tidligere psykiatrisk sygdom eller misbrugsproblematik Ingen deltagelse i anden form for intensiv terapi Udvisende adfærdsmæssige og psykologiske symptomer på demens (BPSD) M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 11 aarskrift5-08-08-15.indd 11 21-08-2008 22:13:13
• Deltagelse skal foregå efter samtykke mensramte ikke selv vil kunne håndtere fra pårørende og i samarbejde med et spørgeskema eller gennemføre et inter- personale view, ønskede vi at undersøge instrumenter der anvender pårørende og kontaktpersonale som proxy-respondenter. Der kan være visse problematikker i at anvende pårørende som respondenter, da det kan være en stor byrde at skulle forholde sig til mange spørgsmål i et omfattende skema. Ligeledes vil pårørende, der ikke ser den demensramte dagligt, ikke have den fornødne viden til udfyldelse af skemaer vedrørende f.eks. helbredsrelateret livskvalitet. I disse tilfælde blev kontaktpersonale anvendt som proxy-respondenter, og bedt om at tage stilling til spørgsmål om f.eks. urolig adfærd, oplevelse af mening eller deltagelse i aktivitet. De to deltagere modtog hver 4 ugentlige musikterapisessioner i 4 uger, dvs. i alt 16 sessioner. Alle musikterapisessioner blev optaget med digitalt videokamera. De kliniske musikterapiforløb blev varetaget af H.M. Ridder som er kandidat i musikterapi med mange års erfaring i musikterapeutisk arbejde med demensramte personer. For dataindsamling i form af kvantitative målinger, interviews samt efterfølgende videoanalyse stod tre tilknyttede samarbejdsparter der er udviklingskonsulenter ved Viden- og Udviklingscentret ved Sundheds CVU Nordjylland. Projektstyregruppen blev ledet af Videnscenter for Demens i Region Nordjylland v. Aase Marie Ottesen, som varetog kontakten til de forskellige samarbejdsinstanser. Kvantitative data Kvantitative data blev indsamlet i ugen før og efter musikterapiforløbet. Følgende instrumenter blev anvendt: ADRQL, CMAI, NPI. Herudover indsamledes information til en statusbeskrivelse af hver deltager hvilket bl.a. omfattede en kognitiv test (MMSE). Som det fremgår af det første forskningsspørgsmål, ønskede vi at fi nde frem til demensspecifi kke måleredskaber med fokus på livskvalitet. Vi foretog derfor en systematisk litteraturgennemgang for at fi nde frem til et egnet instrument til den kvantitative måling. I det følgende vil vi beskrive baggrunden for litteraturgennemgangen samt hvilket instrument, vi fandt frem til. Instrument til livskvalitetsmåling Som udgangspunkt opstillede vi en række kriterier som vi så som nødvendige i vores udvælgelse af et instrument, bl.a. i fht. håndterbarhed, tilgængelighed, standardisering og målgruppe. Da svært de- 12 Søgestrategier Søgning efter egnede livskvalitetsinstrumenter blev gennemført på internationale elektroniske søgedatabaser. Der blev søgt på fagrelaterede databaser (f.eks. PubMed/ MEDLINE og PsychINFO/PsychAR- TICLES), bredspektrede databaser (f.eks. Google) samt fagspecifi kke websites: International Psychogeriatric Association 4 , The Dementia Research Centre 5 , Alzheimer Europe 6 , MedlinePlus Dementia 7 , The Pick’s Disease Support Group 8 , Nasjonalt Kompetansesenter for Aldersdemens 9 og Alzheimer’s Worldwide 10 . En vigtig del af søgningen bestod af krydssøgning på det indkomne materiale, f.eks. i Horsteds (2004) omfattende materiale om vurdering af instrumenter til demensramte. I søgningen anvendtes følgende søgeord: dementia/demens/mental disorders/cognitive impairement AND quality 4 www.ipa-online.org 5 http://dementia.ion.ucl.ac.uk 6 www.alzheimer-europe.org 7 www.nlm.nih.gov/medlineplus/ dementia.html 8 www.pdsg.org.uk 9 www.nordemens.no 10 www.geocities.com/HotSprings/ 3004/alzlinks.htm M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:12 21-08-2008 22:13:13
Page 1 and 2: MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKR
Page 3 and 4: Ansvarshavende redaktør: Ulla Holc
Page 5 and 6: Forord Musikterapiklinikken - Cente
Page 7 and 8: Det kan virke absurd at tale om psy
Page 9 and 10: plejehjem. Fra Rigshospitalets Huko
Page 11: der vurderer et begreb som livskval
Page 15 and 16: dansk oversættelse. Vi har forbeho
Page 17 and 18: ten synger en række sange, heraf s
Page 19 and 20: At der noteres en stigning i Hr As
Page 21 and 22: aggressiv agiteret adfærd og verba
Page 23 and 24: sats mener vi ikke udelukkende bør
Page 25 and 26: eller siger at han føler sig som e
Page 27 and 28: er til gene for den demensramte, ud
Page 29 and 30: Litteratur Albert, S.M., Del Castil
Page 31 and 32: “Det er ikke nok på et kognitivt
Page 33 and 34: od i udvalgte praksiserfaringer, og
Page 35 and 36: har undersøgt musikterapeuters opl
Page 37 and 38: I forberedelsen til interviewet val
Page 39 and 40: viewerens spørgsmål i parentes, h
Page 41 and 42: i det øjeblik, en modoverføringsr
Page 43 and 44: identifi cerer sig med klientens li
Page 45 and 46: hængende og derfor lige nødvendig
Page 47 and 48: (GIM) Therapy. Unpublished doctoral
Page 49 and 50: Det vurderes, at musikterapi bidrag
Page 51 and 52: ørn med svage sociale evner, som f
Page 53 and 54: styret af mit forskningsfokus, dvs.
Page 55 and 56: egen tromme, hvorefter det slår. J
Page 57 and 58: I løbet af første session prøver
Page 59 and 60: i forbindelse med, at Bente fl ytte
Page 61 and 62: mellem på den ene side at improvis
Page 63 and 64:
få hende til at dvæle lidt ved st
Page 65 and 66:
Hos de børn, jeg har afprøvet den
Page 67 and 68:
merne. Hvis det f.eks. er en rap, k
Page 69 and 70:
Bagefter lytter vi til optagelserne
Page 71 and 72:
Fra en lidt anden vinkel har dele a
Page 73 and 74:
lancere, så udfordringerne til bar
Page 75 and 76:
sikterapiklinikken, Aalborg Psykiat
Page 77 and 78:
Efter at have gennemført snart ti
Page 79 and 80:
Indledende generelle bemærkninger
Page 81 and 82:
Dage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Page 83 and 84:
formål at bidrage til den generell
Page 85 and 86:
api får patienten dertil en muligh
Page 87 and 88:
for os som terapeuter at holde os d
Page 89 and 90:
Opsamlende opfatter jeg sproget som
Page 91 and 92:
En anden kommunikativ kvalitet ved
Page 93 and 94:
af og tanker om musikken. Dette kan
Page 95 and 96:
der sker i nuet efter improvisation
Page 97 and 98:
sådan forløb faciliterer. Jeg har
Page 99 and 100:
og terapeuterne kan være vanskelig
Page 101 and 102:
Litteratur Baker, F and Wigram, T.
Page 103 and 104:
Peter er meget urolig og grænsesø
Page 105 and 106:
Ifølge Goldberg (1989) er målet m
Page 107 and 108:
er ikke musikalsk” eller “jeg s
Page 109 and 110:
der er knyttet til forskellige samv
Page 111 and 112:
ment, hun ikke kunne klare. Dette m
Page 113 and 114:
Sessionen sluttes gerne af med et s
Page 115 and 116:
Figur 1b: Patienternes vurdering af
Page 117 and 118:
Figur 2b: Patienternes vurdering af
Page 119 and 120:
gruppe af medpatienter, de indgår
Page 121 and 122:
at føle sig forstået er en vanske
Page 123 and 124:
Musik kan bringe minder frem eller
Page 125 and 126:
terapeut for at lytte til musik. Gr
Page 127 and 128:
Når man som musikterapeut udvælge
Page 129 and 130:
fordres til at kommentere musikken
Page 131 and 132:
klassisk musik mens den anden under
Page 133 and 134:
Valg af musik til lyttegrupperne ud
Page 135 and 136:
Det terapeutiske rum med den lukked
Page 137 and 138:
samarbejde: Når en bruger i social
Page 139 and 140:
Disse markører er i overensstemmel
Page 141 and 142:
et middel til at opnå disse mål.
Page 143 and 144:
i personens omgivelser anses for at
Page 145 and 146:
som efter min mening kan tilgodese
Page 147 and 148:
som socialpsykiatrien tilbyder, bev
Page 149 and 150:
... en vellykket og praktisk yderst
Page 151 and 152:
permanent refl ektere over 7 temaer
Page 153 and 154:
elementer i en fi gur, der som et v
Page 155 and 156:
men ‘beskyttet’ patienten mod a
Page 157 and 158:
Den eksisterende litteratur underst
Page 159 and 160:
effekt af gruppemusikterapi med ind
Page 161 and 162:
en har en mærkbar og meningsfuld e
Page 163 and 164:
Denne metaanalyse af 11 kontrollere
show all

5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?