5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

Recovery er kommunens værdigrundlag. Hvordan passer det ind i jeres forståelse af jeres arbejde? Århus Kommune har en vision om at arbejde for ”social inklusion”. Har vi det med i vores arbejde, eller fastholder vi i virkeligheden brugerne på psykiatriske institutioner og holder fast på de mest velfungerende i stedet for at ”sparke” dem videre? Tabel 5: Interview-spørgsmål om recovery, 2. del Dorthe M. oplever, at der har hersket en kollektiv pessimisme blandt patienter og personale, idet forestillingen har været, at psykisk syge ikke kunne blive raske. Hun mener, det er positivt, at man tager mennesker med psykisk sygdom alvorligt og bygger på deres egne erfaringer om, hvad der har virket for dem. Hun mener desuden, at det er positivt, at recovery-tanken indebærer, at den psykisk syge får mulighed for at få et arbejde uden for psykiatrien. Dorrit U. er derimod betænkelig ved det pres, der lægges på de psykisk syge i forhold til at skulle have et arbejde. Et skånejob kan ikke stå alene. Det skal følges op med ordninger, der sikrer, at arbejdsmarkedet er tilpasset til den sindslidende. F.eks. en mentorordning, hvor socialpsykiatriske medarbejdere kan følge brugeren ude på arbejdsmarkedet samt sikre, at de bl.a. sociale kompetencer, der er opnået i musikterapi og Dagcenter, bevares intakte, så brugeren ikke isolerer sig på ny. Dorrit U. mener desuden, at mange mennesker med en sindslidelse får al for lidt hjælp, fordi systemet lukker øjnene for, hvad de har brug for. Selvom den sindslidende har kontakt med systemet, kan systemet være bange for at overtræde dennes rettigheder og tage over. Hun understreger, at det er vigtigt, at man som professionel omsorgsperson fi nder den rette balance i forhold til støtte og vejledning. Hun udtrykker endvidere en frygt for den individualisering, som hun mener, at recovery-tanken indebærer; ved at det i højere grad bliver brugerens eget ansvar “at komme sig”. Mine kommentarer til recovery Social inklusion er måske et af de mest radikale udfordringer i recovery. Social inklusion handler om meget mere end at have et arbejde. Det handler også om, at den sindslidende bliver i stand til at bruge tilbud i det almindelige samfund og ikke isolerer sig i de socialpsykiatriske institutioners trygge rammer. Denne debat har sat min fantasi i gang i forhold til, hvordan musikterapi kan bidrage til social inklusion. Jeg har i min musikterapipraksis gradvist fokuseret mere på “social inklusion” ved at iværksætte en række mere udadvendte musikterapi-aktiviteter, bl.a. som medarrangør af festivaler og udstillinger, hvor offentligheden har adgang, og hvor mine brugere optræder og præsenterer deres kunst. Disse performance-orienterede musikterapiaktiviteter har vist sig at have en stor betydning for mine brugere i forhold til at have succesoplevelser, som styrker deres identitetsfølelse. Desuden har jeg aktuelt planlagt et samarbejde med et sangskriverværksted, som ikke er tilknyttet psykiatrien, hvortil jeg henviser brugere, som arbejder med at skrive deres egne sange. Trefaset udslusningsmodel fra individuel musikterapi Jf. ovenstående diskussion omkring den individuelle terapis berettigelse samt diskussionen om, hvor langt et forløb skal være, bruger jeg en trefaset udslusningsmodel, M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 143 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:143 21-08-2008 22:13:39
som efter min mening kan tilgodese fl ere af målene i recovery, jf. de seks recoveryfaktorer i Tabel 4, ligesom den har stor betydning i forhold til forebyggelse af tilbagefald og (gen)indlæggelse. Denne model omfatter en udslusning fra musikterapi i tre faser: I første fase tilbydes individuel musikterapi en gang ugentligt. Dette ændres i anden fase til at være en gang hver 14. dag. I tredje fase er der mulighed for, at brugeren kan få opfølgende terapi ved at ringe og aftale en tid. Denne trefasede procedure har haft en god effekt i forhold til forebyggelse af (gen)indlæggelse på psykiatrisk afdeling: For brugeren har alene det at vide, at muligheden forelægger, en effekt. Nogle brugere vælger således at benytte musikterapi i sådan en situation, fordi de er fortrolige med de særlige muligheder, der er for at få udtrykt og bearbejdet deres smertefulde oplevelser musikalsk sammen med mig. Der er også eksempler på, at brugere ringer og får en akut-tid, fordi det “brænder på”, som de måske afl yser igen dagen efter, fordi de har klaret problemerne selv. I andre tilfælde kan tredje fase dreje sig om at fi nde udfordringer eller aktiviteter som opfølgning på musikterapiforløbet, f.eks. at deltage i en musikterapigruppe, turde optræde offentligt eller spille i et band, turde melde sig til et kursus eller starte på et skånejob. Jeg går her ind som konsulent i forhold til at videreformidle kontakt til f.eks. andre kreative tilbud både i socialpsykiatrien og udenfor. Partnerskab og ansvarliggørelse To af faktorerne i recovery, (jf. Tabel 4) vedrører ansvarliggørelse og partnerskab: Ansvarliggørelse handler om, at den sindslidende tager ansvar for, hvad der måtte være relevant i forhold til at opnå recovery. Og partnerskab drejer sig om vigtigheden af, at den sindslidende oplever sammenhæng i den professionelle indsats. 144 Da jeg arbejdede som musikterapeut i hospitalspsykiatrien, skulle jeg først og fremmest afl ægge rapport ved behandlingskonferencen og i lægejournalen omkring et musikterapiforløb. Når patienten var udskrevet, var mit arbejde i og for sig tilendebragt, eftersom det kun var få af mine musikterapiforløb, der kunne fortsætte ambulant. I socialpsykiatrien er jeg musikterapeutisk socialarbejder, og brugeren er i modsætning til patienten i hospitalspsykiatrien selvvisiterende til musikterapi. Der er ikke andre end brugeren selv, der skal vurdere, om musikterapi vil være relevant for vedkommende. Om det så kan lade sig gøre, er et ressourcespørgsmål. Evaluering og rapportering sker først og fremmest i forhold til brugeren selv. Ønsker jeg at henvende mig til andre faggrupper i det professionelle netværk, kan det ikke ske uden brugerens tilladelse, fordi borgeren ifølge serviceloven skal inddrages i alle tiltag. Recovery-tankegangen lægger dog også op til partnerskab. Et væsentligt element for at komme sig er, at det professionelle netværk og det sociale netværk arbejder godt sammen. Så der må fi ndes en etisk forsvarlig balance mellem brugerens ansvarlighed og bestræbelsen på at arbejde for partnerskab. ligesom Dorrit U. er inde på det i ovenstående interview. Loven om Omsorgspligt (Serviceloven § 67) betyder, at vi som socialarbejdere har pligt til at blive ved med at tilbyde den sindslidende hjælp, men at den sindslidende ikke er tvunget til at tage imod hjælpen. En anden vanskelighed ved partnerskabstiltag er, at en bruger i praksis sagtens kan have fem forskellige omsorgspersoner, som delvist overlapper hinandens arbejde, men opererer i forskellige regi, f.eks. en bostøtte, en psykiater, en kontaktperson, en socialrådgiver og en musikterapeut. For at gøre det professionelle netværk mindre fragmenteret foreslår jeg forskellige tiltag: M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:144 21-08-2008 22:13:39
Page 1 and 2:
MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKR
Page 3 and 4:
Ansvarshavende redaktør: Ulla Holc
Page 5 and 6:
Forord Musikterapiklinikken - Cente
Page 7 and 8:
Det kan virke absurd at tale om psy
Page 9 and 10:
plejehjem. Fra Rigshospitalets Huko
Page 11 and 12:
der vurderer et begreb som livskval
Page 13 and 14:
• Deltagelse skal foregå efter s
Page 15 and 16:
dansk oversættelse. Vi har forbeho
Page 17 and 18:
ten synger en række sange, heraf s
Page 19 and 20:
At der noteres en stigning i Hr As
Page 21 and 22:
aggressiv agiteret adfærd og verba
Page 23 and 24:
sats mener vi ikke udelukkende bør
Page 25 and 26:
eller siger at han føler sig som e
Page 27 and 28:
er til gene for den demensramte, ud
Page 29 and 30:
Litteratur Albert, S.M., Del Castil
Page 31 and 32:
“Det er ikke nok på et kognitivt
Page 33 and 34:
od i udvalgte praksiserfaringer, og
Page 35 and 36:
har undersøgt musikterapeuters opl
Page 37 and 38:
I forberedelsen til interviewet val
Page 39 and 40:
viewerens spørgsmål i parentes, h
Page 41 and 42:
i det øjeblik, en modoverføringsr
Page 43 and 44:
identifi cerer sig med klientens li
Page 45 and 46:
hængende og derfor lige nødvendig
Page 47 and 48:
(GIM) Therapy. Unpublished doctoral
Page 49 and 50:
Det vurderes, at musikterapi bidrag
Page 51 and 52:
ørn med svage sociale evner, som f
Page 53 and 54:
styret af mit forskningsfokus, dvs.
Page 55 and 56:
egen tromme, hvorefter det slår. J
Page 57 and 58:
I løbet af første session prøver
Page 59 and 60:
i forbindelse med, at Bente fl ytte
Page 61 and 62:
mellem på den ene side at improvis
Page 63 and 64:
få hende til at dvæle lidt ved st
Page 65 and 66:
Hos de børn, jeg har afprøvet den
Page 67 and 68:
merne. Hvis det f.eks. er en rap, k
Page 69 and 70:
Bagefter lytter vi til optagelserne
Page 71 and 72:
Fra en lidt anden vinkel har dele a
Page 73 and 74:
lancere, så udfordringerne til bar
Page 75 and 76:
sikterapiklinikken, Aalborg Psykiat
Page 77 and 78:
Efter at have gennemført snart ti
Page 79 and 80:
Indledende generelle bemærkninger
Page 81 and 82:
Dage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Page 83 and 84:
formål at bidrage til den generell
Page 85 and 86:
api får patienten dertil en muligh
Page 87 and 88:
for os som terapeuter at holde os d
Page 89 and 90:
Opsamlende opfatter jeg sproget som
Page 91 and 92:
En anden kommunikativ kvalitet ved
Page 93 and 94: af og tanker om musikken. Dette kan
Page 95 and 96: der sker i nuet efter improvisation
Page 97 and 98: sådan forløb faciliterer. Jeg har
Page 99 and 100: og terapeuterne kan være vanskelig
Page 101 and 102: Litteratur Baker, F and Wigram, T.
Page 103 and 104: Peter er meget urolig og grænsesø
Page 105 and 106: Ifølge Goldberg (1989) er målet m
Page 107 and 108: er ikke musikalsk” eller “jeg s
Page 109 and 110: der er knyttet til forskellige samv
Page 111 and 112: ment, hun ikke kunne klare. Dette m
Page 113 and 114: Sessionen sluttes gerne af med et s
Page 115 and 116: Figur 1b: Patienternes vurdering af
Page 117 and 118: Figur 2b: Patienternes vurdering af
Page 119 and 120: gruppe af medpatienter, de indgår
Page 121 and 122: at føle sig forstået er en vanske
Page 123 and 124: Musik kan bringe minder frem eller
Page 125 and 126: terapeut for at lytte til musik. Gr
Page 127 and 128: Når man som musikterapeut udvælge
Page 129 and 130: fordres til at kommentere musikken
Page 131 and 132: klassisk musik mens den anden under
Page 133 and 134: Valg af musik til lyttegrupperne ud
Page 135 and 136: Det terapeutiske rum med den lukked
Page 137 and 138: samarbejde: Når en bruger i social
Page 139 and 140: Disse markører er i overensstemmel
Page 141 and 142: et middel til at opnå disse mål.
Page 143: i personens omgivelser anses for at
Page 147 and 148: som socialpsykiatrien tilbyder, bev
Page 149 and 150: ... en vellykket og praktisk yderst
Page 151 and 152: permanent refl ektere over 7 temaer
Page 153 and 154: elementer i en fi gur, der som et v
Page 155 and 156: men ‘beskyttet’ patienten mod a
Page 157 and 158: Den eksisterende litteratur underst
Page 159 and 160: effekt af gruppemusikterapi med ind
Page 161 and 162: en har en mærkbar og meningsfuld e
Page 163 and 164: Denne metaanalyse af 11 kontrollere
show all

5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?