5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

Udformning af forskningsprotokol - musikterapi med frontotemporalt demensramte Hanne Mette Ridder & Aase Marie Ottesen zzzzResumé: Nogle demenssygdomme rammer især de forreste dele af hjernen, hvilket hos den enkelte person kan medføre svære psykiatriske symptomer. Der findes ingen specifik behandling af grundsygdommene for disse frontotemporaledemenstilstande, og symptomatisk medikamentel behandling af de psykiatriske symptomer er vanskelig og kræver høj faglig specialisering. Fra Rigshospitalets Hukommelsesklinik anbefales at behandling af personer med frontotemporal demens primært bør have karakter af psykosociale tiltag. Da der ikke er tilstrækkelig dokumenteret forskning, der undersøger den effekt non-farmakologisk behandling kan have på målgruppen, søges der i et pilotprojekt en afprøvning af kombinerede dataindsamlingsmetoder med henblik på at udvikle en forskningsprotokol der undersøger relationelle møder i terapeutiske behandlingssituationer. Projektet er rettet mod både klinisk musikterapi såvel som det gerontopsykiatriske sundhedsprofessionelle omsorgsarbejde. I en litteraturgennemgang udvælges ADRQL som et anvendeligt demensspecifikt instrument til måling af livskvalitet. Instrumentet afprøves i pilotprojektet med to personer med frontotemporal demens. På baggrund af erfaringerne fra projektet, hvor der trianguleres med CMAI, NPI og videoanalyser, gives anbefalinger til en protokol til effektvurdering af musikterapi. Baggrund for projektet På verdensplan anslås 18 millioner mennesker at have en demenssygdom. Dette tal forventes at stige til 34 millioner i år 2025 (Alzheimer’s Disease International 2007). I Danmark anslås forekomsten af personer med demens at ville stige med 20% over de næste år, hvilket vil give årlige meromkostninger til behandling og pleje på omkring 7,2 mia. kr. i år 2013 (Sørensen, Gudex & Andersen 2006). Fortsætter udviklingen som nu, regnes der med en stigning i omkostningerne på 30% frem til år 2020 (ibid.). Siden 1997 har symptomatisk farmakologisk behandling været tilgængelig i Danmark, og i 2005 er fi re anti-demens præparater, der holder det kognitive funktionsniveau ved lige i en periode, godkendt (Johannesen 2006). Demens diagnosticeres inden for de internationale psykiatriske diagnosesystemer DSM-IV og ICD-10, og udover den forebyggende/symptomreducerende far- Peer reviewed artikel makologiske behandling anvendes antidepressiva, antipsykotika og anxiolytika ved psykofarmakologisk behandling af psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser (Lolk & Gulmann 2006). Diagnostisk og medicinsk udredning foregår ved egen læge, på gerontopsykiatriske afdelinger eller på de forholdsvis nyetablerede hukommelsesklinikker ved Rigshospitalet (oprettet i 1995) og Region Midt (oprettet i 2006) med udredning og behandling af psykiatriske symptomer som psykiatriens ansvarsområde. Størsteparten af mennesker med en demenssygdom bor i eget hjem, og afhængigt af sygdommens udvikling gives tilbud om hjemmepleje og aktiviteter i dagscenter. Moderat til svært demensramte personer, som udviser psykiatriske symptomer som f.eks. urolig eller aggressiv adfærd, vil typisk bo på somatiske plejehjem, på specielle demensafsnit, på socialpsykiatriske boenheder eller på gerontopsykiatriske MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - Å R S S K R I F T 5 -2008 7 aarskrift5-08-08-15.indd 7 21-08-2008 22:13:12
plejehjem. Fra Rigshospitalets Hukommelsesklinik konkluderes at der til personer med frontotemporal demens pt. ikke fi ndes specifi k farmakologisk behandling, men at behandling primært bør have karakter af psykosociale tiltag (Stokholm & Waldemar 2003, s. 556). Denne artikel handler om sidstnævnte målgruppe: mennesker som lider af specielle demensformer der medfører skader på temporal- og frontallapperne, og som følge af dette udviser psykiatriske symptomer. Eventuel medicinsk behandling vil være rettet mod adfærdssymptomer som “depression, angsttilstand, agitation samt psykose med hallucinationer og vrangoplevelser” (Melin & Olsen 2006, s. 114), og vil i mindre grad anvende symptomlindrende demensmedicin, da den “anvendt til personer med FTD ligefrem kan føre til forværring af tilstanden” (ibid., s. 113). Frontotemporal demens kan være præget af stort aktivitetsbehov, og derfor “kan det desværre indimellem opleves, at medicinen gives med det ene formål at dæmpe aktiviteten uafhængig af årsag” (ibid., s. 115). I nyudgivelsen ’Frontaldemens – en håndbog’ foreslår Melin og Bang Olsen således at “ikke-medicinsk behandling først afprøves”, især på grund af eventuelle bivirkninger ved medicin (ibid., s. 114). Ligesom der mangler evidens for anvendelsen af farmakologisk behandling af frontotemporal demens, er dette også gældende for non-farmakologisk behandling hvor der ikke er fyldestgørende dokumentation for hvordan den almindelige daglige pleje og omsorg udføres til størst gavn for den enkelte person, og til størst gavn for nære pårørende og personale. Styrelsen for Social Service har taget initiativ til et litteraturstudie der gennemgår hvad der defi neres som nyere pleje- og omsorgsmetoder til demensramte generelt: reminiscens, livshistorie, validering, musikstimulering, multi-sensory stimulation, aromaterapi, lysterapi, dementia care 8 mapping, gently teaching, retrogenesis og Marte Meo. I rapporten konkluderes at der mangler evidens for de nyere metoders effekt, og der peges på at dette kan skyldes mangel på egnede forskningsinstrumenter til effektvurdering: “Én af grundene til, at der ofte ikke fi ndes nogen signifi kant ændring i forbindelse med vurderingen af interventionernes effekt på de demente kunne være, at de instrumenter, der er bragt i anvendelse til effektvurderingen, ikke er egnede i forhold til det, der ønskes vurderet” (Lee 2004, s. 5, vores kursivering). Inden for demensomsorgen må vi således forholde os til hvilken betydning det har at der mangler dokumenteret anerkendt forskning i forhold til nyere non-farmakologiske behandlings- eller plejemetoder. Problematikken skærpes især hvor vi ser svære psykiatriske symptomer som er yderst omsorgs- og ressourcekrævende. Vi kunne frygte at den manglende forskning i nogle situationer presser læger til overvejende at give sederende farmakologisk behandling for at dæmpe urolig/aggressiv adfærd, og vi håber på at området styrkes af yderligere forskning i både farmakologisk og non-farmakologisk behandling, hver for sig eller i en samlet behandlingsplan. Vi vil i denne artikel beskrive et pilotprojekt udført i et samarbejde mellem Sundheds CVU Nordjylland 1 , Videnscenter for Demens i Region Nordjylland 2 samt Forskerskolen i Musikterapi på Aalborg Universitet 3 , hvor formålet var at udvikle en forskningsprotokol til effektundersøgelse af nyere pleje-/omsorgsmetoder inden for demensområdet. Projektets genstandsfelt Pilotprojektet forløb som et tværfagligt udviklingsprojekt, der tog udgangspunkt 1 www.scvun.dk 2 www.demensportalen.dk 3 www.musikterapi.aau.dk M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 aarskrift5-08-08-15.indd 8 21-08-2008 22:13:12
Page 1 and 2: MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKR
Page 3 and 4: Ansvarshavende redaktør: Ulla Holc
Page 5 and 6: Forord Musikterapiklinikken - Cente
Page 7: Det kan virke absurd at tale om psy
Page 11 and 12: der vurderer et begreb som livskval
Page 13 and 14: • Deltagelse skal foregå efter s
Page 15 and 16: dansk oversættelse. Vi har forbeho
Page 17 and 18: ten synger en række sange, heraf s
Page 19 and 20: At der noteres en stigning i Hr As
Page 21 and 22: aggressiv agiteret adfærd og verba
Page 23 and 24: sats mener vi ikke udelukkende bør
Page 25 and 26: eller siger at han føler sig som e
Page 27 and 28: er til gene for den demensramte, ud
Page 29 and 30: Litteratur Albert, S.M., Del Castil
Page 31 and 32: “Det er ikke nok på et kognitivt
Page 33 and 34: od i udvalgte praksiserfaringer, og
Page 35 and 36: har undersøgt musikterapeuters opl
Page 37 and 38: I forberedelsen til interviewet val
Page 39 and 40: viewerens spørgsmål i parentes, h
Page 41 and 42: i det øjeblik, en modoverføringsr
Page 43 and 44: identifi cerer sig med klientens li
Page 45 and 46: hængende og derfor lige nødvendig
Page 47 and 48: (GIM) Therapy. Unpublished doctoral
Page 49 and 50: Det vurderes, at musikterapi bidrag
Page 51 and 52: ørn med svage sociale evner, som f
Page 53 and 54: styret af mit forskningsfokus, dvs.
Page 55 and 56: egen tromme, hvorefter det slår. J
Page 57 and 58: I løbet af første session prøver
Page 59 and 60:
i forbindelse med, at Bente fl ytte
Page 61 and 62:
mellem på den ene side at improvis
Page 63 and 64:
få hende til at dvæle lidt ved st
Page 65 and 66:
Hos de børn, jeg har afprøvet den
Page 67 and 68:
merne. Hvis det f.eks. er en rap, k
Page 69 and 70:
Bagefter lytter vi til optagelserne
Page 71 and 72:
Fra en lidt anden vinkel har dele a
Page 73 and 74:
lancere, så udfordringerne til bar
Page 75 and 76:
sikterapiklinikken, Aalborg Psykiat
Page 77 and 78:
Efter at have gennemført snart ti
Page 79 and 80:
Indledende generelle bemærkninger
Page 81 and 82:
Dage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Page 83 and 84:
formål at bidrage til den generell
Page 85 and 86:
api får patienten dertil en muligh
Page 87 and 88:
for os som terapeuter at holde os d
Page 89 and 90:
Opsamlende opfatter jeg sproget som
Page 91 and 92:
En anden kommunikativ kvalitet ved
Page 93 and 94:
af og tanker om musikken. Dette kan
Page 95 and 96:
der sker i nuet efter improvisation
Page 97 and 98:
sådan forløb faciliterer. Jeg har
Page 99 and 100:
og terapeuterne kan være vanskelig
Page 101 and 102:
Litteratur Baker, F and Wigram, T.
Page 103 and 104:
Peter er meget urolig og grænsesø
Page 105 and 106:
Ifølge Goldberg (1989) er målet m
Page 107 and 108:
er ikke musikalsk” eller “jeg s
Page 109 and 110:
der er knyttet til forskellige samv
Page 111 and 112:
ment, hun ikke kunne klare. Dette m
Page 113 and 114:
Sessionen sluttes gerne af med et s
Page 115 and 116:
Figur 1b: Patienternes vurdering af
Page 117 and 118:
Figur 2b: Patienternes vurdering af
Page 119 and 120:
gruppe af medpatienter, de indgår
Page 121 and 122:
at føle sig forstået er en vanske
Page 123 and 124:
Musik kan bringe minder frem eller
Page 125 and 126:
terapeut for at lytte til musik. Gr
Page 127 and 128:
Når man som musikterapeut udvælge
Page 129 and 130:
fordres til at kommentere musikken
Page 131 and 132:
klassisk musik mens den anden under
Page 133 and 134:
Valg af musik til lyttegrupperne ud
Page 135 and 136:
Det terapeutiske rum med den lukked
Page 137 and 138:
samarbejde: Når en bruger i social
Page 139 and 140:
Disse markører er i overensstemmel
Page 141 and 142:
et middel til at opnå disse mål.
Page 143 and 144:
i personens omgivelser anses for at
Page 145 and 146:
som efter min mening kan tilgodese
Page 147 and 148:
som socialpsykiatrien tilbyder, bev
Page 149 and 150:
... en vellykket og praktisk yderst
Page 151 and 152:
permanent refl ektere over 7 temaer
Page 153 and 154:
elementer i en fi gur, der som et v
Page 155 and 156:
men ‘beskyttet’ patienten mod a
Page 157 and 158:
Den eksisterende litteratur underst
Page 159 and 160:
effekt af gruppemusikterapi med ind
Page 161 and 162:
en har en mærkbar og meningsfuld e
Page 163 and 164:
Denne metaanalyse af 11 kontrollere
show all

5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?