5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

• • • • • • • fast i dem, når hun ikke har energi og overskud. Det er svært for hende at modtage deres omsorg. Kamilla, 42 år. Deltager aktivt med kommentarer til musikken. Fortæller, hvordan hun spørger sig selv hvorfor hun hun er her (indlagt) og ikke på et dansegulv, da hun hører nummeret med Smokie. Deler tanker med gruppen omkring sin indlæggelse. Dianna, 39 år. Deltager aktivt. “You’ve got a friend” minder hende om sin kæreste og soulmate. Det gør hende glad. Musikkens funktioner (Patientcitater) At støtte identitetsfølelse: “Det her er min musik” At støtte bevidstheden om relationer: “Det her musik hørte min mor altid” eller “Det er vores musik” At beskrive og forklare en følelse eller tilstand der ikke kan udtrykkes i ord: “Det her er sådan jeg har det” At forandre eller ændre en stemning/ følelse: “Denne musik er opløftende”, eller “Musikken gør mig i dårligt humør” At støtte, forstærke eller afdække en følelse/stemning: “Jeg vidste ikke hvor ked af det jeg er indtil jeg hørte musikken” At integrere/internalisere ny musik som led i en forandringsproce: “Nu har jeg købt den her cd og når jeg kommer hjem vil jeg sætte den på for at lave en ny start” At inspirere til at udvide patientens musik-smag: “Jeg troede ikke jeg kunne lide sådan noget musik, men det kan jeg godt, og det gør mig virkelig godt tilpas” Tabel 3: Musikkens funktioner kategoriseret ud fra patientcitater Orla, 59 år. Passivt deltagende. Vipper med foden og ser enkelte gange ud som om han nyder at lytte til musikken. Ingen verbale kommentarer. Arne, 62 år. Passivt deltagende. Vipper med foden og ser enkelte gange ud som om han nyder at lytte til musikken. Han fortæller afslutningsvis hvordan han for tiden bliver hjerne-scannet og hvordan han kunne ønske at hjernescannerens larm kunne blive skiftet ud med musik. I denne gruppe er der fem deltagere ud af ialt otte, der er personligt engagerede og som tager emotionelle temaer op i gruppen. Der er samtidigt tre deltagere der forholder sig passivt og ikke siger noget. Det er vigtigt efterfølgende at forholde sig til potentialet for psykoterapeutisk arbejde med gruppen, samt til problematikker vedrørende en uhomogen gruppe, hvor nogle gruppedeltagere eksponerer sig, mens andre forholder sig passivt eller kun giver overfl adiske kommentarer. I relation til valg af musik, er det værd at forsøge sig med musik der imødekommer den i det konkrete tilfælde passive gruppe af lidt ældre og modne patienter, for at få disse med i dialogen om musikken. Musikkens funktion og virkning Uafhængigt af intentionen med musikken kan man ved at analysere patientens verbale refl eksioner udlede den funktion eller rolle som musikken spiller, som illustreret i tabel 3. Min erfaring er at musikkens virkning er uafhængig af musikterapeutens intentioner og reelt er uforudsigelig. Det er nødvendigt at spille et stykke musik som et åbent spørgsmål og afvente patienternes reaktion frem for at forvente en bestemt effekt eller reaktion på musikken. Case vignet En lyttegruppe var opdelt i 2 undergrupper. Den ene undergruppe holdt af M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 129 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:129 21-08-2008 22:13:37
klassisk musik mens den anden undergruppe mest var til pop og rock. Der var ofte uenighed og mangel på tolerance i gruppen. Stemningen var til tider anspændt og man havde fornemmelsen af en form for konkurrence mellem de to grupper. Kommentarerne til musikken var overfl adiske og upersonlige. Jeg medbragte et stykke argentinsk tangomusik som blev spillet for gruppen. Stærk, følsom, dynamisk musik. Alle synes det var det værste musik de nogensinde havde hørt. Det skabte en enighed mellem alle gruppens deltagere og atmosfæren i gruppen forandrede sig til at være positiv. Man grinede lidt af terapeutens fejlslagne musikvalg. Den positive atmosfære fortsatte i ugerne efter og skabte basis for at patienterne gradvist følte sig mere trygge og dermed turde engagere sig mere personligt i gruppen. Intentionen om at bygge bro mellem de to lejre ved at medbringe musik som ingen af gruppemedlemmerne favoriserede, lykkedes. Det blev bare på en anden måde end forventet. Der kan dog i nogen grad ses forudsigelige reaktioner på musik. F.eks er der nogle stykker musik som hovedparten af patienterne oplever som beroligende. Vokalmusik, hvor der synges med et specifi kt tema, giver også en vis forudsigelighed i patienternes kommentarer til musikken. Der er dog patienter, som ikke lytter til sang og tekst, men blot lytter til musikken. Opsamling og perspektivering At formidle musikterapeutens specielle udfordringer, når musikterapien tager form af musiklyttegrupper, har givet mulighed for at refl ektere over den kliniske praksis. 130 I denne proces er en række nye spørgsmål opstået: Hvad er det ved nummeret “Knockin’ on heavens door” spillet af Bob Dylan eller Nirvana, der appelerer så stærkt til yngre skizofrene mænd? Hvad er det denne musik kan eller gør? Er der en vis forudsigelighed i hvordan forskellige musikstykker og genrer påvirker patienterne? Er det muligt at undersøge forskellige musikgenrers effekt på psykiatriske patienter og hvordan? Kan man lave musikprogrammer med en blanding af forskellige genrer til brug i musiklyttegrupper i voksenpsykiatrien på samme måde, som man har musikprogrammer i musikterapimetoden, Guided Imagery and Music (Bruscia & Grocke 2002) Når vi som klinikere på APS er enige om at yngre mænd med skizofreni har en anden musiksmag end midaldrende depressive kvinder, hvordan påvirker så denne hypotese det kliniske arbejde? Det er interessant at iagttage hvordan vi manøvrerer i et felt hvor vi kategoriserer patientgruppers musiksmag og behov, mens vi samtidigt søger at undgå at danne stereotype forestillinger om patienterne, for at kunne få øje på og behandle det enkelte menneske individuelt. Man kan spørge om det er umagen værd at forberede musik til lyttegrupper, når musikken opleves så individuelt? Erfaringen viser dog, at det bestemt er værd at forberede sig. Det giver et refl ekteret udgangspunkt for arbejdet og et afsæt for den konkrete session. Man skal samtidig være forberedt på at kunne arbejde dynamisk, at kunne ændre strategi og dermed også ændre på musikprogrammet, samt være fl eksibel i forhold til umiddelbart at justere terapiens målsætning for både den enkelte og for gruppen. Lige så vel som M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:130 21-08-2008 22:13:37 • • •
Page 1 and 2:
MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKR
Page 3 and 4:
Ansvarshavende redaktør: Ulla Holc
Page 5 and 6:
Forord Musikterapiklinikken - Cente
Page 7 and 8:
Det kan virke absurd at tale om psy
Page 9 and 10:
plejehjem. Fra Rigshospitalets Huko
Page 11 and 12:
der vurderer et begreb som livskval
Page 13 and 14:
• Deltagelse skal foregå efter s
Page 15 and 16:
dansk oversættelse. Vi har forbeho
Page 17 and 18:
ten synger en række sange, heraf s
Page 19 and 20:
At der noteres en stigning i Hr As
Page 21 and 22:
aggressiv agiteret adfærd og verba
Page 23 and 24:
sats mener vi ikke udelukkende bør
Page 25 and 26:
eller siger at han føler sig som e
Page 27 and 28:
er til gene for den demensramte, ud
Page 29 and 30:
Litteratur Albert, S.M., Del Castil
Page 31 and 32:
“Det er ikke nok på et kognitivt
Page 33 and 34:
od i udvalgte praksiserfaringer, og
Page 35 and 36:
har undersøgt musikterapeuters opl
Page 37 and 38:
I forberedelsen til interviewet val
Page 39 and 40:
viewerens spørgsmål i parentes, h
Page 41 and 42:
i det øjeblik, en modoverføringsr
Page 43 and 44:
identifi cerer sig med klientens li
Page 45 and 46:
hængende og derfor lige nødvendig
Page 47 and 48:
(GIM) Therapy. Unpublished doctoral
Page 49 and 50:
Det vurderes, at musikterapi bidrag
Page 51 and 52:
ørn med svage sociale evner, som f
Page 53 and 54:
styret af mit forskningsfokus, dvs.
Page 55 and 56:
egen tromme, hvorefter det slår. J
Page 57 and 58:
I løbet af første session prøver
Page 59 and 60:
i forbindelse med, at Bente fl ytte
Page 61 and 62:
mellem på den ene side at improvis
Page 63 and 64:
få hende til at dvæle lidt ved st
Page 65 and 66:
Hos de børn, jeg har afprøvet den
Page 67 and 68:
merne. Hvis det f.eks. er en rap, k
Page 69 and 70:
Bagefter lytter vi til optagelserne
Page 71 and 72:
Fra en lidt anden vinkel har dele a
Page 73 and 74:
lancere, så udfordringerne til bar
Page 75 and 76:
sikterapiklinikken, Aalborg Psykiat
Page 77 and 78:
Efter at have gennemført snart ti
Page 79 and 80: Indledende generelle bemærkninger
Page 81 and 82: Dage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Page 83 and 84: formål at bidrage til den generell
Page 85 and 86: api får patienten dertil en muligh
Page 87 and 88: for os som terapeuter at holde os d
Page 89 and 90: Opsamlende opfatter jeg sproget som
Page 91 and 92: En anden kommunikativ kvalitet ved
Page 93 and 94: af og tanker om musikken. Dette kan
Page 95 and 96: der sker i nuet efter improvisation
Page 97 and 98: sådan forløb faciliterer. Jeg har
Page 99 and 100: og terapeuterne kan være vanskelig
Page 101 and 102: Litteratur Baker, F and Wigram, T.
Page 103 and 104: Peter er meget urolig og grænsesø
Page 105 and 106: Ifølge Goldberg (1989) er målet m
Page 107 and 108: er ikke musikalsk” eller “jeg s
Page 109 and 110: der er knyttet til forskellige samv
Page 111 and 112: ment, hun ikke kunne klare. Dette m
Page 113 and 114: Sessionen sluttes gerne af med et s
Page 115 and 116: Figur 1b: Patienternes vurdering af
Page 117 and 118: Figur 2b: Patienternes vurdering af
Page 119 and 120: gruppe af medpatienter, de indgår
Page 121 and 122: at føle sig forstået er en vanske
Page 123 and 124: Musik kan bringe minder frem eller
Page 125 and 126: terapeut for at lytte til musik. Gr
Page 127 and 128: Når man som musikterapeut udvælge
Page 129: fordres til at kommentere musikken
Page 133 and 134: Valg af musik til lyttegrupperne ud
Page 135 and 136: Det terapeutiske rum med den lukked
Page 137 and 138: samarbejde: Når en bruger i social
Page 139 and 140: Disse markører er i overensstemmel
Page 141 and 142: et middel til at opnå disse mål.
Page 143 and 144: i personens omgivelser anses for at
Page 145 and 146: som efter min mening kan tilgodese
Page 147 and 148: som socialpsykiatrien tilbyder, bev
Page 149 and 150: ... en vellykket og praktisk yderst
Page 151 and 152: permanent refl ektere over 7 temaer
Page 153 and 154: elementer i en fi gur, der som et v
Page 155 and 156: men ‘beskyttet’ patienten mod a
Page 157 and 158: Den eksisterende litteratur underst
Page 159 and 160: effekt af gruppemusikterapi med ind
Page 161 and 162: en har en mærkbar og meningsfuld e
Page 163 and 164: Denne metaanalyse af 11 kontrollere
show all

5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?