5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

Gruppemusikterapi med patienter med borderline-personlighedsforstyrrelse i dagbehandlingsregi Niels Hannibal Resumé: Denne artikel er første redegørelse for de erfaringer, som er gjort med gruppemusikterapi (GMT) for patienter med borderline-personlighedsforstyrrelse (BPF) i dagbehandlingsregi på Aalborg Psykiatriske Sygehus. Artiklen indeholder både konkrete anvisninger til aktiviteter og interventioner, ligesom den i et teoretisk perspektiv redegør for forskellige processer og reaktioner, der kan iagttages i behandlingen. Artiklen konkluderer, at GMT i sin nuværende form kan bidrage til udvikling af BPF-patienters evne til mentalisering og affektregulering, til opbygning af en gruppefølelse og fremme af interpersonel læring, ligesom GMT kan udvikle alliance til terapi generelt og GMT specifikt. Indledning Emnet for artiklen er gruppemusikterapi (GMT) med patienter med borderlinepersonlighedsforstyrrelse (BPF). Jeg vil præsentere et udsnit af de kliniske erfaringer, jeg har gjort mig med GMT med BPF på musikterapi-klinikken på Aalborg Psykiatriske Sygehus som en del af et dagbehandlingsprogram på psykoterapeutisk afsnit siden foråret 2003. Jeg vil på en gang søge at sætte ord på den terapeutiske proces og beskrive de elementer, der strukturerer GMT. Hensigten er at formidle konkrete anvisninger på, hvordan et terapeutisk forløb med BPF kan organiseres med udgangspunkt i fænomener og processer, der ofte er ordløse og uhyre komplekse. Artiklen veksler mellem på den ene side teoretiske refl eksioner, der skal indkredse og sætte ord på proces-niveauet i behandlingen, og på den anden side beskrivelse af klinisk praksis, der vil formidle terapiens konkrete og handlingsmæssige niveau. Afslutningsvist præsenteres forskningsspørgsmål og -områder, som kan afl edes af artiklen. Peer reviewed artikel Artiklen er disponeret på følgende måde: Først nogle generelle bemærkninger om psykoterapi med BPF-klienter. Derefter en præsentation af dagbehandlingstilbuddet generelt, herunder en gennemgang af faktuelle oplysninger om de foreløbigt ni musikterapigrupper, der har eksisteret i dette regi. Videre behandler artiklen følgende erfaringsbaserede emner: • • • • • • Etablering af alliance Aktiv musikterapi: Improvisation, sangskrivning og anvendelse af komponerede sange Verbal bearbejdning i forbindelse med musikterapi Receptiv musiklytning Samtale med gruppen Afrunding af session Artiklen afsluttes med en opsamling i forhold til behandlingsmål, bud på fremtidig forskning samt på patienternes udbytte af behandlingen. MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - Å R S S K R I F T 5 -2008 77 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:77 21-08-2008 22:13:26
Indledende generelle bemærkninger om psykoterapi med patienter med BDF Min forholdemåde til GMT er til dels inspireret af de tanker om psykoterapi med patienter med BDF, som C.R. Jørgensen udtrykker ud fra en verbalterapeutisk kontekst i sin bog: “Personligheds-forstyrrelser. Moderne relationel forståelse og behandling af borderline-lidelser” (2005). Jørgensen gør bl.a. rede for, hvordan terapeuten bør forholde sig, når denne udfører psykoterapi med patienter med BDF. Jørgensen benævner sin terapiforståelse som grundlæggende relationel, medens hans terapeutiske redskabskasse i øvrigt har et pragmatisk tilsnit; den er bl.a. objektrelations- og mentaliserings-orienteret (ibid., s. 338 ff.). Den patologiforståelse, som Jørgensen trækker på, opfatter patienten som forstyrret i sin selvoplevelse og sine interpersonelle relationer. Dog er det ofte sådan, at patienten ikke selv oplever sig som forstyrret (ibid., s. 343). Patienten handler i høj grad sin forstyrrelse ud i relationen til andre, hvorfor terapeuten: “(…) hele tiden må spørge sig selv, hvilken relation patienten inviterer til, hvilke reaktioner patienten mere eller mindre ubevidst forsøger at fremkalde hos andre (in casu terapeuten), og hvordan dette hænger sammen med patientens subjektive oplevelse og forsøg på at regulere sig selv og sine affekter i nuet” (ibid., s.339). Fordi patientens implicitte (ikke-bevidste) erfaringsgrundlag er så rigidt og forstyrret, anser Jørgensen det som gennemgående vigtigt, at terapeuten fremstår som forudsigelig, tilregnelig og stabil, dels for at etablere en behandlingsmæssig tryg platform, og dels med henblik på at såvel terapeut som gruppe potentielt kan varetage selvobjektfunktioner for den enkelte patient. Dette indebærer i nogen udstrækning, at terapeuten i overføringsrelationen bekræfter, spejler eller giver accept til patienten og lader sig idealisere. At fungere 78 som selvobjekt medvirker til en gradvis opbygning af tillid, der kan fungere som udgangspunkt for etablering af et brugbart udviklingsrum for patienten. ‘Mentalisering’ er et andet og meget aktuelt begreb, der anvendes i psykiatrisk behandling af patienter med BPD. Mentalisering er et omfattende begreb, der bl.a. introduceres indgående i Bateman og Fonagys bog: “Mentaliseringsbaseret behandling af borderline-personlighedsforstyrrelse – en praktisk guide” (2006). Mentaliserings-begrebet er bl.a. udviklet med den hensigt at forenkle den teoretiske beskrivelse af terapiens essens (ibid., s. 14) og er ifølge Bateman og Fonagy en: “samlebetegnelse for implicit og eksplicit fortolkning af egne og andres handlinger som meningsfulde udtryk for indre liv, for eksempel, behov, ønsker, følelser og fornuft” (ibid., s.16). Jørgensen benævner videre mentalisering som: “en grundlæggende evne til implicit og eksplicit at forstå egne og andre menneskers adfærd som udtryk for indre mentale tilstande som intentioner, følelser, ønsker og forestillinger og en evne til at træde på afstand af egne mentale tilstande og refl ektere over disse fra et ”ydre” perspektiv” (Jørgensen, 2006, s. 312). Såvel Bateman og Fonagy (2006) som Jørgensen (2006) henviser altså til vores evne til kunne forstå og håndtere egne og andres reaktion i et relationelt samspil. Evnen til at mentalisere er ofte uudviklet hos patienter med BPD – som hos andre psykisk syge i øvrigt. Der er forskningsmæssig dokumentation for (Bateman, 2006, 2008), at udvikling af mentaliseringsevnen må udgøre en central faktor i behandlingen af patienter med BPD. Mentaliseringsevnen er forbundet med den affektive spænding i personen. Således be- M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:78 21-08-2008 22:13:26
Page 1 and 2:
MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKR
Page 3 and 4:
Ansvarshavende redaktør: Ulla Holc
Page 5 and 6:
Forord Musikterapiklinikken - Cente
Page 7 and 8:
Det kan virke absurd at tale om psy
Page 9 and 10:
plejehjem. Fra Rigshospitalets Huko
Page 11 and 12:
der vurderer et begreb som livskval
Page 13 and 14:
• Deltagelse skal foregå efter s
Page 15 and 16:
dansk oversættelse. Vi har forbeho
Page 17 and 18:
ten synger en række sange, heraf s
Page 19 and 20:
At der noteres en stigning i Hr As
Page 21 and 22:
aggressiv agiteret adfærd og verba
Page 23 and 24:
sats mener vi ikke udelukkende bør
Page 25 and 26:
eller siger at han føler sig som e
Page 27 and 28: er til gene for den demensramte, ud
Page 29 and 30: Litteratur Albert, S.M., Del Castil
Page 31 and 32: “Det er ikke nok på et kognitivt
Page 33 and 34: od i udvalgte praksiserfaringer, og
Page 35 and 36: har undersøgt musikterapeuters opl
Page 37 and 38: I forberedelsen til interviewet val
Page 39 and 40: viewerens spørgsmål i parentes, h
Page 41 and 42: i det øjeblik, en modoverføringsr
Page 43 and 44: identifi cerer sig med klientens li
Page 45 and 46: hængende og derfor lige nødvendig
Page 47 and 48: (GIM) Therapy. Unpublished doctoral
Page 49 and 50: Det vurderes, at musikterapi bidrag
Page 51 and 52: ørn med svage sociale evner, som f
Page 53 and 54: styret af mit forskningsfokus, dvs.
Page 55 and 56: egen tromme, hvorefter det slår. J
Page 57 and 58: I løbet af første session prøver
Page 59 and 60: i forbindelse med, at Bente fl ytte
Page 61 and 62: mellem på den ene side at improvis
Page 63 and 64: få hende til at dvæle lidt ved st
Page 65 and 66: Hos de børn, jeg har afprøvet den
Page 67 and 68: merne. Hvis det f.eks. er en rap, k
Page 69 and 70: Bagefter lytter vi til optagelserne
Page 71 and 72: Fra en lidt anden vinkel har dele a
Page 73 and 74: lancere, så udfordringerne til bar
Page 75 and 76: sikterapiklinikken, Aalborg Psykiat
Page 77: Efter at have gennemført snart ti
Page 81 and 82: Dage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Page 83 and 84: formål at bidrage til den generell
Page 85 and 86: api får patienten dertil en muligh
Page 87 and 88: for os som terapeuter at holde os d
Page 89 and 90: Opsamlende opfatter jeg sproget som
Page 91 and 92: En anden kommunikativ kvalitet ved
Page 93 and 94: af og tanker om musikken. Dette kan
Page 95 and 96: der sker i nuet efter improvisation
Page 97 and 98: sådan forløb faciliterer. Jeg har
Page 99 and 100: og terapeuterne kan være vanskelig
Page 101 and 102: Litteratur Baker, F and Wigram, T.
Page 103 and 104: Peter er meget urolig og grænsesø
Page 105 and 106: Ifølge Goldberg (1989) er målet m
Page 107 and 108: er ikke musikalsk” eller “jeg s
Page 109 and 110: der er knyttet til forskellige samv
Page 111 and 112: ment, hun ikke kunne klare. Dette m
Page 113 and 114: Sessionen sluttes gerne af med et s
Page 115 and 116: Figur 1b: Patienternes vurdering af
Page 117 and 118: Figur 2b: Patienternes vurdering af
Page 119 and 120: gruppe af medpatienter, de indgår
Page 121 and 122: at føle sig forstået er en vanske
Page 123 and 124: Musik kan bringe minder frem eller
Page 125 and 126: terapeut for at lytte til musik. Gr
Page 127 and 128: Når man som musikterapeut udvælge
Page 129 and 130:
fordres til at kommentere musikken
Page 131 and 132:
klassisk musik mens den anden under
Page 133 and 134:
Valg af musik til lyttegrupperne ud
Page 135 and 136:
Det terapeutiske rum med den lukked
Page 137 and 138:
samarbejde: Når en bruger i social
Page 139 and 140:
Disse markører er i overensstemmel
Page 141 and 142:
et middel til at opnå disse mål.
Page 143 and 144:
i personens omgivelser anses for at
Page 145 and 146:
som efter min mening kan tilgodese
Page 147 and 148:
som socialpsykiatrien tilbyder, bev
Page 149 and 150:
... en vellykket og praktisk yderst
Page 151 and 152:
permanent refl ektere over 7 temaer
Page 153 and 154:
elementer i en fi gur, der som et v
Page 155 and 156:
men ‘beskyttet’ patienten mod a
Page 157 and 158:
Den eksisterende litteratur underst
Page 159 and 160:
effekt af gruppemusikterapi med ind
Page 161 and 162:
en har en mærkbar og meningsfuld e
Page 163 and 164:
Denne metaanalyse af 11 kontrollere
show all

5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?