5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

anden, og det kan fremme det affektive ubehag (Bateman, 2008). Oplevelse af affektivt ubehag kan igen være med til at hæmme patientens evne til mentalisering. Er mentalisering et primært behandlingsmål, kan aktivering af affektivt ubehag anses for at være uhensigtsmæssig. Her er det vigtigt, at terapeuten deltager aktivt i reguleringen af spændingsniveauet i gruppen og i den enkelte patient ved f.eks. at være tilstrækkeligt tydelig og aktiv. Som terapeut må man spørge sig selv, hvad f.eks. tilstrækkelig tydelighed er i den enkelte gruppe og situation, da en for aktiv regulering kan virke hæmmende på den terapeutiske proces. I GMT med patienter med BPF er musikterapeutens måde at arbejde med struktur et vigtigt aktiv. I begyndelsen af behandlingsforløbet er der almindeligvis behov for mere styring både i samtale og i den aktive musikterapi. Patienterne arbejder med at tilpasse sig de nye opgivelser, oplever stort stress og mange psykiske spændinger, der ofte ikke bevidste for dem: De registreres f.eks. som ubehag, lavt selvværd, aggression og depression. Patienter med BPF kan ofte ikke mentalisere de processer, som forgår i dem selv og i gruppen. Ydre struktur er derfor en fordel: Det giver en vis tryghed, når omgivelserne er tydelige og forudsigelige. Når der er udviklet en tilstrækkelig alliance, kan terapeuterne begynde at løsne strukturen. I musikterapi gøres dette ved at henvende sig til gruppens selvaktive og -aktiverende sider, f.eks. holder terapeuterne sig mere og mere i baggrunden. Herved overlades initiativet mere til gruppen, og gruppen bliver mere bestemmende overfor, hvilken retning den kliniske improvisation og processen skal tage. Opsummerende anvendes struktur konkret i forhold til rammer og opbygning af sessionen, men også relationelt, idet terapeuten er meget bevidst om sin rolle i gruppen. Derved kan terapeuten aktivt benytte tydelighed og entydighed i sin kommunikation og udgøre en styrende og spændingsregulerende faktor i relation til gruppen. Terapeuten vurderer, hvornår gruppen selv magter at tage styringen og demonstrere sin større autonomi. I den næste del af artiklen vil jeg rette mit fokus mod det kliniske: Jeg vil udrede såvel verbale som musikalske elementer, der har betydning for den terapeutiske proces i gruppen. Gennemgangens rækkefølge er inspireret af terapiens opbygning, som jeg har beskrevet dem før i artiklen. Dog vil jeg indlede med et afsnit om allianceetablering. Herefter et afsnit om aktiv musikterapi, bl.a. om improvisation, sangskrivning og om “at synge sange”, som følges af et afsnit om verbal bearbejdning og refl eksion efter musik. Slutteligt beskrives den receptive del af terapien, inklusive samtale om og med gruppen om det hørte musikstykke og afrundingen af sessionen. Om etablering af alliance Når en patient starter i dagbehandling, vil hun opleve et voldsomt pres på sin tilpasningsevne: Alt er nyt, og patienten vil på den ene side ofte have store forventninger til endeligt at få hjælp, men på den anden side være bange for ikke at lykkes osv. I den sammenhæng kan musikterapi optræde som både ukendt og uforståelig. Spørgsmålet er, hvordan man som musikterapeut skal forholde sig til dette. Ud fra et alment terapiteoretisk perspektiv er samarbejdet mellem patient, gruppe og terapeut (Hougaard, 2004) og behandlingsalliancen nært forbundet med forhandlingen og oplevelsen af enighed om behandlingens mål, metode og intimitet, kaldet alliancepunkterne. Når et behandlingsforløb indledes, starter denne forhandling selvfølgelig også, og det er vigtigt, at terapeuten har sin opmærksomhed rettet imod, om et eller fl ere af disse alliancepunkter er i spil. I de tilfælde, hvor der er opstået spændinger i gruppen, hvad der altid gør, har det været en stor hjælp M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 85 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:85 21-08-2008 22:13:27
for os som terapeuter at holde os disse alliance-parametre for øje. Forhandlingen af graden af intimitet er særdeles vigtig, fordi intimitet er nært forbundet med den grad af intersubjektivitet, som gruppen kan rumme: Hvilke subjektive tilstande kan deles, hvor intense tilstande kan gruppen rumme, hvordan formidles disse osv. Det intersubjektive omhandler både emotionelt og mentalt materiale. Hougaard (2004) nævner enighed om graden af intimitet som et af kendetegnene på en terapeutisk alliance. Dette gælder selvfølgelig også i GMT. Hvis en patient oplever, at der ikke er enighed om graden af intimitet, kan patienten få en oplevelse af ikke at blive “set” af terapeuten med f.eks. utryghedsfølelse som følge. En sådan proces kan også foregå den modsatte vej, i fald terapeuten f.eks. går for tæt på og sætter fokus på indre tilstande, som patienten ikke er bevidst om eller fornægter. I begge tilfælde oplever patienten misafstemning. I GMT er der naturligvis risici for diverse misafstemninger mellem patient, gruppe og terapeuter. Misafstemning kan opleves som retraumatiserende af patienten, og det er en dynamik, som denne patientgruppe kender særdeles godt. Derfor er det vigtigt, at vi som terapeuter dels initierer og bidrager til at tydeliggøre gruppenormer for selvudlevering, der beskytter patenterne, og dels aktivt søger at foranledige, at patienterne udleverer personligt og terapeutisk brugbart materiale. Vi balancerer mellem at støtte og udfordre. Enighed om metode og mål står mere sekundært i begyndelsen af terapien, hvorimod intimitet som tema er imperativt: For det første har spørgsmålet om graden af intimitet med intersubjektivitet i gruppens relationer at gøre. I gruppemusikterapi arbejdes der med det at dele indre tilstande, hvilket er et fundamentalt problem for patienter med BPF. Patienternes 86 tilknytningsstrategi vil næsten altid være ambivalent med enten udagerende eller undvigende karakter (Jørgensen, 2006). At knytte sig, opleve intimitet og tro på andre er kernekonfl iktpunkter. Som sagt tidligere, er der ifølge Bateman og Fonagy direkte sammenhæng mellem evnen til at mentalisere og disse patienters tilknytningsmønstre. (Fonagy & Bateman, 2006; Bateman, 2008), hvilket også gør sig gældende i de situationer, hvor f.eks. forhandlingen af gruppens normer foregår: Når tilknytningsmønstrene overstimuleres, kan BPF ofte hverken selv regulere spændingen i deres indre eller spændingen i en relation. De er ude af stand til at foretage den mentaliseringsproces, der almindeligvis gør det muligt at rumme, behovsudsætte og regulere affekter. Overbelastning i relationen og derpå følgende stimulering af tilknytningsmønstret kan bevirke alt fra impulser til selvskade til udeblivelse fra eller opgivelse af behandlingen. Dette har derfor også betydning i forhold til opbygning, vedligeholdelse og reparation af den behandlingsmæssige alliance. Denne dynamik opleves overalt i dagsbehandlingsprogrammet. Det er min erfaring, at vi som terapeuter i begyndelsen af et behandlingsforløb primært bør påtage os en regulerende og rummende position i gruppen og kun sekundært en undersøgende og konfronterende position. Når det i løbet af terapiforløbet bliver relevant og muligt at undersøge og konfrontere, kan det gøres hensigtsmæssigt gennem inddragelse af mentalisering, Opsummerende vil jeg fremhæve følgende erfaringer som væsentlige: Vær opmærksom på alliancen, forholdet mellem mål, metode og intimitet, bevar den intersubjektive matrix, vær aktiv i reguleringen af spændingen i relationen, M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:86 21-08-2008 22:13:28 • • •
Page 1 and 2:
MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKR
Page 3 and 4:
Ansvarshavende redaktør: Ulla Holc
Page 5 and 6:
Forord Musikterapiklinikken - Cente
Page 7 and 8:
Det kan virke absurd at tale om psy
Page 9 and 10:
plejehjem. Fra Rigshospitalets Huko
Page 11 and 12:
der vurderer et begreb som livskval
Page 13 and 14:
• Deltagelse skal foregå efter s
Page 15 and 16:
dansk oversættelse. Vi har forbeho
Page 17 and 18:
ten synger en række sange, heraf s
Page 19 and 20:
At der noteres en stigning i Hr As
Page 21 and 22:
aggressiv agiteret adfærd og verba
Page 23 and 24:
sats mener vi ikke udelukkende bør
Page 25 and 26:
eller siger at han føler sig som e
Page 27 and 28:
er til gene for den demensramte, ud
Page 29 and 30:
Litteratur Albert, S.M., Del Castil
Page 31 and 32:
“Det er ikke nok på et kognitivt
Page 33 and 34:
od i udvalgte praksiserfaringer, og
Page 35 and 36: har undersøgt musikterapeuters opl
Page 37 and 38: I forberedelsen til interviewet val
Page 39 and 40: viewerens spørgsmål i parentes, h
Page 41 and 42: i det øjeblik, en modoverføringsr
Page 43 and 44: identifi cerer sig med klientens li
Page 45 and 46: hængende og derfor lige nødvendig
Page 47 and 48: (GIM) Therapy. Unpublished doctoral
Page 49 and 50: Det vurderes, at musikterapi bidrag
Page 51 and 52: ørn med svage sociale evner, som f
Page 53 and 54: styret af mit forskningsfokus, dvs.
Page 55 and 56: egen tromme, hvorefter det slår. J
Page 57 and 58: I løbet af første session prøver
Page 59 and 60: i forbindelse med, at Bente fl ytte
Page 61 and 62: mellem på den ene side at improvis
Page 63 and 64: få hende til at dvæle lidt ved st
Page 65 and 66: Hos de børn, jeg har afprøvet den
Page 67 and 68: merne. Hvis det f.eks. er en rap, k
Page 69 and 70: Bagefter lytter vi til optagelserne
Page 71 and 72: Fra en lidt anden vinkel har dele a
Page 73 and 74: lancere, så udfordringerne til bar
Page 75 and 76: sikterapiklinikken, Aalborg Psykiat
Page 77 and 78: Efter at have gennemført snart ti
Page 79 and 80: Indledende generelle bemærkninger
Page 81 and 82: Dage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Page 83 and 84: formål at bidrage til den generell
Page 85: api får patienten dertil en muligh
Page 89 and 90: Opsamlende opfatter jeg sproget som
Page 91 and 92: En anden kommunikativ kvalitet ved
Page 93 and 94: af og tanker om musikken. Dette kan
Page 95 and 96: der sker i nuet efter improvisation
Page 97 and 98: sådan forløb faciliterer. Jeg har
Page 99 and 100: og terapeuterne kan være vanskelig
Page 101 and 102: Litteratur Baker, F and Wigram, T.
Page 103 and 104: Peter er meget urolig og grænsesø
Page 105 and 106: Ifølge Goldberg (1989) er målet m
Page 107 and 108: er ikke musikalsk” eller “jeg s
Page 109 and 110: der er knyttet til forskellige samv
Page 111 and 112: ment, hun ikke kunne klare. Dette m
Page 113 and 114: Sessionen sluttes gerne af med et s
Page 115 and 116: Figur 1b: Patienternes vurdering af
Page 117 and 118: Figur 2b: Patienternes vurdering af
Page 119 and 120: gruppe af medpatienter, de indgår
Page 121 and 122: at føle sig forstået er en vanske
Page 123 and 124: Musik kan bringe minder frem eller
Page 125 and 126: terapeut for at lytte til musik. Gr
Page 127 and 128: Når man som musikterapeut udvælge
Page 129 and 130: fordres til at kommentere musikken
Page 131 and 132: klassisk musik mens den anden under
Page 133 and 134: Valg af musik til lyttegrupperne ud
Page 135 and 136: Det terapeutiske rum med den lukked
Page 137 and 138:
samarbejde: Når en bruger i social
Page 139 and 140:
Disse markører er i overensstemmel
Page 141 and 142:
et middel til at opnå disse mål.
Page 143 and 144:
i personens omgivelser anses for at
Page 145 and 146:
som efter min mening kan tilgodese
Page 147 and 148:
som socialpsykiatrien tilbyder, bev
Page 149 and 150:
... en vellykket og praktisk yderst
Page 151 and 152:
permanent refl ektere over 7 temaer
Page 153 and 154:
elementer i en fi gur, der som et v
Page 155 and 156:
men ‘beskyttet’ patienten mod a
Page 157 and 158:
Den eksisterende litteratur underst
Page 159 and 160:
effekt af gruppemusikterapi med ind
Page 161 and 162:
en har en mærkbar og meningsfuld e
Page 163 and 164:
Denne metaanalyse af 11 kontrollere
show all

5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?