5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

musikalsk samspil (Holck 2005a). Denne litteratur omhandler primært voksne klientgrupper, mens den anden artikel fokuserer på caselitteratur i forhold til børneklientgrupper (Holck 2005b). Faglitteraturen på børneområdet er som nævnt begrænset, så frem for generaliserede og teoretiske overvejelser, som man fi nder i voksenlitteraturen, præges børnelitteraturen på dette felt fortrinsvis af casebeskrivelser. Med denne tredje artikel præsenterer jeg resultaterne af en tværgående analyse af 10 forløb på den almene børnepsykiatriske afdeling, APS. Artiklen inddrager dele af litteraturen fra de to forrige artikler, men det primære fokus er at præsentere en generalisering af de kliniske erfaringer fra arbejdet på APS. På længere sigt er målet at udvikle en systematisk anvendelse af spilleregler i assessment i børnepsykiatrisk regi med henblik på at kunne vurdere sociokommunikative kompetencer samt fantasi- og følelsesmæssige indlevelsesevne på indlæggelsestidspunktet. Data og metode Den tværgående analyse tager udgangspunkt i materiale fra 10 afsluttede individuelle musikterapiforløb af 4 til 18 sessioners varighed med døgnindlagte patienter på den almene børnepsykiatriske afdeling, APS. Diagnosemæssigt er der tale om børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelse, svær anoreksi, OCD og/eller depression. Børnene er mellem 9 og 13 år, de fl este er normaltbegavede, men fremtræder ofte yngre under sygdomsforløbet, hvorfor jeg her vælger at omtale dem som børn snarere end som unge. Alle sessioner er helt eller delvist 2 optaget med audioudstyr (minidisc) som grundlag for udskrift af udvalgte passager og for resumeer af hver session. For hvert forløb 2 En del af børnene/forældrene ønskede ikke samtaledelen optaget. har jeg baggrundsviden fra journaler og fra deltagelse i hyppige behandlingsmøder. Herudover er de musikterapeutiske forløb dels blevet mundtligt evalueret i det løbende samarbejde med miljø- og behandlingspersonale, dels skriftligt evalueret ved midtvejs- og slutevalueringer i forhold til afdelingsledelsen og endeligt bearbejdet ved supervisionsforløb hos en psykiatrisk overlæge sammen med Musikterapiklinikkens øvrige musikterapeuter. Designet kan siges at være et ‘collective (ell. multiple) instrumental case study’ (Stake 1995), idet datamaterialet anvendes til at forstå noget af generel betydning, snarere end til at gå i dybden med den enkelte ‘case’ (her forløb). Denne indfaldsvinkel kræver indgående viden om det enkelte forløb, f.eks. hvordan spillereglen fungerer i forhold til det enkelte barn på det pågældende tidspunkt, men det overordnede sigte er at opnå en mere generel viden om anvendelse af spilleregler i assessment i den her beskrevne kontekst, jf. klientgruppe og terapimål. Med denne indfaldsvinkel er min rolle at sammenligne med en ‘participant observer’ (Adler & Adler 1994), idet jeg observerer kliniske forløb, hvori jeg selv deltager som terapeut. Dobbeltrollen sikrer den nødvendige indsigt på dette stadie af udforskningen, men sætter samtidigt nogle naturlige begrænsninger i forhold til generalisering. Således er der tale om et begrænset datamateriale, ligesom alle forløb er udført af den samme musikterapeut. I den kvalitative forskningstradition forløber dataindsamlingen og analysen ofte parallelt, hvilket giver mulighed for at indsamle nye data, som kan perspektivere analysen (Denzin & Lincoln 1994). Sammenholdt med dobbeltrollen som henholdsvis kliniker og forsker anslår denne metode et vigtigt etisk tema: Når jeg som terapeut vælger en given spilleregel, skyldes dette valg så, at spillereglen er gavnlig for klientens proces, eller at jeg bliver M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 51 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:51 21-08-2008 22:13:21
styret af mit forskningsfokus, dvs. om bestemte spilleregler kan anvendes til at beskrive bestemte observationsmål? Og er der nødvendigvis en modsætning i dette tilfælde? Svaret er et både-og. Dette etiske dilemma berører for så vidt hele den beskrevne setting for musikterapien på den almene børnepsykiatriske afdeling, APS. Når der som her er så klare mål for observation i forhold til afdelingens udredning, vil disse mål ind i mellem divergere med den terapeutiske her-og-nu-proces med barnet. Omvendt er det nødvendigt med en vis systematisering af observationerne, hvorved forskningskravet kan siges at skærpe fokuseringen og refl eksionen. Der er som så ofte tale om en balance, der skal fi ndes fra forløb til forløb. Resultat af den tværgående analyse Musikterapilitteraturen på området (Holck 2005a; Holck 2005b) sammenholdt med den tværgående analyse af de 10 musikterapiforløb på den almene børnepsykiatriske afdeling, APS, har resulteret i en opdeling af spilleregler i fi re kategorier, der samtidig udgør hovedafsnittene i den følgende gennemgang: 1. Musikalske spilleregler 3 2. Referentielle spilleregler 3. Referentielle spilleregler, der fremmer verbalisering under det musikalske samspil 4. Oplæg, der fremmer verbalisering og refl eksion efter det musikalske samspil 3 I musikterapilitteraturen skelnes der historisk set mellem non-referentielle og referentielle spilleregler, men da nyere spædbarns- og musikterapiforskning viser, at klinisk improvisation i en vis forstand altid refererer til noget ikke-musikalsk, har jeg valgt at anvende Wigrams (2004) term ’musikalsk’ i stedet for non-referentiel. Se i øvrigt gennemgang hos Holck 2005a. 52 Hvert hovedafsnit indledes med en generel introduktion til den givne kategori, hvori jeg opsummerer såvel litteratur som egne kliniske erfaringer. Derefter følger en gennemgang af anvendte spilleregler knyttet til den pågældende kategori, herunder hvad hver enkelt spilleregel kan vise i forhold til de opstillede observationsmål. Teksten eksemplifi ceres med casevignetter, der viser, hvordan en given spilleregel konkret har været anvendt i forhold til en klinisk problematik, jf. barnets henvisning til musikterapi. I de tilfælde, hvor jeg har kendskab til det, angiver jeg desuden, hvordan observationerne siden har indgået i udredningen eller i det (miljø-)terapeutiske arbejde på den børnepsykiatriske afdeling (se Tabel 1: Oversigt over kategorier, anvendte spilleregler og casevignetter). Kategori 1: Musikalske spilleregler Musikalske spilleregler tager udgangspunkt i en konkret musikalsk handling, f.eks. “et slag af gangen”, eller i en musikalsk form, f.eks. en rondo. Gennemgangen af børnemusikterapilitteraturen viser, at det i praksis ofte giver god mening at anvende de musikalske spilleregler som introduktion til improvisation i forhold til klienter, der ikke har erfaring med klinisk improvisation (Nissen et al. 1996; Erkkilä 1997; Irgens-Møller 1998; Pedersen 2003; Wigram 2004). Dette svarer til de observationer jeg har gjort i børnepsykiatrisk regi på APS, hvor de musikalske spilleregler har vist sig anvendelige til at introducere klinisk improvisation. De tilskynder barnet at udforske instrumenter og musikalske parametre som f.eks. rytme og melodi/tonalitet, samtidig med at deres konkrete karakter ofte giver en vis tryghed. Dette gælder navnlig for børn, der vil vide præcist, hvad de skal gøre, før de giver sig i kast med noget nyt. Ved at inddrage et interaktionelt perspektiv i formuleringen af de musikalske spilleregler har jeg endvidere erfaret, at de kan M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:52 21-08-2008 22:13:21
Page 1 and 2: MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKR
Page 3 and 4: Ansvarshavende redaktør: Ulla Holc
Page 5 and 6: Forord Musikterapiklinikken - Cente
Page 7 and 8: Det kan virke absurd at tale om psy
Page 9 and 10: plejehjem. Fra Rigshospitalets Huko
Page 11 and 12: der vurderer et begreb som livskval
Page 13 and 14: • Deltagelse skal foregå efter s
Page 15 and 16: dansk oversættelse. Vi har forbeho
Page 17 and 18: ten synger en række sange, heraf s
Page 19 and 20: At der noteres en stigning i Hr As
Page 21 and 22: aggressiv agiteret adfærd og verba
Page 23 and 24: sats mener vi ikke udelukkende bør
Page 25 and 26: eller siger at han føler sig som e
Page 27 and 28: er til gene for den demensramte, ud
Page 29 and 30: Litteratur Albert, S.M., Del Castil
Page 31 and 32: “Det er ikke nok på et kognitivt
Page 33 and 34: od i udvalgte praksiserfaringer, og
Page 35 and 36: har undersøgt musikterapeuters opl
Page 37 and 38: I forberedelsen til interviewet val
Page 39 and 40: viewerens spørgsmål i parentes, h
Page 41 and 42: i det øjeblik, en modoverføringsr
Page 43 and 44: identifi cerer sig med klientens li
Page 45 and 46: hængende og derfor lige nødvendig
Page 47 and 48: (GIM) Therapy. Unpublished doctoral
Page 49 and 50: Det vurderes, at musikterapi bidrag
Page 51: ørn med svage sociale evner, som f
Page 55 and 56: egen tromme, hvorefter det slår. J
Page 57 and 58: I løbet af første session prøver
Page 59 and 60: i forbindelse med, at Bente fl ytte
Page 61 and 62: mellem på den ene side at improvis
Page 63 and 64: få hende til at dvæle lidt ved st
Page 65 and 66: Hos de børn, jeg har afprøvet den
Page 67 and 68: merne. Hvis det f.eks. er en rap, k
Page 69 and 70: Bagefter lytter vi til optagelserne
Page 71 and 72: Fra en lidt anden vinkel har dele a
Page 73 and 74: lancere, så udfordringerne til bar
Page 75 and 76: sikterapiklinikken, Aalborg Psykiat
Page 77 and 78: Efter at have gennemført snart ti
Page 79 and 80: Indledende generelle bemærkninger
Page 81 and 82: Dage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Page 83 and 84: formål at bidrage til den generell
Page 85 and 86: api får patienten dertil en muligh
Page 87 and 88: for os som terapeuter at holde os d
Page 89 and 90: Opsamlende opfatter jeg sproget som
Page 91 and 92: En anden kommunikativ kvalitet ved
Page 93 and 94: af og tanker om musikken. Dette kan
Page 95 and 96: der sker i nuet efter improvisation
Page 97 and 98: sådan forløb faciliterer. Jeg har
Page 99 and 100: og terapeuterne kan være vanskelig
Page 101 and 102: Litteratur Baker, F and Wigram, T.
Page 103 and 104:
Peter er meget urolig og grænsesø
Page 105 and 106:
Ifølge Goldberg (1989) er målet m
Page 107 and 108:
er ikke musikalsk” eller “jeg s
Page 109 and 110:
der er knyttet til forskellige samv
Page 111 and 112:
ment, hun ikke kunne klare. Dette m
Page 113 and 114:
Sessionen sluttes gerne af med et s
Page 115 and 116:
Figur 1b: Patienternes vurdering af
Page 117 and 118:
Figur 2b: Patienternes vurdering af
Page 119 and 120:
gruppe af medpatienter, de indgår
Page 121 and 122:
at føle sig forstået er en vanske
Page 123 and 124:
Musik kan bringe minder frem eller
Page 125 and 126:
terapeut for at lytte til musik. Gr
Page 127 and 128:
Når man som musikterapeut udvælge
Page 129 and 130:
fordres til at kommentere musikken
Page 131 and 132:
klassisk musik mens den anden under
Page 133 and 134:
Valg af musik til lyttegrupperne ud
Page 135 and 136:
Det terapeutiske rum med den lukked
Page 137 and 138:
samarbejde: Når en bruger i social
Page 139 and 140:
Disse markører er i overensstemmel
Page 141 and 142:
et middel til at opnå disse mål.
Page 143 and 144:
i personens omgivelser anses for at
Page 145 and 146:
som efter min mening kan tilgodese
Page 147 and 148:
som socialpsykiatrien tilbyder, bev
Page 149 and 150:
... en vellykket og praktisk yderst
Page 151 and 152:
permanent refl ektere over 7 temaer
Page 153 and 154:
elementer i en fi gur, der som et v
Page 155 and 156:
men ‘beskyttet’ patienten mod a
Page 157 and 158:
Den eksisterende litteratur underst
Page 159 and 160:
effekt af gruppemusikterapi med ind
Page 161 and 162:
en har en mærkbar og meningsfuld e
Page 163 and 164:
Denne metaanalyse af 11 kontrollere
show all

5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?