5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

• og bestræb dig på at mentalisere sam- terapeutisk metode. Denne skepsis kan opmen med patienten eller gruppen. træde i begyndelsen af et behandlingsforløb: Hvad skal det hjælpe mig at slå på tromme, Et eksempel fra praksis: når det eneste, jeg tænker på, er alle de problemer, jeg har i det daglige. Udsagn som disse betragtes som et “angreb” på alliancen. Min erfaring er, at det er tilstrækkeligt at anerkende følelsen og oplevelsen for at bevare alliancen og afstå fra at komme med alt for mange forklaringer. Det er især vigtigt, at terapeuten indtager et fl ersidigt perspektiv, dvs. inddrager sig selv i sin udlægning af en hændelse. Det, som patienter oplever og reagerer på, udspringer af noget, som lige er sket og oplevet. At se og kunne udrede dette “noget” er initialt terapeutens opgave, og forhåbentlig internaliseres denne evne i stigende grad i patienten. I det første GMT forløb skete følgende i første session. Gruppemedlemmerne blev bedt om at vælge et percussion-instrument hver, som de skulle tage med hen i rundkredsen. En af deltagerne havde valgt en maracas som sit instrument, som han sad med i skødet. Mens vi sad der, udbrød vedkommende: “Hvad er der mon gået galt i mit liv, siden jeg skal sidde her med sådan en”. Udtalelsen udtrykte stor tristhed, forundring, lavt selvværd, psykisk ubehag og til en hvis grad devaluering af musikterapien: Hvad kan det nytte? Terapeuten lyttede til patienten, anerkendte den frustration, som han udtrykte, og medgav, at det var da et rigtig godt og vigtigt spørgsmål, som han måske kunne fi nde svar på i løbet af den kommende tid. Efterfølgende kunne patienten acceptere, at processen fortsatte. I en situation som skildret i ovenstående er det for det første nødvendigt at anerkende det emotionelle udbrud, dvs. verbalt tilkendegive at have set og hørt, hvad der er blevet sagt og i øvrigt ikke udtrykke anden intention end at være i dette sammen. Opleves en sådan situation som overbelastende for patienten i terapien, kan terapeuten lytte og blive i kontakten uden at forfølge indholdet samt eventuelt inddrage gruppen i et forsøg på dels at almengøre problemstillingen med gruppen, og dels at undgå yderligere regression. Ifølge Bateman (2006) er det nødvendigt at bremse uhensigtsmæssig affektiv intensivering, da dette forhindrer patienten i at kunne mentalisere. Et andet eksempel udtrykker den manglende forståelse af, hvad musikken som metode kan udrette i behandlingen. At der er enighed om behandlingsmetoden er i følge Hougaard (2004) tegn på en behandlingsalliance. Da musikterapi stadig for mange betragtes som en eksotisk tilgang til psykoterapi, fremviser patienterne ind imellem skepsis over musikterapi som Der er spørgsmål, som terapeuten ikke kender svaret på, og som patienten selv skal opleve og derved fi nde et svar på. Terapeuten kan med fordel anerkende spørgsmålet og normalisere patientens betragtninger: Jeg kan godt forstå, du kan synes, det er noget underligt noget, og det er faktisk ret almindeligt at have det sådan i beg yndelsen af et sådan musikterapeutisk forløb. Terapeuten underkender med en sådan respons ikke personens oplevelse og tilkendegiver på samme tid ikke usikkerhed overfor metoden. Nogle patienter reagerer med vrede eller frustration, hvis de f.eks. oplever ikke at kunne få et for dem fyldestgørende svar på en undren eller kritik. Fonagy og Bateman (2006) anbefaler, at man som terapeut forsøger at bremse den negative emotionelle spiral, da en sådan reaktion sænker eller helt forhindrer patientens evne til at mentalisere, som jeg også før har beskrevet det. Min egen erfaring er, at det er vigtigt at blive i kontakten uden at eskalere konfl ikten og ikke komme ind i en f.eks. magtkamp om, hvem der har ret o.l. En anden hensigtsmæssig løsning kan være at inddrage den øvrige gruppe med henblik på at almengøre den aktuelle problemstilling. M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 87 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:87 21-08-2008 22:13:28
Opsamlende opfatter jeg sproget som en kommunikativ base, der danner afsæt for introduktion til det ukendte, som fi ndes i musikken. En del af forhandlingen af den terapeutiske alliance vil typisk etableres verbalterapeutisk, det gælder særligt i starten af et gruppeterapeutisk forløb, medmindre gruppen allerede fra starten af føler sig tilpas i den musikalske kontekst. Aktiv musikterapi: Improvisation, sangskrivning og om at synge komponerede sange Aktiv musikterapi kan administreres på mange måder og er som terapeutisk medium uhyre adaptivt og fl eksibelt. Musikalsk improvisation, komposition og reproduktion repræsenterer forskellige måder at aktivere det musikalske på i terapien. Formålet med aktiv musikterapi er bl.a. at få gruppen til at musicere og således overgå fra passiv til aktiv musikudfoldelse, aktiv interaktion, aktivt udtryk med mere. Der kan almindeligvis iagttages tre reaktionstyper hos gruppemedlemmerne, når de første gang skal deltage i aktiv musikterapi: Den første reaktionstype er positiv og åben. Patienterne er indstillet på at deltage. Nogle patienter, fordi de opfatter musikken som et bedre sted at være end i samtalen, andre oplever en tryghed i musikken eller en nysgerrighed over for at spille. Reagerer mange i gruppen således, er det medvirkende til at skabe en gruppeproces, hvor andre mere tvivlende gruppemedlemmer inspireres eller forføres til at deltage. Den anden reaktionstype er forbeholdenhed, skepsis eller usikkerhed over for det nye medium og overfor de andre gruppemedlemmers reaktioner på det, at man selv spiller: Andre kan høre mig og fordømmer mig. Denne reaktion forekommer hyppigt. Den kan både være udtryk for en almindelig skepsis overfor noget nyt og for en 88 forsvarspræget eller modstandsdomineret holdning. Uanset grunden til at skepsis opstår hos visse gruppemedlemmer, stiller dette nogle krav til, hvordan den musikalske aktivitet organiseres og struktureres, som jeg allerede har nævnt. Dette vender jeg tilbage til. Den tredje reaktionstype, der kan iagttages, er total afvisning overfor at spille overhovedet. Patienten får typisk kontakt med et emotionelt ubehag, som kan tolkes som en ikke-bevidst reaktion på oplevelsen af at skulle afgive kontrol: Følelsen af ubehag genkender patienten fra tidligere traumatiske situationer, hvorfor deltagelsen i den aktive musikterapi opleves som en gentagelse af f.eks. tidligere overgreb og krænkelser. Personen oplever med andre ord dét at skulle spille som at skulle gøre vold på sig selv: Jeg skal gøre noget, der går imod det, jeg føler eller har lyst til. Min erfaring er, at f.eks. patienter, der har oplevet incest og andre krænkelser, typisk vil kunne reagere sådan: De har gennem deres tilværelse lagt afstand til disse traumer og bestræbt sig på at opretholde en facade, hvorfor emotionel kontakt med de ubehagelige barndomserindringer opleves som ubærlig. Kontroltab, som det kan opleves ved deltagelse i f.eks. en klinisk improvisation, kan således opleves som retraumatiserende. Dette vil, jf. ovenstående afsnit, være destruktivt for udviklingen af en bæredygtig alliance i starten af et terapiforløb, ligesom det vil blokere for evnen til at mentalisere. I sådanne situationer har jeg god erfaring med en terapeutisk strategi, der stiler mod at styrke patientens oplevelse af kunne bevare sin integritet og kontrol, og som samtidigt formidler terapeutens respekt for patientens personlige grænse. Endelig søger jeg at sikre patienten en mulighed for at kunne deltage i musikken: Patienten bedes vælge et instrument. Jeg understreger, at vedkommende kun skal spille, hvis og når hun/han selv vælger at gøre det (også kaldet: det kravfrie element). Det er min erfaring, at denne intervention kan give patienten en vigtig M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:88 21-08-2008 22:13:28
Page 1 and 2:
MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKR
Page 3 and 4:
Ansvarshavende redaktør: Ulla Holc
Page 5 and 6:
Forord Musikterapiklinikken - Cente
Page 7 and 8:
Det kan virke absurd at tale om psy
Page 9 and 10:
plejehjem. Fra Rigshospitalets Huko
Page 11 and 12:
der vurderer et begreb som livskval
Page 13 and 14:
• Deltagelse skal foregå efter s
Page 15 and 16:
dansk oversættelse. Vi har forbeho
Page 17 and 18:
ten synger en række sange, heraf s
Page 19 and 20:
At der noteres en stigning i Hr As
Page 21 and 22:
aggressiv agiteret adfærd og verba
Page 23 and 24:
sats mener vi ikke udelukkende bør
Page 25 and 26:
eller siger at han føler sig som e
Page 27 and 28:
er til gene for den demensramte, ud
Page 29 and 30:
Litteratur Albert, S.M., Del Castil
Page 31 and 32:
“Det er ikke nok på et kognitivt
Page 33 and 34:
od i udvalgte praksiserfaringer, og
Page 35 and 36:
har undersøgt musikterapeuters opl
Page 37 and 38: I forberedelsen til interviewet val
Page 39 and 40: viewerens spørgsmål i parentes, h
Page 41 and 42: i det øjeblik, en modoverføringsr
Page 43 and 44: identifi cerer sig med klientens li
Page 45 and 46: hængende og derfor lige nødvendig
Page 47 and 48: (GIM) Therapy. Unpublished doctoral
Page 49 and 50: Det vurderes, at musikterapi bidrag
Page 51 and 52: ørn med svage sociale evner, som f
Page 53 and 54: styret af mit forskningsfokus, dvs.
Page 55 and 56: egen tromme, hvorefter det slår. J
Page 57 and 58: I løbet af første session prøver
Page 59 and 60: i forbindelse med, at Bente fl ytte
Page 61 and 62: mellem på den ene side at improvis
Page 63 and 64: få hende til at dvæle lidt ved st
Page 65 and 66: Hos de børn, jeg har afprøvet den
Page 67 and 68: merne. Hvis det f.eks. er en rap, k
Page 69 and 70: Bagefter lytter vi til optagelserne
Page 71 and 72: Fra en lidt anden vinkel har dele a
Page 73 and 74: lancere, så udfordringerne til bar
Page 75 and 76: sikterapiklinikken, Aalborg Psykiat
Page 77 and 78: Efter at have gennemført snart ti
Page 79 and 80: Indledende generelle bemærkninger
Page 81 and 82: Dage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Page 83 and 84: formål at bidrage til den generell
Page 85 and 86: api får patienten dertil en muligh
Page 87: for os som terapeuter at holde os d
Page 91 and 92: En anden kommunikativ kvalitet ved
Page 93 and 94: af og tanker om musikken. Dette kan
Page 95 and 96: der sker i nuet efter improvisation
Page 97 and 98: sådan forløb faciliterer. Jeg har
Page 99 and 100: og terapeuterne kan være vanskelig
Page 101 and 102: Litteratur Baker, F and Wigram, T.
Page 103 and 104: Peter er meget urolig og grænsesø
Page 105 and 106: Ifølge Goldberg (1989) er målet m
Page 107 and 108: er ikke musikalsk” eller “jeg s
Page 109 and 110: der er knyttet til forskellige samv
Page 111 and 112: ment, hun ikke kunne klare. Dette m
Page 113 and 114: Sessionen sluttes gerne af med et s
Page 115 and 116: Figur 1b: Patienternes vurdering af
Page 117 and 118: Figur 2b: Patienternes vurdering af
Page 119 and 120: gruppe af medpatienter, de indgår
Page 121 and 122: at føle sig forstået er en vanske
Page 123 and 124: Musik kan bringe minder frem eller
Page 125 and 126: terapeut for at lytte til musik. Gr
Page 127 and 128: Når man som musikterapeut udvælge
Page 129 and 130: fordres til at kommentere musikken
Page 131 and 132: klassisk musik mens den anden under
Page 133 and 134: Valg af musik til lyttegrupperne ud
Page 135 and 136: Det terapeutiske rum med den lukked
Page 137 and 138: samarbejde: Når en bruger i social
Page 139 and 140:
Disse markører er i overensstemmel
Page 141 and 142:
et middel til at opnå disse mål.
Page 143 and 144:
i personens omgivelser anses for at
Page 145 and 146:
som efter min mening kan tilgodese
Page 147 and 148:
som socialpsykiatrien tilbyder, bev
Page 149 and 150:
... en vellykket og praktisk yderst
Page 151 and 152:
permanent refl ektere over 7 temaer
Page 153 and 154:
elementer i en fi gur, der som et v
Page 155 and 156:
men ‘beskyttet’ patienten mod a
Page 157 and 158:
Den eksisterende litteratur underst
Page 159 and 160:
effekt af gruppemusikterapi med ind
Page 161 and 162:
en har en mærkbar og meningsfuld e
Page 163 and 164:
Denne metaanalyse af 11 kontrollere
show all

5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?