5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

Musikterapi i socialpsykiatrien i Århus – musikterapeuten som socialarbejder Bent Jensen Resumé: Artiklen er delt op i to hoveddele. Første del handler om musikterapiens indplacering i socialpsykiatrien. Jeg har rødder i hospitalspsykiatrien og er nu i socialpsykiatrien. Der beskrives nogle grundlæggende forskelle mellem de to sektorer, og der beskrives, hvordan behandling og terapi ikke traditionelt hører til i socialpsykiatrien. Derefter bringes et resumé af et interview med to medarbejdere i socialpsykiatrien. Den første del af interviewet handler om, hvorvidt musikterapi, og især den individuelle musikterapi, er relevant i socialpsykiatrien. Anden del af artiklen handler om recovery, som er Århus Kommunes nye værdigrundlag for den professionelle indsats for psykisk syge. Dette afsnit indledes med en gennemgang af de intentioner, Århus Kommune har med recovery. Derefter kommer et resumé af interview med de to medarbejdere fra socialpsykiatrien, som fortæller om deres mening om recovery. Afslutningsvis diskuteres, hvordan socialpsykiatrien kan leve op til de intentioner, der ligger i recovery, og jeg opridser nogle forslag til hvordan musikterapien kan arbejde mere recovery-orienteret. Indledning Jeg har tidligere arbejdet 11 år som musikterapeut på Psykiatrisk Hospital i Århus. Siden 2004 har jeg arbejdet som musikterapeut i socialpsykiatrien i Århus Kommune. Med udgangspunkt i denne fl ytning mellem to sektorer, som er meget forskellige, vil jeg i den første del af artiklen sætte fokus på musikterapiens rolle i socialpsykiatrien. Jeg har interviewet to samarbejdspartnere om de mål, de har for deres arbejde i socialpsykiatrien. Jeg har bedt dem vurdere, hvilken relevans musikterapi efter deres mening har i socialpsykiatrien. Dette fører bl.a. til en diskussion om vægtning af individuel musikterapi i forhold til musikterapi i grupper og aktiviteter, der udvikler fællesskab. Mit tilbud er et terapeutisk tilbud, og terapibegrebet anvendes normalt ikke i socialpsykiatrien. Jeg vil diskutere, hvorvidt denne individuelle musikterapiform har en berettigelse i socialpsykiatrien. Anden del af artiklen handler om ‘recovery’. Recovery betyder: ”at komme sig” og er udtryk for et paradigmeskift i psykiatrien i forhold til at tro på, at den sindslidende kan komme sig helt eller delvist. Århus Kommune er den første kommune i Danmark, der anvender recovery som grundlag for arbejdet med sindslidende borgere. Recovery er endnu ikke implementeret, og det er stadig et lidt diffust begreb. Derfor vil jeg gennemgå principperne for recovery, som Århus Kommune skitserer dem. Herefter følger et interviewresumé, hvor to medarbejdere fra socialpsykiatrien fortæller om deres syn på recovery. Som afslut ning på artiklen vil jeg diskutere, hvordan denne nye strømning kan tænkes ind i mit musikterapeutiske arbejde i socialpsykiatrien. Forskelle på socialpsykiatri og hospitalspsykiatri Hospitalspsykiatrien er underlagt Psykiatriloven, hvorimod socialpsykiatrien er underlagt Serviceloven. Der er såvel en arbejdsdeling mellem de to sektorer som et MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - Å R S S K R I F T 5 -2008 135 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:135 21-08-2008 22:13:38
samarbejde: Når en bruger i socialpsykiatrien f.eks. får akutte psykotiske symptomer, bliver det nødvendigt med indlæggelse. Og når patienten i hospitalspsykiatrien udskrives, tager distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien over. Men der er grundlæggende forskelle mellem de to sektorer. I socialpsykiatrien taler man om brugere eller borgere frem for patienter. Borgeren skal inddrages i planlægningen af den sociale indsats. Det står i modsætning til hospitalspsykiatrien, hvor eksperterne - ofte uden inddragelse af patienten - lægger en plan, som patienten skal motiveres til at samarbejde omkring. Behandlings-konferencer på et Psykiatrisk Hospital foregår således uden, at hovedpersonen, dvs. patienten, deltager. Dette er i princippet utænkeligt i en socialpsykiatrisk sammenhæng. Min beskrivelse af forskellene mellem hospitalspsykiatri og socialpsykiatri bygger først og fremmest på mine egne oplevelser og erfaringer med at arbejde i begge sektorer. Min intention er ikke at fremkalde en sort/hvid-polarisering: Der er bestemt afdelinger på et psykiatrisk hospital, hvor patienten inddrages i et vist omfang, ligesom jeg i socialpsykiatrien har set eksempler på, at personalet har taget initiativer uden at inddrage brugerne. Behandlingen på et psykiatrisk hospital tilstræbes i lighed med et somatisk hospital at være effektiv og kortvarig, hvilket også er en af forklaringerne på at kreative og terapeutiske tilbud er skåret væk fl ere steder. Derimod er indsatsen i socialpsykiatrien ofte langvarig og foregår, mens borgeren bor i sit eget hjem. Boligbegrebet Socialreformen fra 1998 indebærer, at institutionsbegrebet ophæves og erstattes af et boligbegreb. Hjælpen skal udøves i borgerens hjem, uanset om denne bolig er en del af en tidligere institution. Selvom 136 en borger bor på en socialpsykiatrisk institution, defi neres denne således som boende i sit eget hjem. På den baggrund er der sociale servicetilbud, som skal ydes efter en individuel og konkret vurdering i samarbejde med borgeren. Borgerens retssikkerhed bliver sikret gennem bestemmelser i loven om brugerindfl ydelse og handleplaner. I et internt notat fra d. 22.12.2006 fra ledelsen af Århus Kommunale Socialpsykiatri hedder det: “Visionen for driftsområdet (socialpsykiatrien i Århus) er at opnå inklusion og medborgerskab for de svageste sindslidende i samfundet. Det skal blandt andet ske ved at understøtte mulighederne for, at personen med sindslidelse og dennes familie kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø”. Behandling og terapi i socialpsykiatrien I socialpsykiatrien har der ikke været tradition for at bruge behandlingsbegrebet, som det bliver praktiseret i hospitalsregi med overlægen som behandlingsansvarlig. Videnscenter for Socialpsykiatri har netop udsendt et temanummer om behandling i socialpsykiatrien (Bjergbo (red.), 2008). Michael Freiesleben, som er faglig medarbejder i Videnscenter for Socialpsykiatri, skriver i temanummeret: “Nu bliver musik- og tegneterapeuter sparet væk fra hospitalspsykiatrien. Nogle bliver ansat i socialpsykiatrien, men her er terapi- og behandlingsbegrebet ikke rigtigt ønsket, fordi vi frygter, at psykiaterne skal fl ytte med ud og dominere socialpsykiatrien.” (ibid. s. 5). Freiesleben henviser til en frygt for, at psykiaterne skal få indfl ydelse i socialpsykiatrien. Denne frygt, tror jeg dog, er overdrevet, og jeg tror, at terapi- og behandlingsbegrebet er på vej M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:136 21-08-2008 22:13:38
Page 1 and 2:
MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKR
Page 3 and 4:
Ansvarshavende redaktør: Ulla Holc
Page 5 and 6:
Forord Musikterapiklinikken - Cente
Page 7 and 8:
Det kan virke absurd at tale om psy
Page 9 and 10:
plejehjem. Fra Rigshospitalets Huko
Page 11 and 12:
der vurderer et begreb som livskval
Page 13 and 14:
• Deltagelse skal foregå efter s
Page 15 and 16:
dansk oversættelse. Vi har forbeho
Page 17 and 18:
ten synger en række sange, heraf s
Page 19 and 20:
At der noteres en stigning i Hr As
Page 21 and 22:
aggressiv agiteret adfærd og verba
Page 23 and 24:
sats mener vi ikke udelukkende bør
Page 25 and 26:
eller siger at han føler sig som e
Page 27 and 28:
er til gene for den demensramte, ud
Page 29 and 30:
Litteratur Albert, S.M., Del Castil
Page 31 and 32:
“Det er ikke nok på et kognitivt
Page 33 and 34:
od i udvalgte praksiserfaringer, og
Page 35 and 36:
har undersøgt musikterapeuters opl
Page 37 and 38:
I forberedelsen til interviewet val
Page 39 and 40:
viewerens spørgsmål i parentes, h
Page 41 and 42:
i det øjeblik, en modoverføringsr
Page 43 and 44:
identifi cerer sig med klientens li
Page 45 and 46:
hængende og derfor lige nødvendig
Page 47 and 48:
(GIM) Therapy. Unpublished doctoral
Page 49 and 50:
Det vurderes, at musikterapi bidrag
Page 51 and 52:
ørn med svage sociale evner, som f
Page 53 and 54:
styret af mit forskningsfokus, dvs.
Page 55 and 56:
egen tromme, hvorefter det slår. J
Page 57 and 58:
I løbet af første session prøver
Page 59 and 60:
i forbindelse med, at Bente fl ytte
Page 61 and 62:
mellem på den ene side at improvis
Page 63 and 64:
få hende til at dvæle lidt ved st
Page 65 and 66:
Hos de børn, jeg har afprøvet den
Page 67 and 68:
merne. Hvis det f.eks. er en rap, k
Page 69 and 70:
Bagefter lytter vi til optagelserne
Page 71 and 72:
Fra en lidt anden vinkel har dele a
Page 73 and 74:
lancere, så udfordringerne til bar
Page 75 and 76:
sikterapiklinikken, Aalborg Psykiat
Page 77 and 78:
Efter at have gennemført snart ti
Page 79 and 80:
Indledende generelle bemærkninger
Page 81 and 82:
Dage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Page 83 and 84:
formål at bidrage til den generell
Page 85 and 86: api får patienten dertil en muligh
Page 87 and 88: for os som terapeuter at holde os d
Page 89 and 90: Opsamlende opfatter jeg sproget som
Page 91 and 92: En anden kommunikativ kvalitet ved
Page 93 and 94: af og tanker om musikken. Dette kan
Page 95 and 96: der sker i nuet efter improvisation
Page 97 and 98: sådan forløb faciliterer. Jeg har
Page 99 and 100: og terapeuterne kan være vanskelig
Page 101 and 102: Litteratur Baker, F and Wigram, T.
Page 103 and 104: Peter er meget urolig og grænsesø
Page 105 and 106: Ifølge Goldberg (1989) er målet m
Page 107 and 108: er ikke musikalsk” eller “jeg s
Page 109 and 110: der er knyttet til forskellige samv
Page 111 and 112: ment, hun ikke kunne klare. Dette m
Page 113 and 114: Sessionen sluttes gerne af med et s
Page 115 and 116: Figur 1b: Patienternes vurdering af
Page 117 and 118: Figur 2b: Patienternes vurdering af
Page 119 and 120: gruppe af medpatienter, de indgår
Page 121 and 122: at føle sig forstået er en vanske
Page 123 and 124: Musik kan bringe minder frem eller
Page 125 and 126: terapeut for at lytte til musik. Gr
Page 127 and 128: Når man som musikterapeut udvælge
Page 129 and 130: fordres til at kommentere musikken
Page 131 and 132: klassisk musik mens den anden under
Page 133 and 134: Valg af musik til lyttegrupperne ud
Page 135: Det terapeutiske rum med den lukked
Page 139 and 140: Disse markører er i overensstemmel
Page 141 and 142: et middel til at opnå disse mål.
Page 143 and 144: i personens omgivelser anses for at
Page 145 and 146: som efter min mening kan tilgodese
Page 147 and 148: som socialpsykiatrien tilbyder, bev
Page 149 and 150: ... en vellykket og praktisk yderst
Page 151 and 152: permanent refl ektere over 7 temaer
Page 153 and 154: elementer i en fi gur, der som et v
Page 155 and 156: men ‘beskyttet’ patienten mod a
Page 157 and 158: Den eksisterende litteratur underst
Page 159 and 160: effekt af gruppemusikterapi med ind
Page 161 and 162: en har en mærkbar og meningsfuld e
Page 163 and 164: Denne metaanalyse af 11 kontrollere
show all

5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?