5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

år siden. Artiklerne, som indgår i afhandlingen, er: Körlin, D., Nybäck, H. & Goldberg, F. (2000). Creative Arts Groups in Psychiatric Care: Development and Evaluation of a Therapeutic Alternative. Nordic Journal of Psychiatry, 54: 333-340 Körlin, D. & Wrangsjö, B. (2002) Treatment effects of GIM Therapy. Nordic Journal of Music Therapy, 11(1):3-15 Körlin, D. & Wrangsjö, B. (2001) Gender Differences in Outcome of GIM Therapy. Nordic Journal of Music Therapy, 10(2):133-143 Körlin, D., Edman, G. & Nybäck, H (2007). Screening for Trauma - Reliability and validity of a Swedish revision of the Dissociative Expriences Scale-II (DES-II). Nordic Journal of Psychiatry, 61(2): 126-42. Crawford, M. J. & Patterson, J. (2007). Arts therapies for people with schizophrenia: an emerging evidence base. British Medical Journal, 10(3): 69-70. Kreative terapiformers anvendelsesmuligheder i forhold til specifi kt mennesker der lider af skizofreni er emnet for denne korte oversigtsartikel, der omtaler effektundersøgelser af forskellige kombinationer af psykoterapeutiske teknikker med kunstneriske medier – nemlig i kunstterapi, danseterapi, dramaterapi og musikterapi. Der omtales i alt 20 randomiserede undersøgelser, hvoraf de 10 er inden for musikterapi. De foreløbigt indhøstede erfaringer viser, at patienterne er glade for disse terapiformer, hvis mål bl.a. er at give dem mulighed for at opnå større selvindsigt gennem kreative udtryksformer. Musikterapiforskningen peger bl.a. på, at der kan opnås reduktion i de negative og generelle symptomer ved skizofreni, som medicinsk behandling kun har begrænset indfl ydelse på, og at det generelle funktionsniveau kan forbedres. Smeijsters, H. & Cleven, G. (2006) The treatment of aggression using arts therapies in forensic psychiatry: Results of a qualitative inquiry. Arts in Psychotherapy, 33(1): 37-58. De kreative terapiers muligheder i en retspsykiatrisk kontekst (inden for en Hollandsk tradition) 2 er emnet for Smeijsters’ og Clevens’ artikel, som dækker såvel klinisk praksis som teori og forskning. Musikterapi omtales i artiklens 1. del på linie med dramaterapi, kunstterapi og danseterapi, og det dokumenteres bl.a., at kreativ terapi kan mindske risikoen for tilbagefald. Musikterapiens mål og midler omtales kort og præcist ud fra den eksisterende faglitteratur. I 2. del præsenteres resultaterne af en kvalitativ interviewundersøgelse med 31 erfarne (kreative) terapeuter fra 12 institutioner i 2 lande. Indikationer, behandlingsmål, behandlingseffekt og terapiformernes rationale kortlægges, og undersøgelsen viser i hvor høj grad der arbejdes ud fra en konsensus-baseret forståelse af metodespørgsmål. Endelig rummer artiklen en sammenligning af de forskellige terapiformers anvendelse i forhold til destruktiv aggression. For musikterapiens vedkommende konkluderes det, at musikkens elementer og instrumenter giver mulighed for at udtrykke aggression på en konstruktiv måde, hvor den aggressive energi kan inddrages i den musikalske proces. I Gold og kollegers forskning blev det understreget, at der ofte er behov for mange sessioner og lange forløb, før musikterapi- 2 En erfaren østrigsk klinikers udførlige beskrivelse af musikterapi i retspsykiatrien kan læses i: Romanowski, B. (2007) Benefi ts and limitations of music therapy with psychiatric patients in the penitentiary system. Music Therapy Today Vol.VIII (3) December. available at http://musictherapyworld.net M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 159 aarskrift5-08-08-15.indd Sec2:159 21-08-2008 22:13:42
en har en mærkbar og meningsfuld effekt i behandlingen af mennesker med skizofreni. I forhold til andre psykiske lidelser kan korttidsterapi imidlertid godt være meningsfuld og effektiv Dette er emnet for en amerikansk ph.d.afhandling: Silverman, M. J. (2007). The effect of single-session psychoeducational music therapy on response frequency and type, satisfaction with life, knowledge of illness, and treatment perceptions in psychiatric patients. Unpublished PhD dissertation. Florida State University. Ifl g. forfatteren er dette den første RCT inden for musikterapi i psykiatrien, som har anvendt behandlingsmanualer til at kontrollere de uafhængige variable (her: musikterapisessionens forløb). Formålet var at sammenligne to former for psykoedukation, nemlig en gruppebaseret musikterapisession og en traditionel verbal session. 105 indlagte psykiatriske patienter deltog i forsøget, og de blev randomiseret til at deltage i én session af enten den ene eller den anden type. De afhængige variable var verbal respons (omfang og type), tilfredshed (med livet og med behandlingen), sygdomsindsigt mm. Selv om der ikke kunne påvises statistisk signifi kante forskelle mellem de to grupper, var der alligevel en række interessante tendenser i materialet, bl.a. at deltagerne i musikterapi/forsøgsgruppen var mere tilfredse med behandlingen, og at de verbaliserede mere (talte mere om deres liv og problemer), ligesom de scorede højere på social funktion. Hovedpunkterne i Silvermans afhandling er opsummeret i følgende artikel: Silverman, M.J. (2007) Psyciatric patients’ perception of music therapy and other psychoeducational programming. Journal of Music Therapy, 43(2): 111-122. Spørgsmålet om musikterapiens mulige effekt i behandlingen af patienter med 160 akut psykose er stort set uudforsket. Det er imidlertid emnet for en spændende australsk ph.d.afhandling – fra et miljø, vi ikke har direkte kontakt med i Danmark. Morgan, K. A. (2007). Music therapy in the management of acute psychosis. Unpublished PhD Dissertation. The University of Western Sydney. I 2002 gennemførte Morgan et pilotprojekt med 13 patienter diagnosticeret med skizofreni, skizoaffektiv lidelse eller bipolær lidelse. Det var en lille RCT, hvor deltagerne blev randomiseret til en a) musikterapi (improvisation og sangskrivning), b) placebo: lytning til afspændingsmusik på cd, c) afdelingens standardbehandling. Brief Psychiatric Rating Scale (BPRS) blev anvendt til at måle effekten ift variable som vrede, angst, depression, agiteret og anden adfærd. Resultaterne var så lovende, at der blev gennemført en større undersøgelse med 60 deltagere fra 2003-06. Denne RCT bestod kun af en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. Deltagerne i forsøgsgruppen fi k fi re individuelle musikterapisessioner over to uger, mens deltagerne i kontrolgruppen i et tilsvarende tidsrum lyttede til afslappende naturlyde fra cd med en tilstedeværende terapeut. BPRS og andre standardiserede assessmentredskaber blev brugt til at måle forekomsten af psykiatriske symptomer, som blev reduceret signifi kant, samt kommunikation og social interaktion, som blev tilsvarende forbedret. Endelig bidrog en interviewundersøgelse med ergo- og musikterapeuten til yderligere forståelse af effekten, bl.a. relationens betydning. Forf. konkluderer: “Undersøgelsen har vist, at musikterapi kan være et værdifuldt terapeutisk supplement til standardprogrammer for behandling af akutte psykotiske episoder, og at musikterapi kan medvirke til afkortelse af hospitalsopholdet, reduktion af udgifterne til samme og sig- M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 aarskrift5-08-08-15.indd Sec2:160 21-08-2008 22:13:42
Page 1 and 2:
MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKR
Page 3 and 4:
Ansvarshavende redaktør: Ulla Holc
Page 5 and 6:
Forord Musikterapiklinikken - Cente
Page 7 and 8:
Det kan virke absurd at tale om psy
Page 9 and 10:
plejehjem. Fra Rigshospitalets Huko
Page 11 and 12:
der vurderer et begreb som livskval
Page 13 and 14:
• Deltagelse skal foregå efter s
Page 15 and 16:
dansk oversættelse. Vi har forbeho
Page 17 and 18:
ten synger en række sange, heraf s
Page 19 and 20:
At der noteres en stigning i Hr As
Page 21 and 22:
aggressiv agiteret adfærd og verba
Page 23 and 24:
sats mener vi ikke udelukkende bør
Page 25 and 26:
eller siger at han føler sig som e
Page 27 and 28:
er til gene for den demensramte, ud
Page 29 and 30:
Litteratur Albert, S.M., Del Castil
Page 31 and 32:
“Det er ikke nok på et kognitivt
Page 33 and 34:
od i udvalgte praksiserfaringer, og
Page 35 and 36:
har undersøgt musikterapeuters opl
Page 37 and 38:
I forberedelsen til interviewet val
Page 39 and 40:
viewerens spørgsmål i parentes, h
Page 41 and 42:
i det øjeblik, en modoverføringsr
Page 43 and 44:
identifi cerer sig med klientens li
Page 45 and 46:
hængende og derfor lige nødvendig
Page 47 and 48:
(GIM) Therapy. Unpublished doctoral
Page 49 and 50:
Det vurderes, at musikterapi bidrag
Page 51 and 52:
ørn med svage sociale evner, som f
Page 53 and 54:
styret af mit forskningsfokus, dvs.
Page 55 and 56:
egen tromme, hvorefter det slår. J
Page 57 and 58:
I løbet af første session prøver
Page 59 and 60:
i forbindelse med, at Bente fl ytte
Page 61 and 62:
mellem på den ene side at improvis
Page 63 and 64:
få hende til at dvæle lidt ved st
Page 65 and 66:
Hos de børn, jeg har afprøvet den
Page 67 and 68:
merne. Hvis det f.eks. er en rap, k
Page 69 and 70:
Bagefter lytter vi til optagelserne
Page 71 and 72:
Fra en lidt anden vinkel har dele a
Page 73 and 74:
lancere, så udfordringerne til bar
Page 75 and 76:
sikterapiklinikken, Aalborg Psykiat
Page 77 and 78:
Efter at have gennemført snart ti
Page 79 and 80:
Indledende generelle bemærkninger
Page 81 and 82:
Dage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Page 83 and 84:
formål at bidrage til den generell
Page 85 and 86:
api får patienten dertil en muligh
Page 87 and 88:
for os som terapeuter at holde os d
Page 89 and 90:
Opsamlende opfatter jeg sproget som
Page 91 and 92:
En anden kommunikativ kvalitet ved
Page 93 and 94:
af og tanker om musikken. Dette kan
Page 95 and 96:
der sker i nuet efter improvisation
Page 97 and 98:
sådan forløb faciliterer. Jeg har
Page 99 and 100:
og terapeuterne kan være vanskelig
Page 101 and 102:
Litteratur Baker, F and Wigram, T.
Page 103 and 104:
Peter er meget urolig og grænsesø
Page 105 and 106:
Ifølge Goldberg (1989) er målet m
Page 107 and 108:
er ikke musikalsk” eller “jeg s
Page 109 and 110: der er knyttet til forskellige samv
Page 111 and 112: ment, hun ikke kunne klare. Dette m
Page 113 and 114: Sessionen sluttes gerne af med et s
Page 115 and 116: Figur 1b: Patienternes vurdering af
Page 117 and 118: Figur 2b: Patienternes vurdering af
Page 119 and 120: gruppe af medpatienter, de indgår
Page 121 and 122: at føle sig forstået er en vanske
Page 123 and 124: Musik kan bringe minder frem eller
Page 125 and 126: terapeut for at lytte til musik. Gr
Page 127 and 128: Når man som musikterapeut udvælge
Page 129 and 130: fordres til at kommentere musikken
Page 131 and 132: klassisk musik mens den anden under
Page 133 and 134: Valg af musik til lyttegrupperne ud
Page 135 and 136: Det terapeutiske rum med den lukked
Page 137 and 138: samarbejde: Når en bruger i social
Page 139 and 140: Disse markører er i overensstemmel
Page 141 and 142: et middel til at opnå disse mål.
Page 143 and 144: i personens omgivelser anses for at
Page 145 and 146: som efter min mening kan tilgodese
Page 147 and 148: som socialpsykiatrien tilbyder, bev
Page 149 and 150: ... en vellykket og praktisk yderst
Page 151 and 152: permanent refl ektere over 7 temaer
Page 153 and 154: elementer i en fi gur, der som et v
Page 155 and 156: men ‘beskyttet’ patienten mod a
Page 157 and 158: Den eksisterende litteratur underst
Page 159: effekt af gruppemusikterapi med ind
Page 163 and 164: Denne metaanalyse af 11 kontrollere
show all

5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?