5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

det er væsentligt at give opmærksomhed til musikken og musikudvælgelsen, er det vigtigt at kunne arbejde med den dynamik og interaktion der er i gruppen og som udvikles i forbindelse med musiklytningen. Det er vigtigt løbende at modtage musikterapeutisk supervision. Denne kan omhandle aspekter vedrørende musikken, den individuelle patient, gruppen og musikterapeuten. Musikterapeuten må vægte sit fokus på de musikalske og de terapeutiske aspekter af arbejdet og balancere dette i henhold til både gruppe konstellationen og til sin egen terapeutiske stil. Hvordan musikterapeuten vægter forholdet mellem musikalske og ikke-musikalske overvejelser i musikudvælgelsen er endnu et valg, som også er udtryk for en given terapeutisk forholdemåde eller stil, det er værd at gøre sig bevidst om. Musikterapeutens prioritering af musikalske og terapeutiske mål, kan noget forenklet beskrives i to forskellige musikterapeuttyper; musikterapeuter og musikterapeuter. Meget kortfattet er disse kategorier udtryk for forskelle i den musikterapeutiske faglighed. Musikterapeuter vægter således i højere grad de musikalske aspekter af arbejdet, mens musikterapeuter har hovedvægten lagt på det terapeutiske sigte med musikterapien. Et emne, der kun fl ygtigt er berørt her, er betydningen af musikterapeutens og patienternes musikalske præferencer og generelle musikkendskab. Det er interessant, at mange patienter i evalueringen af deltagelsen i en lyttegruppe fremhæver betydningen af at have lært musik at kende, som de ikke har lyttet til tidligere. Måske kan integration af musik, der opleves som ny, støtte en proces hen imod en ny selvforståelse. I en forandringsproces hvor man søger efter nye måder at leve sit liv på, og hvor man forsøger at ændre handlemønstre og tænkemåder, kan kendskabet og tilknytning til musik, der opleves som ny måske hjælpe til at komme væk fra det gamle og ind i det nye liv? Patientens livshistorie og identitet er kompleks. Musik er ofte knyttet til patientens liv, og kan have betydning i forhold til patientens selvforståelse og identitet (MacDonald, 2003, Ruud, 1997). Musikkendskab og smag hænger sammen med og er påvirket af vores livshistorie og kulturelle baggrund. Dette er et stort emne som mange musikterapeuter og teoretikere har beskæftiget sig med, bl.a. Bright (1997), DeNora (2000), MacDonald et al.(2002), Frohne Hagemann (1998), Ruud (1997) og (2005). På baggrund af den betydning og rolle, som musikken kan have i et menneskes erindring og oplevelse af sin fortid og nutid, er det meget interessant at tænke på hvordan musik også kan have indfl ydelse på, hvordan man går fremtiden i møde. Afrunding Det kan måske lyde som om at udvælgelse af musik til lyttegrupper er en meget tidskrævende og omstændig affære. Det er ikke tilfældet. På den anden side har det betydning, at lyttegrupperne ledes af en trænet musikterapeut. Enkelte i det øvrige plejepersonale har kortvarigt forsøgt at afholde musiklyttegrupper på afsnittene, med det sigte at tilbyde patienterne musiklytning som meningsfyldt aktivitet mere end den ene gang ugentligt der almindeligvis tilbydes. Det har ikke været nogen succes og man afholder sig nu fra at gøre det. Det har betydning at det er en musikterapeut, der varetager arbejdet med lyttegrupperne. Bevidstgørelse om de mange faktorer og elementer, der kan ligge til grund for valg af musik, samt på musikkens funktion i lyttegruppen er med til at skærpe opmærksomheden på musikterapeutens ansvar i rollen som disc jockey. Bevidstgørelse og forberedelse har uden tvivl betydning for terapiens kvalitet, omend musikterapeuten i en travl praksisvirkelighed ofte et minimum af tid til rådighed for forberedelse. M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 131 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:131 21-08-2008 22:13:37
Valg af musik til lyttegrupperne udgør kun en lille del af det musikterapeutiske arbejde. Ikke desto mindre kan et stykke velvalgt musik have en afgørende betydning, f.eks. virke opløftende eller give stof til eftertanke for en hel gruppe patienter. Det kan skabe en energi og et stemningsløft som kan vare nogle timer eller måske en hel dag. Tak til Charlotte Dammeyer Fønsbo for mange inspirerende samtaler om arbejdet med musiklyttegrupperne. Litteratur Bright, R. (1997). Cultural Aspects of Music in Therapy, Music Therapy in Health and Education, London: Jessica Kingsley, s. 193-207. Bruscia, K.E. & Grocke, D. E. (2002). Guided Imagery and Music: The Bonny Methods and Beyond. Gilsum: Barcelona Publishers Denora, T. (2000). Music in everyday life. Cambridge: Cambridge University Press. Frohne-Hagemann, I. (1998). The musical life panorama. Nordic Journal of Music Therapy. 7 (2), s. 104-112 Grocke, D. & Wigram, T. (2007). Receptive Methods in Music Therapy. London: Jessica Kingsley Publishers. Lund, H. N. & Fønsbo, C. D. (2006). Musiklyttegrupper giver nyttig information om patienterne, Psykiatrien Netop Nu, 2006, nr. 1, Psykiatrien i region Nordjylland, personaleblad, s. 9 -10 Lund, H. N. & Fønsbo, C. D. (2006). Is Tango as therapeutic as Mambo? Paper præsenteret på Nordisk Musikterapikonference, Stockholm. McDonald R.A.R. Hargreaves, D.J. & Miell, D. (Eds.) (2002). Musical identities. Oxford: Oxford University Press. Ruud, E. (1997). Musikk og identitet. Oslo: Universitetsforlaget. Ruud, E. (2005). Lydlandskap. Bergen: Fagbokforlaget. 132 M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:132 21-08-2008 22:13:37
Page 1 and 2:
MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKR
Page 3 and 4:
Ansvarshavende redaktør: Ulla Holc
Page 5 and 6:
Forord Musikterapiklinikken - Cente
Page 7 and 8:
Det kan virke absurd at tale om psy
Page 9 and 10:
plejehjem. Fra Rigshospitalets Huko
Page 11 and 12:
der vurderer et begreb som livskval
Page 13 and 14:
• Deltagelse skal foregå efter s
Page 15 and 16:
dansk oversættelse. Vi har forbeho
Page 17 and 18:
ten synger en række sange, heraf s
Page 19 and 20:
At der noteres en stigning i Hr As
Page 21 and 22:
aggressiv agiteret adfærd og verba
Page 23 and 24:
sats mener vi ikke udelukkende bør
Page 25 and 26:
eller siger at han føler sig som e
Page 27 and 28:
er til gene for den demensramte, ud
Page 29 and 30:
Litteratur Albert, S.M., Del Castil
Page 31 and 32:
“Det er ikke nok på et kognitivt
Page 33 and 34:
od i udvalgte praksiserfaringer, og
Page 35 and 36:
har undersøgt musikterapeuters opl
Page 37 and 38:
I forberedelsen til interviewet val
Page 39 and 40:
viewerens spørgsmål i parentes, h
Page 41 and 42:
i det øjeblik, en modoverføringsr
Page 43 and 44:
identifi cerer sig med klientens li
Page 45 and 46:
hængende og derfor lige nødvendig
Page 47 and 48:
(GIM) Therapy. Unpublished doctoral
Page 49 and 50:
Det vurderes, at musikterapi bidrag
Page 51 and 52:
ørn med svage sociale evner, som f
Page 53 and 54:
styret af mit forskningsfokus, dvs.
Page 55 and 56:
egen tromme, hvorefter det slår. J
Page 57 and 58:
I løbet af første session prøver
Page 59 and 60:
i forbindelse med, at Bente fl ytte
Page 61 and 62:
mellem på den ene side at improvis
Page 63 and 64:
få hende til at dvæle lidt ved st
Page 65 and 66:
Hos de børn, jeg har afprøvet den
Page 67 and 68:
merne. Hvis det f.eks. er en rap, k
Page 69 and 70:
Bagefter lytter vi til optagelserne
Page 71 and 72:
Fra en lidt anden vinkel har dele a
Page 73 and 74:
lancere, så udfordringerne til bar
Page 75 and 76:
sikterapiklinikken, Aalborg Psykiat
Page 77 and 78:
Efter at have gennemført snart ti
Page 79 and 80:
Indledende generelle bemærkninger
Page 81 and 82: Dage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Page 83 and 84: formål at bidrage til den generell
Page 85 and 86: api får patienten dertil en muligh
Page 87 and 88: for os som terapeuter at holde os d
Page 89 and 90: Opsamlende opfatter jeg sproget som
Page 91 and 92: En anden kommunikativ kvalitet ved
Page 93 and 94: af og tanker om musikken. Dette kan
Page 95 and 96: der sker i nuet efter improvisation
Page 97 and 98: sådan forløb faciliterer. Jeg har
Page 99 and 100: og terapeuterne kan være vanskelig
Page 101 and 102: Litteratur Baker, F and Wigram, T.
Page 103 and 104: Peter er meget urolig og grænsesø
Page 105 and 106: Ifølge Goldberg (1989) er målet m
Page 107 and 108: er ikke musikalsk” eller “jeg s
Page 109 and 110: der er knyttet til forskellige samv
Page 111 and 112: ment, hun ikke kunne klare. Dette m
Page 113 and 114: Sessionen sluttes gerne af med et s
Page 115 and 116: Figur 1b: Patienternes vurdering af
Page 117 and 118: Figur 2b: Patienternes vurdering af
Page 119 and 120: gruppe af medpatienter, de indgår
Page 121 and 122: at føle sig forstået er en vanske
Page 123 and 124: Musik kan bringe minder frem eller
Page 125 and 126: terapeut for at lytte til musik. Gr
Page 127 and 128: Når man som musikterapeut udvælge
Page 129 and 130: fordres til at kommentere musikken
Page 131: klassisk musik mens den anden under
Page 135 and 136: Det terapeutiske rum med den lukked
Page 137 and 138: samarbejde: Når en bruger i social
Page 139 and 140: Disse markører er i overensstemmel
Page 141 and 142: et middel til at opnå disse mål.
Page 143 and 144: i personens omgivelser anses for at
Page 145 and 146: som efter min mening kan tilgodese
Page 147 and 148: som socialpsykiatrien tilbyder, bev
Page 149 and 150: ... en vellykket og praktisk yderst
Page 151 and 152: permanent refl ektere over 7 temaer
Page 153 and 154: elementer i en fi gur, der som et v
Page 155 and 156: men ‘beskyttet’ patienten mod a
Page 157 and 158: Den eksisterende litteratur underst
Page 159 and 160: effekt af gruppemusikterapi med ind
Page 161 and 162: en har en mærkbar og meningsfuld e
Page 163 and 164: Denne metaanalyse af 11 kontrollere
show all

5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?