5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

Spilleregel: Tur-samspil med 5 til 10 toner skiftevis til hver Denne spilleregel foregår på to ens melodiinstrumenter, f.eks. på to xylofoner eller to klaverer. Instruktionen yder: “Først spiller du 5 til 10 toner, og når du stopper, fortsætter jeg, og derefter er det dig igen. Vi skal forsøge at få noget sammenhængende musik ud af det, dvs. både gentage noget af det, den anden spiller, men også selv fi nde på noget”. Igen viser improvisationer med udgangspunkt i denne spilleregel såvel musikalske som interaktionelle træk. Barnets musikalske evne til at indgå i et samspil er naturligvis vigtig for den fremtidige planlægning af musikterapien, men i forhold til at vurdere barnets socio-kommunikative evner er det vigtigste, at jeg dels kan høre forsøg på at imitere dele af mit spil, og dels at disse forsøg er balancerede med initiativer fra barnets side. Endelig er det vigtigt, om barnet viser tegn på at opdage mine imitationer, eller om det omvendt udelukkende er optaget af sin ‘egen verden’ (eksemplifi ceret i vignet 4). Spilleregel: Tur-samspil med akkompagnetør- og solistrolle Vi sidder ved hver sit klaver, og instruktionen lyder: “Først spiller du en akkord, dvs. 2 til 3 toner på én gang i venstre hånd. Spred evt. fi ngrene, så der kommer lidt afstand mellem tangenterne/tonerne. Lad fi ngrene hvile på tangenterne, mens jeg laver en lille ‘melodi’ på 5 til 10 toner med min højre hånd 5 . Når jeg er færdig, holder jeg den sidste tone nede, og så laver du en ny akkord.” Efter et stykke tid bytter vi. Hvis barnet stadig er koncentreret – eller ved en senere lejlighed – prøver det at akkompagnerer sig selv ud fra følgende spilleregel: “Først spiller du en akkord i venstre hånd, som du lader hvile på tangenterne, mens du laver en lille ‘melodi’ i højre hånd”. 5 I musikvidenskabelige termer er der tale om en lille melodisk strofe. Det er min erfaring, at denne spilleregel er god til at introducere fri improvisation på klaveret, og at den kan udbygges over fl ere sessioner, så barnet gradvist får afprøvet klaverets forskellige muligheder. På det musikalsk-interaktionelle felt er der med denne og den forrige spilleregel primært fokus på at lytte og fylde sin tur ud. Modsat de beskrevne spilleregler på trommerne, har jeg observeret, at der på melodiinstrumenterne ofte sker en vis fordybelse hos barnet. Klavererne er placeret i en vinkel i et hjørne af lokalet, så vi sidder halvt med ryggen til hinanden, hvilket yderligere fremmer det lyttende, fantaserende og eftertænksomme aspekt til forskel fra den direkte øjenkontakt ved trommerne. Af samme grund skal den værste usikkerhed ved at spille og være sammen med mig være overstået, før spillereglen virker efter hensigten. Ellers er det min erfaring, at det nemt bliver til fnisen og ustandselig skotten over mod mig. Casevignet 1 - Anne 6 Anne er indlagt med begrundet formodning om en gennemgribende udviklingsforstyrrelse (Asperger). Hun har bl.a. svært ved at indgå i sociale sammenhænge, hvis hendes rolle ikke er klart defi neret, og situationen er velstruktureret. Ved indlæggelsen er Anne moderat deprimeret. Anne er glad for musik, har spillet keybord et par år og henvises til et musikterapeutisk assessmentforløb med henblik på en vurdering af, om hun via det musikalske samspil kan øve sig i at indgå i relationer, hvor en vis grad af improvisation kan tolereres. På sigt er der endvidere ønske om prøve at få Anne til at nuancere og verbalisere følelser og stemninger mhp. at bryde hendes isolation. 6 Af hensyn til anonymisering er alle navne ændrede, den specifi kke alder udeladt, og diagnosen beskrevet forholdsvis generelt. M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 55 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:55 21-08-2008 22:13:22
I løbet af første session prøver vi congatrommerne med udgangspunkt i spilleregelen, hvor vi skal lokke hinanden til at ændre tempo. Anne har virkelig svært ved at fastholde sin puls og afbryder sit spil, så snart hun opdager, at jeg ændrer mit tempo. Hun griner lidt af, hvor svært det er for hende, og hun forsøger fl ere gange, men uden held. Senere afprøver vi spillereglen med skiftevis at spille et, to, tre osv. slag, hvilket er langt lettere for Anne. Her formår hun at udskyde et slag, så det får en vis drillende karakter, men uden den intersubjektivt fornemmede timing, der skal til for at give en reel overraskelseseffekt. I de følgende sessioner foretrækker Anne, at vi spiller på klavererne, og her udfører vi en række samspil med udgangspunkt i spillereglen, hvor vi skiftes til at være akkompagnatør og solist. Da Anne netop har svært ved samspil med andre mennesker og musikalsk aldrig har spillet sammen med andre, starter jeg med at lade hende akkompagnere sig selv, dvs. spille en (fri) akkord i venstre hånd og derefter spille en lille melodisk frase i højre. Hun bliver meget optaget af det og laver en række små fi ne melodisk improviserede fraser, som hun, viser det sig, arbejder videre på derhjemme. Derefter går jeg videre med spillereglen i sin oprindelige form, så vi skiftes til at være henholdsvis akkompagnatør og solist for hinanden. Dette fi nder Anne sværere, om end stadig håndterbart. Da det er svært for Anne at indgå i improviserede samspil med andre, introducerer jeg derefter først en letgenkendelig akkordrække, som jeg gentager, mens Anne improviserer til. Dernæst bryder jeg akkordrækken og begynder i stedet at lave et mere frit akkordspil, hvorved jeg introducerer en uforudsigelig rækkefølge, dog holdt i samme toneart. Oplægget kræver, at vi vedvarende lytter til hinanden og fanger hinandens 56 skift, hvilket Anne sagtens magter rent musikalsk, mens samspillet på det psykologiske plan er endog meget vanskeligt for hende. Hun har således svært ved at tolerere det uforudsigelige og de små disharmonier, der i sagens natur opstår, når alt ikke er aftalt på forhånd. Samtidig hæfter hun sig ikke ved de steder, hvor vi faktisk fanger hinandens skift og ‘fl ytter os sammen’. Assessmentforløbet i musikterapien bekræfter den generelle formodning om en Asperger-problematik. Trods en stor glæde ved musik og en kognitiv forståelse af de musikalske elementer har Anne vedvarende svært ved at give udtryk for musikkens følelsesmæssige aspekt, ligesom hun har svært ved at fornemme interaktionel timing, hvilket er betegnende for personer med autistiske forstyrrelser (se ovenfor). Omvendt er Anne glad for musik og glæder sig tydeligvis til musikterapien. Derfor er konklusionen på assessmentforløbet, at musikterapi er et godt sted for Anne at øve sig i at indgå i relationer, hvor en vis grad af improvisation kan tolereres (jf. henvisningen), mens de langsigtede mål først kan vurderes efter et længere forløb. Pga. nærtstående udskrivning anføres det derfor i udskrivningsrapporten fra APS, at det anbefales at Anne fortsætter i musikterapi i kommunalt regi. Casevignet 2 - Bente Bente indlægges pga. tiltagende tristhed, manglende selvtillid og problemer med social afkodning og ordmobilisering. Bente beskrives som musikalsk og har bl.a. spillet lidt keyboard. Hun henvises til et musikterapeutisk assessmentforløb for at få vurderet, om det kunne være en potentiel behandlingsform pga. den nonverbale kommunikationsform i musikken. M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:56 21-08-2008 22:13:22
Page 1 and 2:
MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKR
Page 3 and 4:
Ansvarshavende redaktør: Ulla Holc
Page 5 and 6: Forord Musikterapiklinikken - Cente
Page 7 and 8: Det kan virke absurd at tale om psy
Page 9 and 10: plejehjem. Fra Rigshospitalets Huko
Page 11 and 12: der vurderer et begreb som livskval
Page 13 and 14: • Deltagelse skal foregå efter s
Page 15 and 16: dansk oversættelse. Vi har forbeho
Page 17 and 18: ten synger en række sange, heraf s
Page 19 and 20: At der noteres en stigning i Hr As
Page 21 and 22: aggressiv agiteret adfærd og verba
Page 23 and 24: sats mener vi ikke udelukkende bør
Page 25 and 26: eller siger at han føler sig som e
Page 27 and 28: er til gene for den demensramte, ud
Page 29 and 30: Litteratur Albert, S.M., Del Castil
Page 31 and 32: “Det er ikke nok på et kognitivt
Page 33 and 34: od i udvalgte praksiserfaringer, og
Page 35 and 36: har undersøgt musikterapeuters opl
Page 37 and 38: I forberedelsen til interviewet val
Page 39 and 40: viewerens spørgsmål i parentes, h
Page 41 and 42: i det øjeblik, en modoverføringsr
Page 43 and 44: identifi cerer sig med klientens li
Page 45 and 46: hængende og derfor lige nødvendig
Page 47 and 48: (GIM) Therapy. Unpublished doctoral
Page 49 and 50: Det vurderes, at musikterapi bidrag
Page 51 and 52: ørn med svage sociale evner, som f
Page 53 and 54: styret af mit forskningsfokus, dvs.
Page 55: egen tromme, hvorefter det slår. J
Page 59 and 60: i forbindelse med, at Bente fl ytte
Page 61 and 62: mellem på den ene side at improvis
Page 63 and 64: få hende til at dvæle lidt ved st
Page 65 and 66: Hos de børn, jeg har afprøvet den
Page 67 and 68: merne. Hvis det f.eks. er en rap, k
Page 69 and 70: Bagefter lytter vi til optagelserne
Page 71 and 72: Fra en lidt anden vinkel har dele a
Page 73 and 74: lancere, så udfordringerne til bar
Page 75 and 76: sikterapiklinikken, Aalborg Psykiat
Page 77 and 78: Efter at have gennemført snart ti
Page 79 and 80: Indledende generelle bemærkninger
Page 81 and 82: Dage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Page 83 and 84: formål at bidrage til den generell
Page 85 and 86: api får patienten dertil en muligh
Page 87 and 88: for os som terapeuter at holde os d
Page 89 and 90: Opsamlende opfatter jeg sproget som
Page 91 and 92: En anden kommunikativ kvalitet ved
Page 93 and 94: af og tanker om musikken. Dette kan
Page 95 and 96: der sker i nuet efter improvisation
Page 97 and 98: sådan forløb faciliterer. Jeg har
Page 99 and 100: og terapeuterne kan være vanskelig
Page 101 and 102: Litteratur Baker, F and Wigram, T.
Page 103 and 104: Peter er meget urolig og grænsesø
Page 105 and 106: Ifølge Goldberg (1989) er målet m
Page 107 and 108:
er ikke musikalsk” eller “jeg s
Page 109 and 110:
der er knyttet til forskellige samv
Page 111 and 112:
ment, hun ikke kunne klare. Dette m
Page 113 and 114:
Sessionen sluttes gerne af med et s
Page 115 and 116:
Figur 1b: Patienternes vurdering af
Page 117 and 118:
Figur 2b: Patienternes vurdering af
Page 119 and 120:
gruppe af medpatienter, de indgår
Page 121 and 122:
at føle sig forstået er en vanske
Page 123 and 124:
Musik kan bringe minder frem eller
Page 125 and 126:
terapeut for at lytte til musik. Gr
Page 127 and 128:
Når man som musikterapeut udvælge
Page 129 and 130:
fordres til at kommentere musikken
Page 131 and 132:
klassisk musik mens den anden under
Page 133 and 134:
Valg af musik til lyttegrupperne ud
Page 135 and 136:
Det terapeutiske rum med den lukked
Page 137 and 138:
samarbejde: Når en bruger i social
Page 139 and 140:
Disse markører er i overensstemmel
Page 141 and 142:
et middel til at opnå disse mål.
Page 143 and 144:
i personens omgivelser anses for at
Page 145 and 146:
som efter min mening kan tilgodese
Page 147 and 148:
som socialpsykiatrien tilbyder, bev
Page 149 and 150:
... en vellykket og praktisk yderst
Page 151 and 152:
permanent refl ektere over 7 temaer
Page 153 and 154:
elementer i en fi gur, der som et v
Page 155 and 156:
men ‘beskyttet’ patienten mod a
Page 157 and 158:
Den eksisterende litteratur underst
Page 159 and 160:
effekt af gruppemusikterapi med ind
Page 161 and 162:
en har en mærkbar og meningsfuld e
Page 163 and 164:
Denne metaanalyse af 11 kontrollere
show all

5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?