5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

ling af patientens livslinie og vigtige begivenheder, relateret til forældrene. Et andet redskab er “Tabslisten”, der bruges til at identifi cere både de tab af kropslige, sjælelig og social karakter, som patienten faktisk har lidt – og de bevidste eller ubevidste trusler om tab, som patienten bliver stresset af, er angst for og prøver at mestre på mere eller mindre hensigtsmæssige måder. Også her anlægges der et relationelt eller interpersonelt perspektiv, og der gøres bl.a. rede for, hvordan den psykoterapeutiske retning “Interpersonel psykoterapi” (IPT) tager udgangspunkt i at udarbejde den depressive patients livshistorie med fokus på 4 interpersonelle problematikker: 1. 2. 3. 4. Sorg og sorgprocesser Rollekonfl ikter Rolleovergange/Rolleskift/Rolleforandringer Interpersonelle defi cit. Sammenhængen mellem livshændelser (også dem, der ikke umiddelbart er knyttet til den aktuelle lidelse) og stemningsleje er en vigtig indikator for hvordan der kan arbejdes med følelsesmæssige og kognitive mestringsstrategier. I IPT udarbejder relationsbehandleren på grundlag af livshistorien en “formulering” af sammenhængen mellem depressionen, livshistorien (de 4 interpersonelle problematikker) og behandlingsmålene. Formuleringen afstemmes med patienten og ligger derefter til grund for behandlingen, som altså fokuserer på gennemarbejdning af følelser i den terapeutiske relation. Der kan være mange paradokser i de ofte ubevidste konfl ikter, som patienten forsøger (og har forsøgt) at mestre, og de kan afdækkes og bearbejdes i relationen (overføring og modoverføring, som uddybes i bd. 2). Her er teoretiske begreber som Luborskys “den relationelle kernekonfl ikts tema” og Malans “konfl ikt-og person-tre- kanter” nyttige. Trådene samles i et meget illustrativt caseeksempel om en relationsbehandlers (en psykologs) arbejde med en mand, der har udviklet somatiske symptomer i forbindelse med skjulte og ubevidste sorgfølelser. Psykologen anvender seks systematiske spørgsmål (oprindelig formuleret af Höglend 1994) til at undersøge og formulere hypoteser om patientens mestringsstrategier og de tidligere og nutidige interpersonelle erfaringer som de er knyttet til, samt formulere idéer til at teste dem med patienten. Fem processer i relationsorienteret miljøbehandling Sidste store afsnit i bd. 1 handler om miljøbehandling. Som Gordan og Palmgren (2001) skriver stiler moderne, humanistisk og relationsorienteret miljøbehandling mod “at fremme processer i miljøet, der fører til, at patienter overtager initiativ og ansvar for sig selv som både enkeltindivider og som gruppe.” Der præsenteres tre hovedretninger: en biologisk orienteret (relateret til biologisk psykiatri), en sociologisk orienteret (relateret til terapeutiske miljøer i f.eks. socialpsykiatrien) og en psykoanalytisk orienteret miljøterapi (relateret til institutioner, der arbejder på et psykodynamisk grundlag). Ligesom Bechgaard (1992) taler Thorgaard og Haga for en kombineret eller rettere integreret model, som især er inspireret af erfaringerne fra det psykiatriske miljø i Stavanger. Tænkning, holdning og handling er nøgleordene i den norske model, som gør relationerne til den afgørende faktor i de fem miljøterapeutiske processer: Beskyttelse, støtte, struktur, engagement og gyldiggørelse (bekræftelse, anerkendelse, validering). Disse processer hører hjemme i forskellige faser i det terapeutiske forløb og må afpasses efter patientens psykologiske, sociale og arbejdsmæssige funktionsniveau. Forfatterne sammentænker disse M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 151 aarskrift5-08-08-15.indd Sec2:151 21-08-2008 22:13:40
elementer i en fi gur, der som et vigtigt hjælpemiddel for relationsbehandleren kombinerer DSM-systemets skala Global Assessment of Functioning (GAF, en skala fra 1-100 i 10 hovedgrupper) med en skala (udviklet af psykiateren McGlashan) til bestemmelse af det relationelle procesniveau (RPN, med 11 niveauer). De fem miljøterapeutiske processer har forskellig vægt på forskellige niveauer, hvoraf der skelnes mellem tre hovedgrupper: 1. GAF 1-30/RPN 1-3; 2. GAF 31-60/ RPN 4-7; 3. GAF 61-100/RPN 8-11. Processerne illustreres gennem en case med en meget vanskelig, psykotisk patient med en GAF-score under 20. I miljøbehandling baseret på disse principper benyttes især beskyttelse og støtte i den indledende fase, hvor relationen bygges op og der kræves stor behandlerindsats (GAF-score under 30, RPN 1-3). I den efterfølgende fase, hvor relationen bruges terapeutisk, er det især struktur og engagement der benyttes, så behandlerindsatsen kan reduceres (GAF-score stigende til 60, RPN 4- 7). I den afsluttende fase, hvor patientens funktion og autonomi som selvstændigt individ øges markant, begrænses relationen igen og gyldiggørelse (bekræftelse) spiller en afgørende rolle (GAF over 60, RPN 8-11). Det er selvfølgelig forfatternes ønske, at denne gennemprøvede og velbegrundede miljø-relationsterapi vil få et gennembrud i såvel behandlings- som socialpsykiatrien, men de er også realister som det fremgår på s. 157: “Relationsbehandlere og miljøterapeuter i afdelinger, distriktspsykiatri og socialpsykiatri må selv dygtiggøre sig i at anvende disse hjælpemidler og fremlægge dem og anvende dem (…) <strong>Psykiatrien</strong> i Danmark er i realiteten ved at blive overvejende diagnostisk og biomedicinsk orienteret – dels på grund af psykiaternes egne begrænsende paradigmer om, hvad psykiatri er, og dels på grund af mangel på psykiatriske speciallæger.” 152 Bind 2: Empati, overføring og modoverføring Bd. 2 fokuserer på Empati som et helt grundlæggende begreb i relationstænkningen. Bogen indledes med en redegørelse for selve begrebet empati, der forstås som en kombination af lydhørhed og forestillinsgevne, der kan ‘erobres, mistes og generobres’. Empati-begrebet sættes grundigt ind i en psykodynamisk og objektrelationsteoretisk ramme. Overføringsproblematikker gennemgås grundigt, og det samme gælder objektrelationsteoretiske begreber som introjektions- og projektionsprocesser, modstand, fortrængning, splitting og projektiv identifi kation. Bion, Fairbairn, Winnicott og Klein en væsentlige teoretisk inspirationskilder i disse afsnit. Fire former for empatipåvirkninger eller -forstyrrelser gennemgås, og jeg vil nævne dem med de komplette afsnitsoverskrifter, fordi disse illustrerer relationsbehandlingens krumtap: behandleren skal kunne mærke sin patient og sig selv: (1) At ikke mærke; (2) At mærke patienten og mærke, hvordan det virkelig er for vedkommende; (3) At mærke, hvordan patienten er blevet behandlet af en anden person, har følt sig behandlet eller føler sig behandlet af andre. Og især at mærke, hvordan vedkommende behandler sig selv; (4) At mærke hvordan næsten alle har det eller har haft det med at være sammen med patienten. Modoverføring gennemgås ligeledes grundigt – forstået som behandlerens “udviklingsrejse” gennem patientens og sin egen historie. Her er Balint og til dels Stern vigtige teoretiske inspirationskilder, også i forhold til det at lære sig relationsbehandling. Balint-gruppen fremhæves som en velegnet metode til udvikling af modoverføring som empatibefordrende redskab. Bogen afsluttes med en gennemgang af relationsdiagnosen, som Thorgaard anbefaler, at man bruges som supplement M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 aarskrift5-08-08-15.indd Sec2:152 21-08-2008 22:13:41
Page 1 and 2:
MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKR
Page 3 and 4:
Ansvarshavende redaktør: Ulla Holc
Page 5 and 6:
Forord Musikterapiklinikken - Cente
Page 7 and 8:
Det kan virke absurd at tale om psy
Page 9 and 10:
plejehjem. Fra Rigshospitalets Huko
Page 11 and 12:
der vurderer et begreb som livskval
Page 13 and 14:
• Deltagelse skal foregå efter s
Page 15 and 16:
dansk oversættelse. Vi har forbeho
Page 17 and 18:
ten synger en række sange, heraf s
Page 19 and 20:
At der noteres en stigning i Hr As
Page 21 and 22:
aggressiv agiteret adfærd og verba
Page 23 and 24:
sats mener vi ikke udelukkende bør
Page 25 and 26:
eller siger at han føler sig som e
Page 27 and 28:
er til gene for den demensramte, ud
Page 29 and 30:
Litteratur Albert, S.M., Del Castil
Page 31 and 32:
“Det er ikke nok på et kognitivt
Page 33 and 34:
od i udvalgte praksiserfaringer, og
Page 35 and 36:
har undersøgt musikterapeuters opl
Page 37 and 38:
I forberedelsen til interviewet val
Page 39 and 40:
viewerens spørgsmål i parentes, h
Page 41 and 42:
i det øjeblik, en modoverføringsr
Page 43 and 44:
identifi cerer sig med klientens li
Page 45 and 46:
hængende og derfor lige nødvendig
Page 47 and 48:
(GIM) Therapy. Unpublished doctoral
Page 49 and 50:
Det vurderes, at musikterapi bidrag
Page 51 and 52:
ørn med svage sociale evner, som f
Page 53 and 54:
styret af mit forskningsfokus, dvs.
Page 55 and 56:
egen tromme, hvorefter det slår. J
Page 57 and 58:
I løbet af første session prøver
Page 59 and 60:
i forbindelse med, at Bente fl ytte
Page 61 and 62:
mellem på den ene side at improvis
Page 63 and 64:
få hende til at dvæle lidt ved st
Page 65 and 66:
Hos de børn, jeg har afprøvet den
Page 67 and 68:
merne. Hvis det f.eks. er en rap, k
Page 69 and 70:
Bagefter lytter vi til optagelserne
Page 71 and 72:
Fra en lidt anden vinkel har dele a
Page 73 and 74:
lancere, så udfordringerne til bar
Page 75 and 76:
sikterapiklinikken, Aalborg Psykiat
Page 77 and 78:
Efter at have gennemført snart ti
Page 79 and 80:
Indledende generelle bemærkninger
Page 81 and 82:
Dage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Page 83 and 84:
formål at bidrage til den generell
Page 85 and 86:
api får patienten dertil en muligh
Page 87 and 88:
for os som terapeuter at holde os d
Page 89 and 90:
Opsamlende opfatter jeg sproget som
Page 91 and 92:
En anden kommunikativ kvalitet ved
Page 93 and 94:
af og tanker om musikken. Dette kan
Page 95 and 96:
der sker i nuet efter improvisation
Page 97 and 98:
sådan forløb faciliterer. Jeg har
Page 99 and 100:
og terapeuterne kan være vanskelig
Page 101 and 102: Litteratur Baker, F and Wigram, T.
Page 103 and 104: Peter er meget urolig og grænsesø
Page 105 and 106: Ifølge Goldberg (1989) er målet m
Page 107 and 108: er ikke musikalsk” eller “jeg s
Page 109 and 110: der er knyttet til forskellige samv
Page 111 and 112: ment, hun ikke kunne klare. Dette m
Page 113 and 114: Sessionen sluttes gerne af med et s
Page 115 and 116: Figur 1b: Patienternes vurdering af
Page 117 and 118: Figur 2b: Patienternes vurdering af
Page 119 and 120: gruppe af medpatienter, de indgår
Page 121 and 122: at føle sig forstået er en vanske
Page 123 and 124: Musik kan bringe minder frem eller
Page 125 and 126: terapeut for at lytte til musik. Gr
Page 127 and 128: Når man som musikterapeut udvælge
Page 129 and 130: fordres til at kommentere musikken
Page 131 and 132: klassisk musik mens den anden under
Page 133 and 134: Valg af musik til lyttegrupperne ud
Page 135 and 136: Det terapeutiske rum med den lukked
Page 137 and 138: samarbejde: Når en bruger i social
Page 139 and 140: Disse markører er i overensstemmel
Page 141 and 142: et middel til at opnå disse mål.
Page 143 and 144: i personens omgivelser anses for at
Page 145 and 146: som efter min mening kan tilgodese
Page 147 and 148: som socialpsykiatrien tilbyder, bev
Page 149 and 150: ... en vellykket og praktisk yderst
Page 151: permanent refl ektere over 7 temaer
Page 155 and 156: men ‘beskyttet’ patienten mod a
Page 157 and 158: Den eksisterende litteratur underst
Page 159 and 160: effekt af gruppemusikterapi med ind
Page 161 and 162: en har en mærkbar og meningsfuld e
Page 163 and 164: Denne metaanalyse af 11 kontrollere
show all

5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?