5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

samlet set et lille fald i belastningsgraden, hvilket må betragtes som et positivt fald. Fru B Det vurderes at fru B har symptomer inden for følgende 5 områder inden musikterapiforløbet: 5) Angst, 7) Apati/ligegyldighed, 8) Uhæmmethed, 10) Afvigende motorisk adfærd og 12) Appetit og spiseforstyrrelser. Efter forløbet vurderes det at fru B har symptomer inden for følgende 3 områder: 7) Apati/ligegyldighed, 9) Irritabilitet/labilitet og 10) Afvigende motorisk adfærd. Apatien udmønter sig i at fru B “Sidder stille uden at lægge mærke til de ting, der foregår omkring hende”, og den afvigende motoriske adfærd i at hun “Går rundt i huset tilsyneladende uden formål”, og at hun “Har gentagne vaner som hun foretager om og om igen” (kommentaren til dette er at fru B har stramt foldede hænder, som holdes tæt ind til brystet, både når hun går og sidder). Summen af hyppigheden gange sværhedsgraden er: 23 før musikterapiforløbet og 20 efter. Der vurderes således samlet set et fald i NPI-scoren, hvilket må betragtes som et positivt fald. 12 10 8 6 4 2 0 Gennemsnitsbelastningsgraden (∑ (belastning) / antal svarmuligheder) er før forløbet 1,4 og efter 1,0. Der vurderes således samlet set et meget lille fald i belastningsgraden. Et fald i belastningsgraden må betragtes som positivt. Samlet vurdering af NPI Hr A har taget meget på i vægt hvilket han ofte kommenterer og tilsyneladende er bekymret over. Dette betyder at hans NPI-score stiger efter musikterapiforløbet. Fru Bs NPI-score er faldende, ligesom belastningsgraden for begge deltagere er faldende ved en sammenligning fra før til efter måneden med 16 musikterapisessioner. Vi vurderer at instrumentet ikke er så gennemskueligt som ADRQL eller CMAI. Der er 12 sider med hovedspørgsmål og underspørgsmål, og der har været enkelte tilfælde hvor det var svært for proxy-respondenten at vurdere hyppighed og sværhedsgrad da der inddrages fl ere spørgsmål i en sætning. Respondenten skal tage stilling til forholdsvis hypotetiske spørgsmål, som det kan være svært at bedømme, f.eks. 1.3: Tror beboeren at hans ægtefælle har en affære? 2.3: Ser beboeren ting, som ikke er der? 4.3: Giver beboeren sig selv skylden 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 FØR EFTER Figur 5: Fru B, NPI-score (hyppighed x sværhedsgrad) før og efter musikterapiforløbet M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 23 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:23 21-08-2008 22:13:16
eller siger at han føler sig som en fi asko? 5.5: Undgår beboeren bestemte steder eller situationer som gør ham mere nervøs så som at møde med venner eller at deltage i aktiviteter? 6.4: Fortæller beboeren vittigheder og siger ting som ikke er morsomme for andre, men synes morsomme for ham selv? Vi vurderer at det er vanskeligt for proxy-respondenten at give entydige svar på disse spørgsmål i fht. svært demensramte mennesker som har problemer med sprog og hukommelse. NPI og CMAI har en del ens spørgsmål (f.eks.: Går beboeren rundt i huset tilsyneladende uden formål? Tager beboeren gentagne gange sit tøj af og på? Forsøger beboeren at skade eller slå andre? Kommer beboeren med grove udtalelser eller laver seksuelle bemærkninger?). Til gengæld går CMAI ikke ind på psykiatriske symptomer i forhold til vrangforestillinger, hallucinationer, depression, angst, opstemthed, apati, irritabilitet, søvn og spiseforstyrrelser. NPI virker således som et godt supplement til CMAI, eller kunne måske endda erstatte CMAI. Men i forhold til svært demensramte virker netop fl ere af spørgsmålene indenfor disse kategorier som irrelevante eller svære for kontaktpersonale at svare på. Samlet set mener vi at dette svækker instrumentets validitet, og at NPI er for omfattende at udfylde i forhold til at mange spørgsmål ikke umiddelbart relaterer til svært demensramte. Vi vil nu give en kort opsummering af de to deltageres udbytte af de musikterapeutiske forløb. Udbytte af musikterapiforløb: Hr A Hr A har deltaget i 16 musikterapisessioner på 4 uger. Han vurderes til at have alvorlig kognitiv svækkelse (GDS: 6, MMSE: 8) som følge af frontotemporal demens. Han har kone, børn og børnebørn, og har tidligere været særdeles aktiv med fl ere stærke sociale netværk, engageret i sit arbejde (af håndværksmæssig karakter) og haft ansvarsfulde bestyrelsesposter. Hr A har ikke 24 været udøvende musiker eller korist, men har sunget meget og har ofte digtet lejlighedssange. Musikterapeuten beskriver at Hr A deltager meget aktivt i musikterapisessionerne ved at synge, markere rytme, og indgå i musikalsk dialog. Hans verbale respons er meget positiv, og han får tydeligt bekræftet sin identitet og sit selvværd. Ud fra videoanalysen vurderes at Hr A tydeligt er optaget af sangen og sangteksten; forholder sig til og forstår sangteksten; bliver sprogligt stimuleret og får adgang til verbalisering; deltager aktivt, bidrager med input, tager initiativ og styrer; afl æser at terapeuten tilbyder kontakt; er bevidst om og meget glad for kontakten; er i stand til at udtrykke sin glæde og tilfredshed; udtrykker sikkerhed i sit musikalske udtryk; er kreativ, legende, eksperimenterende; indgår i dialog og ‘fælles skaben’ samt at han responderer relevant. Det tolkes at der i videoklippene ses et intersubjektivt møde mellem deltager og terapeut. Efter musikterapiforløbet måles en stigning i Hr As livskvalitetsscore, ADRQL (Pre: 75,00. Post: 85,11), samt et fald i observeret agiteret adfærd, CMAI, og i forstyrrelsesgraden af denne (Pre: 50. Post 42). Der måles en stigning i psykiatriske symptomer, NPI (Pre: 23. Post: 25), da det er meget bekymrende for Hr A at han har taget en del på i vægt. Til gengæld måles et fald i belastningsgraden, NPI (Pre: 2,17. Post 1,57). Efter forløbet observerer kontaktpersonale at Hr A, som også før musikterapisessionerne sang meget, efterfølgende har udvidet sit sang-repertoire. Vi mener at kunne konkludere at Hr A, trods sin demenssygdom, har fået et stort personligt udbytte af musikterapiforløbet, og at dette har øget hans livskvalitet og reduceret agiteret adfærd, hvilket har betydet en lavere forstyrrelses- og belastningsgrad for personale. Udbytte af musikterapiforløb: Fru B Fru B har deltaget i 16 musikterapisessioner på 4 uger. Hun vurderes til at have alvor- M U S I K T E R A P I I P S Y K I A T R I E N - Å R S S K R I F T 5 - 2 0 0 8 aarskrift5-08-08-15.indd Sec1:24 21-08-2008 22:13:17
Page 1 and 2: MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKR
Page 3 and 4: Ansvarshavende redaktør: Ulla Holc
Page 5 and 6: Forord Musikterapiklinikken - Cente
Page 7 and 8: Det kan virke absurd at tale om psy
Page 9 and 10: plejehjem. Fra Rigshospitalets Huko
Page 11 and 12: der vurderer et begreb som livskval
Page 13 and 14: • Deltagelse skal foregå efter s
Page 15 and 16: dansk oversættelse. Vi har forbeho
Page 17 and 18: ten synger en række sange, heraf s
Page 19 and 20: At der noteres en stigning i Hr As
Page 21 and 22: aggressiv agiteret adfærd og verba
Page 23: sats mener vi ikke udelukkende bør
Page 27 and 28: er til gene for den demensramte, ud
Page 29 and 30: Litteratur Albert, S.M., Del Castil
Page 31 and 32: “Det er ikke nok på et kognitivt
Page 33 and 34: od i udvalgte praksiserfaringer, og
Page 35 and 36: har undersøgt musikterapeuters opl
Page 37 and 38: I forberedelsen til interviewet val
Page 39 and 40: viewerens spørgsmål i parentes, h
Page 41 and 42: i det øjeblik, en modoverføringsr
Page 43 and 44: identifi cerer sig med klientens li
Page 45 and 46: hængende og derfor lige nødvendig
Page 47 and 48: (GIM) Therapy. Unpublished doctoral
Page 49 and 50: Det vurderes, at musikterapi bidrag
Page 51 and 52: ørn med svage sociale evner, som f
Page 53 and 54: styret af mit forskningsfokus, dvs.
Page 55 and 56: egen tromme, hvorefter det slår. J
Page 57 and 58: I løbet af første session prøver
Page 59 and 60: i forbindelse med, at Bente fl ytte
Page 61 and 62: mellem på den ene side at improvis
Page 63 and 64: få hende til at dvæle lidt ved st
Page 65 and 66: Hos de børn, jeg har afprøvet den
Page 67 and 68: merne. Hvis det f.eks. er en rap, k
Page 69 and 70: Bagefter lytter vi til optagelserne
Page 71 and 72: Fra en lidt anden vinkel har dele a
Page 73 and 74: lancere, så udfordringerne til bar
Page 75 and 76:
sikterapiklinikken, Aalborg Psykiat
Page 77 and 78:
Efter at have gennemført snart ti
Page 79 and 80:
Indledende generelle bemærkninger
Page 81 and 82:
Dage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Page 83 and 84:
formål at bidrage til den generell
Page 85 and 86:
api får patienten dertil en muligh
Page 87 and 88:
for os som terapeuter at holde os d
Page 89 and 90:
Opsamlende opfatter jeg sproget som
Page 91 and 92:
En anden kommunikativ kvalitet ved
Page 93 and 94:
af og tanker om musikken. Dette kan
Page 95 and 96:
der sker i nuet efter improvisation
Page 97 and 98:
sådan forløb faciliterer. Jeg har
Page 99 and 100:
og terapeuterne kan være vanskelig
Page 101 and 102:
Litteratur Baker, F and Wigram, T.
Page 103 and 104:
Peter er meget urolig og grænsesø
Page 105 and 106:
Ifølge Goldberg (1989) er målet m
Page 107 and 108:
er ikke musikalsk” eller “jeg s
Page 109 and 110:
der er knyttet til forskellige samv
Page 111 and 112:
ment, hun ikke kunne klare. Dette m
Page 113 and 114:
Sessionen sluttes gerne af med et s
Page 115 and 116:
Figur 1b: Patienternes vurdering af
Page 117 and 118:
Figur 2b: Patienternes vurdering af
Page 119 and 120:
gruppe af medpatienter, de indgår
Page 121 and 122:
at føle sig forstået er en vanske
Page 123 and 124:
Musik kan bringe minder frem eller
Page 125 and 126:
terapeut for at lytte til musik. Gr
Page 127 and 128:
Når man som musikterapeut udvælge
Page 129 and 130:
fordres til at kommentere musikken
Page 131 and 132:
klassisk musik mens den anden under
Page 133 and 134:
Valg af musik til lyttegrupperne ud
Page 135 and 136:
Det terapeutiske rum med den lukked
Page 137 and 138:
samarbejde: Når en bruger i social
Page 139 and 140:
Disse markører er i overensstemmel
Page 141 and 142:
et middel til at opnå disse mål.
Page 143 and 144:
i personens omgivelser anses for at
Page 145 and 146:
som efter min mening kan tilgodese
Page 147 and 148:
som socialpsykiatrien tilbyder, bev
Page 149 and 150:
... en vellykket og praktisk yderst
Page 151 and 152:
permanent refl ektere over 7 temaer
Page 153 and 154:
elementer i en fi gur, der som et v
Page 155 and 156:
men ‘beskyttet’ patienten mod a
Page 157 and 158:
Den eksisterende litteratur underst
Page 159 and 160:
effekt af gruppemusikterapi med ind
Page 161 and 162:
en har en mærkbar og meningsfuld e
Page 163 and 164:
Denne metaanalyse af 11 kontrollere
show all

5 - Psykiatrien - Region Nordjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?