You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
alt muligt andet spændende. Selv volontører – med<br />
meget livserfaring og utallige kurser bag sig – var<br />
imponeret over uddannelsen.<br />
Undervejs på rejsen havde volontørerne<br />
både en mentor i form af en gammel volontør og en<br />
sjælesørger, og så kunne de kontakte mig, hvis de<br />
havde lyst til det. Det gav den enkelte mange kanaler<br />
hjem, hvilket man godt kan få brug for. Vi fulgte<br />
volontørerne tæt og gjorde alt, hvad vi kunne, for<br />
at imødekomme de konflikter, der vil opstå i pressede<br />
situationer i Indien og i et team, der ikke selv<br />
har valgt hinanden. Jeg synes, projektet var enormt<br />
solidt, og var stolt af at sælge det rundt omkring i<br />
dansk kirkeliv.<br />
Nye veje for projektet – Dialogekspeditionen<br />
Projektet kørte godt videre nogle <strong>år</strong>. Jeg fulgte det<br />
på sidelinjen ligesom mange andre tidligere volontører.<br />
Flere teams kom ud, men det blev mere og<br />
mere svært at rekruttere volontører. Regeringen<br />
pressede de studerende – nu skulle man afslutte sit<br />
studium på normeret tid, og skulle man til udlandet,<br />
så skulle det være som led i ens studium. Og vi<br />
levede i Vestens Unge af de mange studie<strong>år</strong> og gode<br />
muligheder for at trække et studium ud. Desuden<br />
led projektet under, at vi aldrig havde fået udviklet<br />
det store på konceptet. Der havde været et evaluerings<strong>år</strong>,<br />
før jeg startede, og vi prøvede løbende at<br />
justere det. Men vi var alle meget bundet af de gode<br />
erfaringer, vi hver især havde. Og det bød ikke på<br />
den helt store udvikling. Vi havde brug for virkelig<br />
<strong>IKON</strong> - tro i dialog // www.ikon-danmark.dk<br />
nummer 80 // side 25<br />
Skitser af <strong>IKON</strong>s historie<br />
>>Dialogerfaringer... åbnede nye døre<br />
ind i ukendt både åndeligt og personligt land<br />
og forandrede en for altid<br />
at ryste posen. Vi forsøgte os med et nyt koncept –<br />
nu også i et tæt samarbejde med Areopagos. Der<br />
var kommet nye ansigter både i <strong>IKON</strong> og Danmission,<br />
og tiden var moden til at omforme tingene. Vi<br />
fik på mange måder en god debut med Dialogekspeditionen<br />
med udsendelsen af 5 volontører – der<br />
både kom til Hong Kong og Indien. Men derefter<br />
blev det igen svært at rekruttere. Nu er vi i et vadested<br />
– mellem det svære i at rekruttere, strenge<br />
visumregler til Indien og et stadigt stort engagement<br />
fra hjemvendte volontører. Pludselig opst<strong>år</strong><br />
det rigtige koncept igen, og lige i skrivende stund<br />
er tre ansøgere pludseligt dukket op. Vestens Ungeånden<br />
vil leve!<br />
Indien - intenst og unikt<br />
Kunne Indien så slå mine store fascination af Mellemøsten?<br />
Ja – i høj grad. Jeg har ikke mistet lysten<br />
til at komme til Mellemøsten og holder stadig meget<br />
af det. Men Indien har godt nok også meget at<br />
byde på. Jeg kan ikke helt huske, hvem der har sagt<br />
det, men en sagde engang, at de dialogerfaringer<br />
man som Vestens Unge volontør f<strong>år</strong> efter 6 måneder<br />
i Indien, kan man ikke få på 10 <strong>år</strong> hjemme i<br />
<strong>Danmark</strong>. Det, synes jeg, langt hen af vejen er rigtigt<br />
– og især dengang, hvor samtalen om tro og eksistens<br />
var mere tabubelagt end i dag og dengang,<br />
hvor det kun var ganske få kirker, der engagerede<br />
sig i dialogarbejdet. Jeg synes, vi siden hen er speeded<br />
lidt op herhjemme, men det intense forløb som<br />
volontør i Indien er helt unikt.