IKON fylder 20 år - IKON - Danmark

More documents

Recommendations

Info

I dialogens fodspor Fra den ydre til den indre dialog AF PETER LODBERg universitetslektor, dr. theol. “Jeg ser altså princippet om dialog som en afgørende nødvendighed for både religion og samfund,” skriver Peter Lodberg, her (tv.) til en dialog ved Talk the Talk seminar, som IKON var med til at arrangere (foto: Lars Buch Viftrup). Den ydre dialog kan forene stridende parter og åbne vej for mere samarbejde og bedre samfund. Og gennem den indre dialog og selvransagelse er det religiøse menneske til stadighed udfordret til at kende sit eget ståsted uden demonstrativt at vende de andres ryggen. Den tidligere engelske premierminister, Tony Blair, tiltrak sig mere end almindelig opmærksomhed, da han ved begyndelsen af sin første embedsperiode sagde, at der i den nye globale verdensorden ville blive brug for ”uddannelse, uddannelse, uddannelse”. Efter sine år som udsending i Mellemøsten har han udvidet perspektivet og peger nu på, at der er brug for ”uddannelse i dialog”. Blair tænker især på behovet for dialog mellem jøder, kristne og muslimer i konflikten mellem israelere og palæstinensere, hvis der skal skabes fred i et af verdens mest urolige områder. Selvfølgelig er det godt, hvis mennesker taler sammen og kan bilægge deres religiøse, politiske og økonomiske stridigheder gennem dialog, men det er min erfaring fra en række af verdens brændpunkter, at dialogen aldrig kan stå alene og føres som en teologisk diskussion uden konsekvenser. Der skal være noget at vinde, forbedre og forandre gennem en dialog, som involverer religiøse og teologiske emner. Dialogen skal være båret af en ydre nødvendighed, hvis den skal have alvor og betydning for de mennesker, der involverer sig. Økumeni efter verdenskrigene Det var derfor den økumeniske dialog mellem kirkesamfundene kom i gang efter Første og Anden Verdenskrig. Kristne oplevede i Europa, at deres konfessionelle forskelligheder blev spændt for krigsførende nationers behov for at udnytte alle midler i propagandaens tjeneste. Engelske anglikanere blev sat op imod tyske lutheranere og katolikker. Den spæde teologiske dialog i den økumeniske bevægelse i mellemkrigsårene og dens store betydning efter Det andet Vatikankoncil (1962-1965) er i denne sammenhæng en revolution, fordi den bidrager til at afbinde kirke og teologi fra deres nationale kontekst og skabe et nyt kirkefællesskab, der søger at formulere det fælles i den kristne tro i stedet for at stirre sig blind på forskellene. Samtidig ligger der i dialogen en protest imod politisk udnyttelse af de europæiske kirker og et ønske om at bidrage til europæisk udsoning gennem samarbejdet i den økumeniske bevægelse. Efter Balkankrigen Jeg oplevede første gang den økumeniske bevægelses betydning for dialogen i begyndelsen af 1990’erne under Balkan-krigen og Jugoslaviens opløsning. Her blev modsætningen mellem katolske kroatere og serbiske ortodokse kristne forsøgt udnyttet af de krigsførende parter. Når jeg besøgte katolske kirker i Kroatien fik jeg ved kirkedøren udleveret et hæfte med en oversigt over alle de mord og krænkelser, som serberne gjorde sig skyld i. Det samme gentog sig i Serbien – blot med modsat fortegn. Begge parter bedyrede deres uskyld og hævdede deres legitime ret til at forsvare sig mod de andre. Det var svært at få parterne til at mødes og tale sammen, men det lykkedes i flere omgange på det økumeniske studiecenter Bossey uden for Geneve i Schweiz. Der blev ydet nødhjælp til begge sider fra den økumeniske bevægelse, og utallige delegationer rejste på besøg hos de stridende parter. Ofte gik turen gennem Ungarn, der tjente som en nødvendig transitrute. Samtidig kunne man så besøge de flygtningelejre, der var oprettet i ungarske præstegårde og kirkelige institutioner for flygtninge fra Kroatien. IKON - tro i dialog // www.ikon-danmark.dk nummer 80 // side 64
Det var ikke dialogen, der reddede situationen, men den bidrog til at pege på en alternativ vej til en bedre fremtid. Jugoslavien blev opløst, og møjsommeligt lærer parterne, at det bedre kan betale sig at samarbejde end at føre krig mod hinanden. Om ikke så mange år skal de tidligere fjender sidde ved samme forhandlingsbord i EU. Dialog tager tid, og der skal være mere at tjene ved dialogen end at tabe. Dialogen bliver ført på baggrund af en nød, og den skal pege på en bedre fremtid. Dialog og demokrati Jeg ved godt, at jeg her bruger et meget bredt begreb om dialog, men jeg betragter den teologiske dialog mellem personer, der går ind i dialogen med et religiøst udgangspunkt, som en vigtig del af den større dialog, der føres i et givent samfund. Kirker og religiøse institutioner har et meget vigtigt bidrag til at udvikle et samfund, så livet kan lykkes for dets borgere. Her er jeg inspireret af den nuværende engelske ærkebiskop Rowan Williams, der har slået til lyd for et samfundsideal, der er dobbelt. På den ene side er der brug for religionernes demokrativenlighed og på den anden side demokratiernes religionsvenlighed, understreger han. Rowan Williams horisont er først og fremmest den globale og religionspluralistiske virkelighed, der præger det britiske samfund, men hans synspunkt kan tjene som et nyttigt orienteringspunkt i den aktuelle diskussion om forholdet mellem religion og samfund, pluralitet og dialog. Det afgørende er i denne sammenhæng, at demokratiet som samfundsform både kræver en samtale mellem individer, der respekterer demokratiets spilleregler, og institutioner, der hviler på princippet om demokrati. Religion og demokrati Der har været en tendens til at ville betragte religioner som uforenelige med demokratiet, fordi religioner indeholder en dimension om sandhed, der kan gå på tværs af folkeflertallets vilje. Men det er en forfejlet diskussion – som om demokrati ikke også er en fælles stræben efter at bygge det bedste samfund. Demokratier dispenserer ikke fra spørgsmålet om sandhed, dvs. finde de bedste løsninger, men demokratier ved ideelt set, at disse løsninger aldrig nås og hele tiden må gøres til genstand for genforhandling. Derved adskiller demokratiet sig IKON - tro i dialog // www.ikon-danmark.dk nummer 80 // side 65 I dialogens fodspor fra diktaturet, hvor en bestemt gruppe altid ved, hvad der er bedst for de andre. Men hvorfra ved demokratiet, at dets løsninger aldrig er endelige? Det ved det fra religionen, der hævder, at Gud er sandhed – alt menneskeligt er kun foreløbigt. Her ligger så også faren – ikke for religionerne, men for mig som et religiøst menneske. Jeg kan falde for fristelsen til at tolke min egen religions krav om sandhed diktatorisk og udelukke dialogen om sandhed med andre mennesker på forhånd. Hvis det sker, har jeg glemt, at jeg kun er et menneske, dvs. et foreløbigt menneske, og at jeg kun har guddommelige åbenbaringer på menneskelig vis. Jeg ser altså princippet om dialog som en afgørende nødvendighed for både religion og samfund, hvis de skal kunne bidrage til, at mennesker kan få et liv i hele dets fylde. Forankret, men altid udfordret Er jeg så orienteringsløs? Er der ikke noget, der står fast? Hvor stopper glidebanen? Jeg hører alle spørgsmålene og stiller dem også til mig selv. Den ydre dialog i samfundet om religion, fred og samfund flytter ind og bliver en indre dialog. For mig er det afgørende spørgsmål, når jeg deltager i den organiserede dialog – enten mellem mennesker tilhørende forskellige kristne konfessioner eller forskellige religioner at stille spørgsmålet: er jeg fortsat den samme? Eller: hvorfor er jeg ikke blevet katolik, muslim eller buddhist? Et svar kunne være den selvglade turists svar: jeg bliver så glad for mit eget, når jeg kommer hjem. Et andet svar kunne være den globale turists svar: det hele er lige godt. Mit svar vover jeg at kalde den lokalt forankrede og økumenisk indstillede globetrotters svar: Jeg fordyber mig i den tro, som den kristne dåb satte mig ind i, og som er blevet mit udgangspunkt for at forstå og bevæge verden. Dåben sætter et dynamisk fortegn over mit liv, når det hedder, at den er kilden til det levende håb om opstandelse. Dåben bliver udgangspunktet for at tage mod livet, som strømmer imod mig, og lade mig inspirere og udfordre af samtalen og samarbejdet med andre mennesker. Til dåben hører at aflægge regnskab for troen. Jeg er sikker på, at den regnskabsaflæggelse har forandret sig gennem årene. Erfaringer, viden, nederlag og sejre er med til at forandre, forny og udfordre det, som jeg kalder for min kristne tro. Og jeg bilder mig ind, at kun derved kan jeg være en interessant samtalepartner for den, som ikke deler min tro. Det er i hvert fald min erfaring. >>Jeg kan falde for fristelsen til at tolke min egen religions krav om sandhed diktatorisk
Page 1 and 2:
ikon >> Tro i dialog IKON fylder 20
Page 3 and 4:
IKON - tro i dialog // www.ikon-dan
Page 5 and 6:
melstormende menneskeslægter mener
Page 7 and 8:
skitser af IKONs historie IKON - tr
Page 9 and 10:
danse, og de sidste havde svært ve
Page 11 and 12:
centret, supplerer Steen, - var jo
Page 13 and 14: udviklede sig og man i de alternati
Page 15 and 16: endnu større indsigt end de fleste
Page 17 and 18: IKON - tro i dialog // www.ikon-dan
Page 23 and 24: Findes der steder, der kan slå Mel
Page 25 and 26: alt muligt andet spændende. Selv v
Page 27 and 28: grupper og udvalg. Der var flere gr
Page 31 and 32: samlet var mange af os, der fra hve
Page 33 and 34: til at opstarte og som sidenhen er
Page 35 and 36: gang med at arbejde - bl.a. gennem
Page 37 and 38: Mig og IKON Tidligere og nuværende
Page 39 and 40: gik videre. Men mange stoppede op o
Page 41 and 42: som jeg kan have svært ved at fors
Page 45 and 46: At møde mennesker uden angst I for
Page 47 and 48: Mere end teori Foto: Elise Engrob.
Page 49 and 50: Dialog på mange måder: IKON har e
Page 53 and 54: tuelle dialog, men som opstillingen
Page 55 and 56: Dialog med sekter? Tavshed er sølv
Page 57 and 58: man være ærlig omkring uenigheder
Page 59 and 60: endda definere Gud, er også for mi
Page 61 and 62: Dialog og Mission - i går og i dag
Page 63: (diakonia) og sige (kerygma), som e
Page 67 and 68: Med grundlæggelsen af Dialogcentre
Page 71 and 72: forbundet (og ultimativt forenet) m
Page 73 and 74: seg frabedt å bli pådyttet noen s
Page 77 and 78: os vil få at vide, at vi har), men
Page 79 and 80: At vandre som pilgrim er blevet mer
Page 81 and 82: med troen, og hvad en kristen livst
Page 83 and 84: melse og finde et fornyet selvværd
Page 87 and 88: Om at gentage Guds værk: Det er m
Page 89 and 90: Invitation til Ånd Det afgørende
Page 91 and 92: Kirkelig selvbesindelse Igennem de
Page 95 and 96: natkirke ved, at der er dækket op
Page 97 and 98: Skrubbeltrang skriver bl.a.: ”Rel
show all

IKON fylder 20 år - IKON - Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?