Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Om at gentage Guds værk: Det er<br />
måske ikke sært, at folkekirkens<br />
medlemmer ikke gider kirken, n<strong>år</strong><br />
der heri hersker så stærk en kulturpessimisme,<br />
som gør det uforeneligt<br />
at være kristen og en del af modernitetens<br />
kultur, hævder natkirkepræst,<br />
som i denne artikel opfordrer<br />
læseren til at droppe smagsdommeriet<br />
og den negative indstilling til<br />
kulturen og i stedet gentage Guds<br />
tre k’ere, kreativitet, kød og kors.<br />
som foreg<strong>år</strong> lige udenfor kirkedøren, og gudstjenestefejringen<br />
og fællesskabet inde i kirkerummet<br />
bliver derfor ikke alene to adskilte, men også to<br />
kolliderende størrelser.<br />
Angsten for det sekulare liv<br />
Begge eksempler trækker jeg frem, fordi de på hver<br />
deres måde illustrerer det, som jeg opfatter som<br />
folkekirkens største problem og dermed også største<br />
udfordring i forhold til dets møde med medlemmerne<br />
og deres tro. Det er dels en arrogance<br />
over for det, medlemmerne tror og bygger deres<br />
liv på – det bliver nedladende kaldt for kulturkristendom<br />
- og dels en ghettoisering af den kristne<br />
spiritualitet. Begge dele er forbundet med en angst<br />
over for det almindelige sækulare liv, den såkaldte<br />
modernitet eller tidsånd, på godt og på ondt. Georg<br />
Brandes talte om, at kristendom og det moderne<br />
var uforenelige, og det virker som om, manden<br />
havde ret. Det er nærmest blevet et folkekirkeligt<br />
dogme. Et møde med folkekirken bliver hurtigt til<br />
et møde med en kulturnegativ og traditionalistisk<br />
virkelighedsforståelse. Prøv fx. at slå op i Kristeligt<br />
Dagblad, hvor debatterne og holdningerne er<br />
gennemsyret antimodernistiske, men modstanden<br />
<strong>IKON</strong> - tro i dialog // www.ikon-danmark.dk<br />
nummer 80 // side 87<br />
Spiritualitet i kirken?<br />
mod samtiden præger også gudstjenesten med<br />
dens liturgi og koreografi, den præger musikken,<br />
bønnerne og prædikenen, den præger de kirkelige<br />
fællesskaber. Selvfølgelig med flere og også markante<br />
undtagelser, - vi taler generelt her og om folkekirkens<br />
image.<br />
Gør op med kulturpessimismen<br />
Folkekirkens forskrækkelse og pessimisme over for<br />
den samtidige kultur er dens største problem, og<br />
det er et teologisk problem. Det var ikke pegefinger<br />
og smagsdommeri, der prægede Gud, da han<br />
skabte, men kreativitet (Guds ånd over urdybet),<br />
kød (inkarnationen) og kors (kærligheden). Den<br />
kristne Gud er kendetegnet ved en grundlæggende<br />
accept af dem, vi er, og den tid, vi lever i til hver<br />
en tid. Der er ingen tid uden at Gud ikke også kan<br />
være Gud i den. Kirke- og missionshistorien giver<br />
da heller ikke Brandes og folkekirken ret, for hver<br />
tidsånd har vist sig også at være Gudstid. Folkekirken<br />
skal gøre op med sin kulturpessimisme og<br />
kaste sig ud i forsøget på at gentage Guds tre k’er.<br />
N<strong>år</strong> den ikke gør det, gider majoriteten af folkekirkemedlemmerne<br />
med god grund ikke folkekirken.<br />
Hvorfor skulle den dog det?<br />
>>Det var ikke<br />
pegefinger og<br />
smagsdommeri,<br />
der prægede<br />
gud, da han<br />
skabte, men<br />
kreativitet
Change language