Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Skrubbeltrang skriver bl.a.:<br />
”Relationen er mindre forpligtende end<br />
fællesskabet, men det betyder ikke, at den er mindre<br />
meningsfuld. Tværtimod er relationen i sin<br />
enkelthed måske netop den mulighed, folkekirken<br />
har for at tale meningsfuldt ind i nutidsdanskerens<br />
liv.”<br />
Kirke og kristendom i stadig forandring<br />
Skrubbeltrangs kirkesyn er inkarnatorisk. Han beskriver<br />
det således:<br />
”Inkarnationen skete, da Gud blev menneske<br />
i Jesus Kristus, men den er ikke sket én gang<br />
for alle og må ske igen og igen. Inkarnationen må<br />
være forbillede for, hvordan vi skal være kirke i dag.<br />
Gud inkarnerede sig for at blive ét med mennesket.<br />
Kan folkekirken så ikke også inkarnere sig og blive<br />
ét med mennesker af i dag?”<br />
Han henviser også til den lutherske Confessio<br />
Augustana, hvor kirkens kendetegn alene er,<br />
at evangeliet forkyndes og at sakramenterne, dvs.<br />
dåb og nadver, forvaltes korrekt. Netop den ramme<br />
for kirke ser Skrubbeltrang som en frisættelse til at<br />
kunne tænke kirken ind i sin egen samtid og kultur.<br />
En lyttende kirke<br />
Ofte er kirken et sted, hvor man g<strong>år</strong> hen for at være<br />
med til en gudstjeneste, lytte til prædikenen, lytte<br />
til musikken, høre et foredrag, lytte til præsten.<br />
Det skal der laves om på: Kirken skal lære at lytte.<br />
Sådan oprigtigt lytte; spørge, prøve at forstå, møde<br />
medmennesket, der sidder over for den selv. Der<br />
skal sættes ord på troen eller mangel på samme. I<br />
samtalen om tro bliver der udviklet tro. Og så er det<br />
op til Helligånden at være sandhedstolker. Skrubbeltrang<br />
skriver:<br />
”Kirken skal øve sig i at blive en lyttende<br />
kirke. Mens man oprigtigt og vedkommende lytter<br />
til hinanden, er der i samtalen mulighed for at blive<br />
kirke sammen.”<br />
Folk mangler et sprog for troen<br />
Lars Buch Viftrup er folkekirkepræst. I sit arbejde<br />
støder han tit på, at folk mangler et sprog for deres<br />
tro. Resultatet bliver, at folk hurtigt løber tør for<br />
ord, og at præsten (med sine mange ord) kommer<br />
til at overtage samtalen. Selv med intentionerne<br />
i orden er det svært at få en god dialog op at stå.<br />
Men det lykkes også indimellem, fortæller Viftrup.<br />
Og noget af det, der f<strong>år</strong> en god dialog til at lykkes,<br />
<strong>IKON</strong> - tro i dialog // www.ikon-danmark.dk<br />
nummer 80 // side 97<br />
Spiritualitet i kirken?<br />
skriver han, er disse enkle og alligevel vanskelige<br />
spilleregler:<br />
• For at kunne tale frit om troen er det afgørende,<br />
at man ikke forventes at have en bestemt tro.<br />
• Gode samtaler om tro fordrer tillidsfulde rum,<br />
hvor der er højt til loftet og plads til at være den,<br />
man er.<br />
• Man skal tale i jeg-sprog: ”Jeg tror sådan og sådan.”<br />
I modsætning til: ”I kristendommen tror<br />
vi sådan.”<br />
• I den åbne samtale skal man have tillid til, at man<br />
må mene hvad som helst uden af den grund at<br />
blive dømt ude.<br />
• Kun n<strong>år</strong> man har tillid til, at man må være, som<br />
man er, er man villig til at undersøge nye muligheder.<br />
Herefter giver Viftrup i bogen en hel række konkrete<br />
dialogøvelser, som kan bruges ude i menighederne.<br />
Skab dialog i kirken nu<br />
Den gode samtale om tro er en mangelvare i folkekirken<br />
i dag. Denne lille bog giver sit bud på, hvordan<br />
der kan ændres på det. Bogen anbefales til alle,<br />
der på den ene eller den anden måde har berøring<br />
med kirken.<br />
Ina Rosen, Lars Buch Viftrup<br />
og Morten Skrubbeltrang:<br />
Jeg er troende, men ikke religiøs<br />
- folkekirkens udfordring<br />
Forlaget Kirkefondet