IKON fylder 20 år - IKON - Danmark

man være ærlig omkring uenigheder. Det er i den
forbindelse tilrådeligt at rådføre sig med folk, der
har et personligt kendskab til den gruppe, det drejer
sig om. Man kan også høfligt bede om indsigt i
finansieringen af et foreliggende projekt. I den forbindelse
siger det sig selv, at man bør sige fra over
for overdreven luksus og gaver. Endelig kan man
sikre sig, at udsagn, billeder og andet materiale der
vedrører den organisation, man repræsenterer, ikke
bliver benyttet i propagandaøjemed uden forudgående
aftale.
Er ovenstående forbehold for hårdhjertede? Jeg vil
mene, at de udtrykker en genuin respekt for dem,
man eventuelt indgår i dialog med. Fra mine år i
Moon-bevægelsen (1978-96), ved jeg kun alt for
godt, hvor mange berømtheder, vi, takket være
deres uvidenhed og naivitet, brugte som platform
for Moons messianske promovering. Jeg ved, hvor
mange der var bevidst om den, men lod sig friste af
luksuriøse rejser og forplejning. Jeg ved tillige, hvor
mange videnskabelige, religiøse og politiske topledere,
der helhjertet tilsluttede sig Moons vision og
mission, og som alligevel blev udråbt til at være naive
og dumme i dagspressen, fordi den ofrede redelig
journalistik på popularitetens alter. Og jeg ved,
hvor mange enkeltpersoner og organisationer, heriblandt
også Dialogcentret, der af frygt, arrogance
og uvidenhed nægtede enhver form for anstændig
dialog med medlemmer af Moon-bevægelsen. Og
jeg ved, hvor isolerede, forvirrede og åndeligt fattige
vi alle blev på grund af det.
For mig er der ingen tvivl om, at dialog er vejen
frem. Men i selve dialogprocessen må man lære at
navigere mellem et ’Skylla’ af frygt og uvidenhed
IKON - tro i dialog // www.ikon-danmark.dk
nummer 80 // side 57
I dialogens fodspor
>>Helt grundlæggende går problemer ikke
i hårknude, fordi vi mennesker er uenige. De
går i hårdknude, fordi vi holder op med at
kommunikere
og et ’Charybdis’ af egoisme og naivitet. Opmærksom
på begge faldgruber skal man sætte sejl, støde
fra land, give sig i vindens vold og lade sig føre ind
i ukendte farvande, hvor sære oplevelser med det
fremmede vil formidle en dybere fortrolighed med
ens eget liv og den tradition, man er en del af. Måske
vil man, som Odysseus, på et givent tidspunkt,
få brug for at surre sig fast til skibets mast, så man
ikke bliver revet med af sirenernes sang! Under alle
omstændigheder er bevægelsen ind i dialogens territorium
at foretrække. I dette territorium er tavshed
sølv, men tale er guld. Også når vi står over for
uenigheder og konflikter. For helt grundlæggende
går problemer ikke i hårknude, fordi vi mennesker
er uenige. De går i hårdknude, fordi vi holder op
med at kommunikere eller bliver forhindret i det.
Netop sidstnævnte er kendetegnende for sekteriske
foretagender eller miljøer. Her suspenderer man
den ærlige kommunikation internt i organisationen
og den åbne eksterne kommunikation med omverden.
Det siger sig selv, at man ikke kan hjælpe mennesker,
der befinder sig i sekteriske sammenhænge,
hvis man lukker af for kommunikationen. Sekterisme
kan ikke bekæmpes med sekterisme. Så lad
blot vinden blæse og talens åbenhed begynde. Og
så kan man kun håbe og bede til, at sandheden og
kærligheden vil få det sidste ord.