IKON fylder 20 år - IKON - Danmark

melstormende menneskeslægter mener. Ja, de tegner
karikaturer og skriver `Gud´ nedenunder; de
myrder hinanden og siger `i Guds navn´. Men når
alt vanvid og bedrag falder til jorden, når de står
over for Ham i det ensomste mørke og ikke mere
siger `Han, Han´, men sukker `Du, Du´, ja skriger
`Du´, alle dette ene, og når de så tilføjer `Gud´,
er det så ikke den virkelige Gud, de alle anråber,
den ene Levende, menneskebørnenes Gud?! Er det
ikke Ham, der hører dem? Som bønhører dem? Og
bliver ordet `Gud´ ikke netop derved til anråbelsens
ord, ordet som er blevet til et navn, indviet i
alle menneskeslægter til alle tider? Dem, der afviser
det, fordi de modsætter sig den uret og ballade,
som andre gerne påberåber sig at kunne udrette
ved Guds autoritet, må vi agte, men vi må ikke lade
det falde. Hvor let er det ikke at forstå, at mange
foreslår for en tid at tie om `de yderste ting´, for at
de misbrugte ord kan forløses. Men således forløses
de ikke. Vi kan ikke vaske ordet `Gud´ rent, og
vi kan ikke hele det; men vi kan, så tilsmudset og
IKON - tro i dialog // www.ikon-danmark.dk
nummer 80 // side 5
sønderrevet det end er, samle det op fra gulvet og
genoprette det i en tid med stor sorg.”
Det var blevet meget lyst i værelset. Lyset
strømmede ikke mere – det var der. Den gamle
mand rejste sig, kom hen til mig, lagde sin hånd på
min skulder og sagde: ”Vi vil sige Du til hinanden”.
Samtalen var fuldendt: For hvor to virkeligt er sammen,
er de det i Guds navn.
Misbrug af Guds navn
Med en rationel tanke er det nærliggende at sige,
at vi for en tid eller for altid skal tie om ”de yderste
ting”, så vi i det mindste ikke længere misbruger ordet
”Gud” til de værste formål, til at retfærdiggøre
krig, mord, forfølgelse og undertrykkelse. At gøre
noget i Guds navn vil jo sige, at man fralægger sig
ansvaret, fordi en højere autoritet har beordret eller
autoriseret én til at gøre noget på autoritetens
vegne. Således lyder jo kritikken fra de mange, der
har lagt Gud bag sig. De har taget konsekvensen og
mener, at vi er bedre stillede uden Gud. ’Lad dog
“Spørgsmålet fik de ikke afklaret,
men to mennesker mødtes i et
åbent rum og var virkeligt, sandfærdigt,
autentisk sammen, og derfor
var de det i guds navn, fordi de
helt og fuldt var nærværende hos
hinanden.” (Foto: Lars Buch Viftrup,
fra en dialogøvelse under Dialogpiloterne
2007.)