Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Dialogen<br />
kan ikke erstatte<br />
forkyndelsen,<br />
men dialogen<br />
kan heller ikke<br />
reduceres til<br />
et middel for<br />
forkyndelsen<br />
I dialogens fodspor<br />
17 <strong>år</strong>, nemlig Sudanmissionen, som nu hedder Mission<br />
Afrika, og som – lige som næsten alle andre<br />
missionsselskaber i Nigeria - helt bevidst fravalgte<br />
at forholde sig til muslimerne for i stedet at forkynde<br />
evangeliet for animisterne og danne kirke blandt<br />
dem.<br />
Men i 1959 var Sudanmissionen sammen med andre<br />
missionsselskaber og afrikanske kirker med til<br />
at grundlægge The Islam in Africa Project, som i<br />
dag hedder Program for Christian Muslim Relations<br />
in Africa (PROCMURA), og som Danmission<br />
også er medlem af. Formålet for organisationen har<br />
fra begyndelsen været ”to keep before the Churches<br />
of Africa (South of Sahara) their responsibility<br />
for understanding Islam and Muslims of their<br />
region in view of the churches’ task of interpreting<br />
faithfully in the Muslim world the gospel of Jesus<br />
Christ”. Lige siden har denne organisation bestræbt<br />
sig på at holde dialog og mission (her i betydningen<br />
evangelisering eller forkyndelse) sammen i en<br />
frugtbar spænding.<br />
Og spænding – for ikke at sige konflikt<br />
– har der ofte været i forholdet mellem dialog og<br />
mission i og mellem danske missionsselskaber og<br />
andre kirkelige organisationer. Der er grupper, som<br />
helt har taget afstand fra dialog ud fra den opfattelse,<br />
at der i dialogen ligger en implicit religionsteologisk<br />
pluralisme; i stedet fokuserer de på mission<br />
som forkyndelse, der har omvendelsen som mål.<br />
Og der er grupper, som mener, at tiden er kommet<br />
til at erstatte mission – forstået som evangelisering,<br />
der fører til omvendelse, med dialog; for dem er<br />
mission gift for en sand dialog.<br />
Dialog med social fokus<br />
De fleste kirkelige organisationer, som er engageret<br />
i et møde med tilhængere af andre religioner, er<br />
imidlertid i dag positive over for den dialog, der fokuserer<br />
på at løse fælles samfundsmæssige problemer,<br />
i <strong>Danmark</strong> og andre dele af verden. Det gælder<br />
den konfliktforebyggende eller fredsskabende dialog<br />
og den dialog, der sigter mod samarbejde mellem<br />
religionerne til fordel for et lands udvikling. Et<br />
eksempel på det er den DMR-U (Dansk Missionsråds<br />
Udviklingsafdeling – red.) og PROCMURA<br />
sponsorerede dialogkonference, som både Mission<br />
Afrika, Danmission og Etiopermissionen deltog i i<br />
januar i Addis Ababa, hvor kristne og muslimske<br />
ledere fra en række lande i Afrika kom sammen for<br />
at drøfte, hvordan religion kan bidrage til landenes<br />
sociale udvikling. Her ses dialogarbejdet som en<br />
del af missionsselskabernes diakonale arbejde eller<br />
udviklingsarbejde. Et andet eksempel på det er<br />
Stiftssamarbejdet ”Folkekirke og Religionsmøde”,<br />
der har taget initiativ til dannelsen af et nationalt<br />
dialogforum for kristne og muslimske ledere, ”Kristent<br />
Muslimsk Samtaleforum”, hvis <strong>år</strong>lige dialogkonferencer<br />
især har fokuseret på fælles samfundsmæssige<br />
udfordringer.<br />
Dialog til spirituel berigelse.<br />
Derimod har der ikke været det samme brede engagement<br />
i den egentlige teologiske dialog. Den føres<br />
internationalt, og undertiden også med dansk<br />
deltagelse, men i en dansk sammenhæng er det<br />
især organisationer som Areopagos, der ser det<br />
som en del af deres missionsopgave. Organisationer<br />
som Danmission og KIVIK har også i forskellige<br />
sammenhænge eksperimenteret med den spirituelle<br />
erfaringsbaserede dialog, hvor formålet er<br />
en gensidig spirituel berigelse. Det gælder fx for<br />
dialogcentret Quo Vadis i Tiruvannamalai i Indien.<br />
I nogle tilfælde erstatter den spirituelle dialog den<br />
traditionelle mission, i andre tilfælde ses den spirituelle<br />
dialog som en ny dimension af mission, der<br />
supplerer traditionelle dimensioner.<br />
Være, gøre og sige – dialogisk<br />
Forholdet mellem dialog og mission udspiller sig<br />
altså på forskellige arenaer. Som dialog og fællesskab<br />
(hverdagsdialog), dialog og diakoni/udvikling<br />
(samfundsdialog), dialog og teologi (teologisk dialog)<br />
og dialog og spiritualitet (erfaringsdialog). Men<br />
hvad med dialog og forkyndelse? PROCMURA har<br />
i en afrikansk kontekst i over 60 <strong>år</strong> holdt disse to<br />
størrelser sammen i en frugtbar spænding. Denne<br />
afrikanske erfaring kan også i dag være med til at<br />
udfordre danske missionsselskaber og kirkelige organisationer<br />
til at forstå, at både mission og dialog<br />
hører til kirkens liv. Dialogen kan ikke erstatte forkyndelsen,<br />
men dialogen kan heller ikke reduceres<br />
til et middel for forkyndelsen.<br />
Dermed kommer vi frem til, hvad jeg<br />
mener kunne blive en fælles forståelse af dialog<br />
og mission blandt missionsselskaber og andre kirkelige<br />
organisationer, engageret i religionsmøde.<br />
Nemlig en forståelse af, at dialog så at sige ikke er<br />
et substantiv på lige fod med mission, således at<br />
man kunne fristes til at vælge mellem de to, men at<br />
dialog er et vigtigt adjektiv, der knytter sig til missionens<br />
substantiv. Forstås mission som det, kirken<br />
er kaldet til at være (koinonia & leiturgia), og gøre<br />
<strong>IKON</strong> - tro i dialog // www.ikon-danmark.dk<br />
nummer 80 // side 62