IKON fylder 20 år - IKON - Danmark

tuelle dialog, men som opstillingen viser, er begrebet
om interreligiøs dialog meget bredere, og det er
den konkrete dialog om tissemænd, tørklæder og
tegninger, der for alvor rykker noget.
En rivende udvikling
IKON har med uddannelse af dialogpiloter og med
andre konkrete projekter i sin levetid bidraget til at
udvikle dialogbegrebet. Selv har jeg også i en årrække
været optaget af religionsdialogens temaer.
Min interesse blev først vakt, da den såkaldte nyreligiøsitet
brød frem i slutningen af tresserne og
halvfjerdserne. Jeg underviste blandt andet i religion
på seminariet, hvor vi foretog ekskursioner til
et lille baglokale i Aarhus midtby, hvor vi indlod os
i dialog med Guru Maharajis tilhængere og købte
ind i Det Ukendtes boghandel. Nyreligiøsiteten var
en markant del af den alternative scene. Skal jeg i
dag have de sidste bøger om Mindfulness eller andre
østlige spirituelle retninger, så skal jeg gå ind
hos den kgl. hofleverandør Chr. F. Møller på Store
Torv. Den alternative religion er blevet mainstream.
Er det religionsdialogens skyld? Ja, på en måde, for
den var en del af en kulturel bevægelse, der åbnede
sig for det fremmede, det anderledes og det nye.
Senere i forbindelse med mit disputatsarbejde
stiftede jeg bekendtskab med de mange
eksempler på at forbinde religion og videnskab.
Navne som David Bohm, Karl Pribram og Ilya Prigogine
havde hver deres måde at se forbindelser
mellem det åndelige og det materielle; deres bøger
udkom i store oplag, blev meget læst og skabte baggrund
for en forestilling om, at der nok var mere
mellem himmel og jord end standardfysikbogen
fortalte. Jeg gjorde mig til advokat for en dialog og
venlig vekselvirkning mellem religion og videnskab
og senere så jeg tydelige paralleller mellem denne
dialog og så den interreligiøse dialog. 2
I min tid som leder af Studieafdelingen
ved Det lutherske Verdensforbund fik jeg så ansvar
for området The Church and People of other
Faiths. Det var her jeg erfarede, hvor livsvigtig religionsdialog
kan være. De allerfleste af de globale
lutherske kirker lever i mindretalssituationer. De
må kæmpe for anerkendelse og ret til at være der i
forhold til de herskende magter, det være sig af politisk
eller religiøs art. For dem er den anerkendelse
og respekt, der forhåbentlig er resultatet af dialog,
en livsbetingelse.
Da jeg så kom tilbage til Danmark og i
1999 overtog et professorat i kristendommens glo-
IKON - tro i dialog // www.ikon-danmark.dk
nummer 80 // side 53
I dialogens fodspor
bale udvikling blev religionsmødet en del af mit
forsknings- og undervisningsområde. Jeg kom også
med i det af biskopperne nedsatte Islamudvalg, der
udstak nogle retningslinjer for Folkekirkens engagement
med mennesker af anden tro. Således blev
grunden lagt til organisationen Folkekirke og Religionsmøde.
Vi pegede på tre ting som centrale i
religionsmødet, sagt med stikord: Selvbesindelse,
brobygning og mission.
Grundlaget for religionsmødet
1. SELVBESINDELSE: Når man står i det konkrete
religiøse møde udfordres man til at klargøre for
sig selv og andre, hvad man tror på. Det kommer
ikke til et sandt og potentielt berigende
møde uden at man er fast forankret i sit eget.
Det er således en kerneopgave for kirken i religionsmødets
tid at styrke den kristne identitet
blandt kirkens egne medlemmer. Den mere eller
mindre ubevidste rolle, som kristendommen
har spillet for dansk kultur, sættes der spørgsmålstegn
ved, og religionsdialogen rykkes ud i
samfundets institutioner, i skolen, i børnehaven,
i forenings Danmark. En reaktion man ofte møder,
går på: Ja, vi vil egentlig gerne gå ind i en
samtale om dette her, men vi føler ikke vi har tilstrækkelige
forudsætninger. I den situation skal
kirken være til rede og bistå sine medlemmer
med igen at opbygge en sund kristen identitet,
der kan holde stand i den åndskamp, man står i.
Det betyder undervisning, oplæring, vækkelse,
forkyndelse, evangelisering etc. Jeg tror ikke der
er én opskrift, men vi må ufortrødent og med
energi gøre mere af det vi plejer at gøre, - bedre.
Om den rette vej til at opnå, hvad vi her taler
om, står der strid. Den strid vil og skal fortsætte,
men hvad der er bedst vil vise sig i praksis, som
er altings prøve. Men lad os starte med at blive
enige om, at hvad det kommer an på nu, er en
teologisk og kirkelig selvbesindelse med henblik
på at styrke den kristne identitet hos menighedens
medlemmer.
2. BROBYGNING: Kirken og dens medlemmer
opfordres til at bygge bro til andre trossamfund
og deres medlemmer, en bestræbelse der sigter
på at fremme en fredelig sameksistens. Det inkluderer
dialog. Her er der sket rigtig meget i de
år, der er gået. Talrige er eksemplerne på, hvordan
de enkelte menigheder rækker hånden ud
og indbyder til middage på tværs og andre fælles
initiativer. Men man har også bragt i erfaring,
>>Det er den
konkrete dialog
om tissemænd,
tørklæder og
tegninger, der
for alvor rykker
noget