Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
AF STEEN BONDE<br />
hospitalspræst<br />
I dialogens fodspor<br />
Mig og Buber!<br />
Bibelen og Martin Buber – det er de to inspirationskilder, som Steen Bonde<br />
øser af i sine tanker om jeg-du-forholdet mellem mennesker og jeg-duforholdet<br />
til Gud. Væren og sam-væren er ikke det samme, siger han.<br />
<strong>IKON</strong> kan fejre <strong>20</strong> <strong>år</strong>s jubilæum under overskriften:<br />
Hvor to virkeligt er sammen, er de det i Guds<br />
navn. Det er en sætning, der forekommer hos Martin<br />
Buber, og hans forfatterskab har været en stor<br />
inspiration for den form for dialog, som <strong>IKON</strong> har<br />
praktiseret i <strong>år</strong>enes løb. Martin Buber har været<br />
min ledsager – i åndelig forstand – i snart 40 <strong>år</strong>.<br />
Jeg må atter og atter vende tilbage til hans forfatterskab,<br />
ikke så meget for at prøve at forstå, hvad<br />
han skriver, men for at minde mig selv om, at tilværelsen<br />
ikke bare er et spørgsmål om at forstå, men<br />
om at være i samværen. Det er en grundlæggende<br />
pointe hos Martin Buber, at væren ikke blot er væren,<br />
men sam-væren.<br />
”Livets bog” gav ikke frihed<br />
Jeg er opvokset i et teosofisk miljø. Mine forældre<br />
var meget optagede af den danske teosofisk inspirerede<br />
filosof Martinus Thomsen. En af hans pointer<br />
er, at Jesus ganske vist talte om sandheden, da han<br />
levede på jorden for <strong>20</strong>00 <strong>år</strong> siden, men at menneskeheden<br />
endnu ikke var så moden, at den kunne<br />
forstå, hvad sandheden er, så derfor måtte Jesus<br />
tale i lignelser om noget, han selv forstod, men ikke<br />
hans samtidige. I mellemtiden er menneskeheden<br />
modnet så meget, at den nu er i stand til at forstå,<br />
og derfor skriver Martinus (som han kaldes i daglig<br />
tale) nu om det samme, som Jesus gjorde, men nu<br />
til en oplyst menneskehed. Han kalder sit forfatterskab<br />
som helhed for ”Det tredje Evangelium”. Jeg<br />
læste ”Livets Bog”, som er Martinus´ hovedværk, to<br />
gange, inden jeg var <strong>20</strong> <strong>år</strong> gammel. Og jeg prøvede<br />
at forstå, jeg troede, at jeg forstod, og min tilværelse<br />
var meget centreret om at forstå. For at forstå var at<br />
gennemskue sandheden om tilværelsen. Men sand-<br />
heden gjorde mig ikke fri, som Jesus siger: I skal<br />
forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer<br />
(Joh 8,32). Det var først senere, da jeg læste teologi<br />
og lærte græsk, at det gik op for mig, at ordet, der<br />
i oversættelsen af Det nye Testamente i 1948-udgaven<br />
er oversat med ”forstå”, i virkeligheden betyder<br />
”at kende”, som det da også er blevet oversat i oversættelsen<br />
af 1992. At kende noget kan naturligvis<br />
godt betyde at forstå noget, men det er også så tidstypisk,<br />
n<strong>år</strong> man siger ’at kende er lig med at forstå.’<br />
Måske kan forståelsen endog stå i vejen for det at<br />
kende noget, fordi forståelsen fokuserer på hovedet,<br />
men helt overser, at også kroppen forst<strong>år</strong>, at<br />
hjertet forst<strong>år</strong>. I parentes bemærket: Selvfølgelig er<br />
det i en mere videnskabelig forstand ikke kroppen<br />
eller hjertet, der kender/forst<strong>år</strong>, men andre dele af<br />
hjernen, men det er netop ikke i rationalistisk forstand.<br />
Kroppen og hjertet forst<strong>år</strong> ikke i rationalistisk<br />
forstand, men mere i betydningen at kende.<br />
At forstå eller at kende<br />
Martin Buber taler om den rationalistiske betydning<br />
af forståelsen som noget, der st<strong>år</strong> i vejen for<br />
det at kende noget. Ja, han taler om ratio som en<br />
gudsformørkelse, der hindrer os i at kende Gud.<br />
Og parallelt er også vores rationelle bestræbelser<br />
på at forstå os selv, andre og naturen en hindring<br />
for virkelig at kende os selv, den anden og naturen.<br />
Det hænger sammen med, at n<strong>år</strong> vi vil forstå noget<br />
må det analyseres, betragtes, holdes ude fra os selv<br />
i armslængde og adskilles fra os selv. Forholdet bliver<br />
delt i subjekt og objekt. Jeg som subjekt prøver<br />
at forstå noget, det andet, den anden, mig selv, som<br />
objekt. Det kan have sine fordele og skal naturligvis<br />
ikke forklejnes. Teologien, der prøver at forstå og<br />
<strong>IKON</strong> - tro i dialog // www.ikon-danmark.dk<br />
nummer 80 // side 58