03.09.2013 Views

IKON fylder 20 år - IKON - Danmark

IKON fylder 20 år - IKON - Danmark

IKON fylder 20 år - IKON - Danmark

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

AF STEEN BONDE<br />

hospitalspræst<br />

I dialogens fodspor<br />

Mig og Buber!<br />

Bibelen og Martin Buber – det er de to inspirationskilder, som Steen Bonde<br />

øser af i sine tanker om jeg-du-forholdet mellem mennesker og jeg-duforholdet<br />

til Gud. Væren og sam-væren er ikke det samme, siger han.<br />

<strong>IKON</strong> kan fejre <strong>20</strong> <strong>år</strong>s jubilæum under overskriften:<br />

Hvor to virkeligt er sammen, er de det i Guds<br />

navn. Det er en sætning, der forekommer hos Martin<br />

Buber, og hans forfatterskab har været en stor<br />

inspiration for den form for dialog, som <strong>IKON</strong> har<br />

praktiseret i <strong>år</strong>enes løb. Martin Buber har været<br />

min ledsager – i åndelig forstand – i snart 40 <strong>år</strong>.<br />

Jeg må atter og atter vende tilbage til hans forfatterskab,<br />

ikke så meget for at prøve at forstå, hvad<br />

han skriver, men for at minde mig selv om, at tilværelsen<br />

ikke bare er et spørgsmål om at forstå, men<br />

om at være i samværen. Det er en grundlæggende<br />

pointe hos Martin Buber, at væren ikke blot er væren,<br />

men sam-væren.<br />

”Livets bog” gav ikke frihed<br />

Jeg er opvokset i et teosofisk miljø. Mine forældre<br />

var meget optagede af den danske teosofisk inspirerede<br />

filosof Martinus Thomsen. En af hans pointer<br />

er, at Jesus ganske vist talte om sandheden, da han<br />

levede på jorden for <strong>20</strong>00 <strong>år</strong> siden, men at menneskeheden<br />

endnu ikke var så moden, at den kunne<br />

forstå, hvad sandheden er, så derfor måtte Jesus<br />

tale i lignelser om noget, han selv forstod, men ikke<br />

hans samtidige. I mellemtiden er menneskeheden<br />

modnet så meget, at den nu er i stand til at forstå,<br />

og derfor skriver Martinus (som han kaldes i daglig<br />

tale) nu om det samme, som Jesus gjorde, men nu<br />

til en oplyst menneskehed. Han kalder sit forfatterskab<br />

som helhed for ”Det tredje Evangelium”. Jeg<br />

læste ”Livets Bog”, som er Martinus´ hovedværk, to<br />

gange, inden jeg var <strong>20</strong> <strong>år</strong> gammel. Og jeg prøvede<br />

at forstå, jeg troede, at jeg forstod, og min tilværelse<br />

var meget centreret om at forstå. For at forstå var at<br />

gennemskue sandheden om tilværelsen. Men sand-<br />

heden gjorde mig ikke fri, som Jesus siger: I skal<br />

forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer<br />

(Joh 8,32). Det var først senere, da jeg læste teologi<br />

og lærte græsk, at det gik op for mig, at ordet, der<br />

i oversættelsen af Det nye Testamente i 1948-udgaven<br />

er oversat med ”forstå”, i virkeligheden betyder<br />

”at kende”, som det da også er blevet oversat i oversættelsen<br />

af 1992. At kende noget kan naturligvis<br />

godt betyde at forstå noget, men det er også så tidstypisk,<br />

n<strong>år</strong> man siger ’at kende er lig med at forstå.’<br />

Måske kan forståelsen endog stå i vejen for det at<br />

kende noget, fordi forståelsen fokuserer på hovedet,<br />

men helt overser, at også kroppen forst<strong>år</strong>, at<br />

hjertet forst<strong>år</strong>. I parentes bemærket: Selvfølgelig er<br />

det i en mere videnskabelig forstand ikke kroppen<br />

eller hjertet, der kender/forst<strong>år</strong>, men andre dele af<br />

hjernen, men det er netop ikke i rationalistisk forstand.<br />

Kroppen og hjertet forst<strong>år</strong> ikke i rationalistisk<br />

forstand, men mere i betydningen at kende.<br />

At forstå eller at kende<br />

Martin Buber taler om den rationalistiske betydning<br />

af forståelsen som noget, der st<strong>år</strong> i vejen for<br />

det at kende noget. Ja, han taler om ratio som en<br />

gudsformørkelse, der hindrer os i at kende Gud.<br />

Og parallelt er også vores rationelle bestræbelser<br />

på at forstå os selv, andre og naturen en hindring<br />

for virkelig at kende os selv, den anden og naturen.<br />

Det hænger sammen med, at n<strong>år</strong> vi vil forstå noget<br />

må det analyseres, betragtes, holdes ude fra os selv<br />

i armslængde og adskilles fra os selv. Forholdet bliver<br />

delt i subjekt og objekt. Jeg som subjekt prøver<br />

at forstå noget, det andet, den anden, mig selv, som<br />

objekt. Det kan have sine fordele og skal naturligvis<br />

ikke forklejnes. Teologien, der prøver at forstå og<br />

<strong>IKON</strong> - tro i dialog // www.ikon-danmark.dk<br />

nummer 80 // side 58

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!