guderne slås, n<strong>år</strong> de åbenbart har så stor magt og autoritet, men lad os få fred, lad os være i fred for gudernes evindelige kamp med hinanden. Lad os vende dem ryggen og overlade deres egne sager til dem selv, så vi kan få lov at leve i vores verden uden deres indblanding.’ De mennesker, siger Martin Buber, må vi agte, fordi de modsætter sig den uret og ballade andre udfører i Guds navn, men ordet Gud kan vi ikke opgive, for derved forløses det ikke. Martin Bubers forslag er, at vi samler det op og genopretter det. Men hvordan? Gud som fredssymbol Det er der mange forslag til. Et af dem er at gøre Gud til et fredssymbol gennem en teologisk bearbejdelse af religionernes skrifter. Kristne og muslimer, jøder og hinduer og alle mulige andre religioner for fred. Det bygger på en interreligiøs tanke om, at vi dog kan blive enige om, at Gud, hvad enten det er en kristen, muslimsk, jødisk, hinduistisk eller en hvilken som helst anden religions Gud, så er det en fredens og kærlighedens Gud, vi taler om. Problemet er bare, at Gud – uanset hvilken Gud vi så taler om – derved igen bliver til en, man taler om i tredje person, og derved gøres Gud endnu engang til objekt for et formål, som ganske vist er mere humant end at tage Gud til indtægt for vores krige, mord, forfølgelser og uretfærdigheder, men dog stadig et objekt for vores formål. Ateisten vil også her indvende, at dét behøver vi ikke Gud til. Og her ateisten har ret. Gud som falsk enighed Et andet forslag, som er beslægtet med dette og ofte bruges som argument for ovenstående, g<strong>år</strong> ud på rationelt at argumentere for, at Gud, hvis en sådan findes og bærer de attributter som de forskellige religioners tilskriver Gud, nemlig at være almægtig, allestedsnærværende, evig og alvidende, så er der i sidste ende kun èn Gud, ergo må det være den samme Gud, vi taler om under forskellige navne. Men er der kun en Gud, så er religionerne vel bare forskellige veje til den samme Gud og ikke mange veje til forskellige guder. Det lyder besnærende, men så tager vi ikke vores forskellighed alvorligt. Så ser vi ikke, som Emmanuel Levinas siger ”den anden som en anden i dennes anderledeshed”, men forsøger at fremtvinge en enighed, som ikke er der. Vi kan ikke blive ét ved at blive enige, men kun ved at respektere anderledesheden som nogen værdifuldt. >>gud må altid tiltales som et Du, fordi gud aldrig forholder sig til mennesket som et DET Gud som et DU Martin Bubers forslag er at holde inde med at tale om Gud, at sige Han, (eller Hun, Den eller Det, som det for nogle ville lyde i dag), og i stedet kun sige Du, Du. N<strong>år</strong> vi taler om Gud i tredje person, holder vi Gud ud i armslængde, på afstand, distanceret. Så vidt jeg kan se i Martin Bubers forfatterskab, er det den eneste måde, vi ikke kan forholde os til Gud på. Gud må altid tiltales som et Du, fordi Gud aldrig forholder sig til mennesket som et Det. Det betyder, at Gud altid er implicit og aldrig eksplicit nærværende, for Gud er altid involveret. Det er for mig at se kernen i udsagnet om, at hvor to virkeligt er sammen, er de det i Guds navn. Martin Bubers forslag bevirker ikke, for mig at se, at vi ikke kan tale om Gud i tredje person. At vi ikke kan diskutere, hvem eller hvad Gud er. Det er jo en spændende disciplin, som kan give mange gode samtaler og diskussioner. Men kun så længe vi ved, at vi ikke taler om Gud, men om vores egne tanker og følelser, oplevelser og erfaringer. Det er i orden at gøre Gud til objekt, men kun så længe vi samtidig er os bevidste om, at de er dét, vi gør, og at Gud ikke kan indfanges som et objekt. Gud findes, ja, men ikke som et objekt blandt andre objekter i kosmos. Gud findes, ja, men ikke som andre ting forefindes i kosmos. Martin Buber og Paul Natorp mødtes en stille og lys morgen, uenige om, hvad man kan bruge Guds navn til, eller om man overhovedet skulle bruge det. Den ene, som måske kunne repræsentere ateisten, og den anden, som repræsenterede den troende. Spørgsmålet fik de ikke afklaret, men to mennesker mødtes i et åbent rum og var virkeligt, sandfærdigt, autentisk sammen, og derfor var de det i Guds navn, fordi de helt og fuldt var nærværende hos hinanden. <strong>IKON</strong> - tro i dialog // www.ikon-danmark.dk nummer 80 // side 6
skitser af <strong>IKON</strong>s historie <strong>IKON</strong> - tro i dialog // www.ikon-danmark.dk nummer 80 // side 7 Læs om bruddet, historien, dialogen og fremtiden, om Johannes Aagaard, Vestens Unge, lokalforeningerne og dialogens rødder. Foto venligst udlånt af Johnny Rønved under et møde med en khalif i Ahmadyyia-bevægelsen
- Page 1 and 2: ikon >> Tro i dialog IKON fylder 20
- Page 3 and 4: IKON - tro i dialog // www.ikon-dan
- Page 5: melstormende menneskeslægter mener
- Page 9 and 10: danse, og de sidste havde svært ve
- Page 11 and 12: centret, supplerer Steen, - var jo
- Page 13 and 14: udviklede sig og man i de alternati
- Page 15 and 16: endnu større indsigt end de fleste
- Page 17 and 18: IKON - tro i dialog // www.ikon-dan
- Page 19 and 20: IKON - tro i dialog // www.ikon-dan
- Page 21 and 22: IKON - tro i dialog // www.ikon-dan
- Page 23 and 24: Findes der steder, der kan slå Mel
- Page 25 and 26: alt muligt andet spændende. Selv v
- Page 27 and 28: grupper og udvalg. Der var flere gr
- Page 29 and 30: IKON - tro i dialog // www.ikon-dan
- Page 31 and 32: samlet var mange af os, der fra hve
- Page 33 and 34: til at opstarte og som sidenhen er
- Page 35 and 36: gang med at arbejde - bl.a. gennem
- Page 37 and 38: Mig og IKON Tidligere og nuværende
- Page 39 and 40: gik videre. Men mange stoppede op o
- Page 41 and 42: som jeg kan have svært ved at fors
- Page 43 and 44: IKON - tro i dialog // www.ikon-dan
- Page 45 and 46: At møde mennesker uden angst I for
- Page 47 and 48: Mere end teori Foto: Elise Engrob.
- Page 49 and 50: Dialog på mange måder: IKON har e
- Page 51 and 52: IKON - tro i dialog // www.ikon-dan
- Page 53 and 54: tuelle dialog, men som opstillingen
- Page 55 and 56: Dialog med sekter? Tavshed er sølv
- Page 57 and 58:
man være ærlig omkring uenigheder
- Page 59 and 60:
endda definere Gud, er også for mi
- Page 61 and 62:
Dialog og Mission - i går og i dag
- Page 63 and 64:
(diakonia) og sige (kerygma), som e
- Page 65 and 66:
Det var ikke dialogen, der reddede
- Page 67 and 68:
Med grundlæggelsen af Dialogcentre
- Page 69 and 70:
IKON - tro i dialog // www.ikon-dan
- Page 71 and 72:
forbundet (og ultimativt forenet) m
- Page 73 and 74:
seg frabedt å bli pådyttet noen s
- Page 75 and 76:
IKON - tro i dialog // www.ikon-dan
- Page 77 and 78:
os vil få at vide, at vi har), men
- Page 79 and 80:
At vandre som pilgrim er blevet mer
- Page 81 and 82:
med troen, og hvad en kristen livst
- Page 83 and 84:
melse og finde et fornyet selvværd
- Page 85 and 86:
IKON - tro i dialog // www.ikon-dan
- Page 87 and 88:
Om at gentage Guds værk: Det er m
- Page 89 and 90:
Invitation til Ånd Det afgørende
- Page 91 and 92:
Kirkelig selvbesindelse Igennem de
- Page 93 and 94:
IKON - tro i dialog // www.ikon-dan
- Page 95 and 96:
natkirke ved, at der er dækket op
- Page 97 and 98:
Skrubbeltrang skriver bl.a.: ”Rel
- Page 99 and 100:
IKON - tro i dialog // www.ikon-dan