IKON fylder 20 år - IKON - Danmark

More documents

Recommendations

Info

AF PETER RugE præst og underviser Spiritualitet i kirken? Det har altid været en udfordring at rumme den folkelige spiritualitet i kirkens gudstjenestelige rammer. I dag, hvor den folkelige spiritualitet i høj grad er fascineret af Østen, er øvelse af vågent nærvær måske vor tids mulighed for at forny den traditionelle gudstjeneste, uden dermed at ændre ved dens form, hævder Peter Ruge. Vågent nærvær i en luthersk højmesse Den folkelig spiritualitet i gudstjenesten. Den folkelige spiritualitet i dens mange former er nutidens udtryk for den brede europæiske fromhedstradition, som siden middelalderen har holdt kristendom levende. Den er blevet båret af mennesker, som har et ligefremt behov for at udtrykke deres tro i følelsesmæssig åbenhed og gennem oplevelsen af, at det hellige er nærværende. Hver gang kirken og dens gudstjeneste er stivnet, er fornyelsen kommet fra disse mennesker og fra deres insisteren på åbenhed og nærvær. Opgaven for kirken har hver gang været at blive så blød og fleksibel, at den kan integrere det livgivende nye uden at give slip på struktur og tradition. Jeg var gennem tyve år præst i et landsogn på Als, hvor vi på eksemplarisk vis lykkedes med denne integration i forhold til gudstjenesten. Gennem en årrække mødtes vi ugentligt en gruppe mennesker fra menigheden. Vi øvede nysgerrigt undersøgende bøn og meditation i forhold til den inspiration, der dukkede op i den folkelige spiritualitet – østlig såvel som europæisk-kristen. Motivet var bl.a. længsel efter en gudstjenesteform, der kunne blive så intenst levende, at man med selvfølgelighed ville prioritere den over søndag formiddags mange andre muligheder. Vi hænger sammen Vendingen kom, da tilstrækkelig mange – herunder præsten - havde øvet tilstrækkelig meget, og opdagede, hvordan man bringer en indre praksis af bøn og meditation med til den almindelige gudstjeneste – under salmesang, under prædiken, under de fælles bønner, under dåb og nadver. Pointen var erkendelsen af, at den meditative fordybelse ikke er en særlig liturgisk form, som kræver ydre ro og stilhed, men er en indre holdning af åbenhed og nærvær, som kan være til stede hele tiden. Vi opdagede, at vi ikke behøvede at ændre gudstjenestens ydre form – men at justering af vores egen indre holdning inden for liturgiens faste rammer var fornyelse nok. Erfaringen hvilede på den forudsætning, at der i gudstjenesten som i enhver organiseret forsamling dannes et fælles felt af bevidsthed. Vi kender alle erfaringen af bevidsthedsfelt fra den fordybede og åbne samtale med et andet menneske. Vanskeligheden er, hvordan man opretter den tilsvarende ro og åbenhed i en større gruppe mennesker som f.eks. ved en gudstjeneste. Uden præstens vågne opmærksomhed og mod til at være autentisk til stede kan det ikke lade sig gøre. Og på den anden side kan præsten kun fremme det, hvis medlemmer af menigheden virker med i følelsesmæssig åbenhed og i nærvær gennem en indre praksis. Erfaringen var, at når omkring en tredjedel af gudstjenestedeltagerne nu og da huskede en indre praksis, var det tilstrækkeligt til at præge atmosfæren i en gudstjeneste, så den blev oplevet mere intens, mere højtidelig og mere meningsfuld – for alle tilstedeværende! IKON - tro i dialog // www.ikon-danmark.dk nummer 80 // side 88
Invitation til Ånd Det afgørende er således ikke, om den indre praksis er koordineret med eller relaterer til dagens tekst og dens prædiken. Det afgørende er vågenheden som følelsesmæssig åbenhed – ikke mindst til hjertets følelser. Det afgørende er nærvær båret af opmærksomhed på det, som lige her og nu er tilfældet – altså dette ”nu”. Denne anonyme holdning, hvor tankerne træder tilbage, er en invitation til Ånd. Det viste det sig, fordi vi hænger sammen, at hvor menighed og præst nu og da – og jævnligt - under gudstjenestens almindelige forløb huskede hjertets følelse som en form for indre bøn – eller i en opmærksom sansning af nu'et lod tiden stå stille og åben mod evighed – dér prægede det det fælles felt af bevidsthed i gudstjenestens rum, og det afsatte en oplevelse af et levende og meningsgivende fællesskab. Det ene vigtige er, at en gruppe mennesker øver sig sammen og bliver præcise i deres indre praksis. Det andet vigtige er, at de ikke gør det til et reformprojekt, men bevarer en legende og nysgerrig tilgang. Der er ikke tale om at bryde med den tale-lytte-lovsynge-tradition, som er højmessens fine kvalitet, men om samtidig at være vågent nærværende og derved løfte intensiteten og bevidstheden om det, der sker. Denne indre praksis kunne meget vel være vores tids bidrag til luthersk gudstjenestetradition og dens fornyelse – uden derved at bryde med dens grundlæggende kvaliteter. IKON - tro i dialog // www.ikon-danmark.dk nummer 80 // side 89 Spiritualitet i kirken? Billedet er taget under Århus Festuge, hvor IKON og en række samarbejdspartnere stod for et varieret program i og ved Vor Frue kirke. Foto: Lars Buch Viftrup. Vor tids bidrag I en sådan gudstjenstepraksis lykkes det at bringe højmessens kendte liturgiske form sammen med den dynamik, der driver den nutidige folkelige spiritualitet: længslen efter ånd og hjerte – efter åbenhed og nærvær. For kirken en gevinst, at den folkelige spiritualitets livfuldhed og nysgerrighed i en disciplineret form kan belive gudstjenesten. For den folkelige spiritualitet en gevinst at kunne koble sig på de kristne rødder, som – uanset den udbredte aktuelle fascination af østlig tradition – er den vestlige åndeligheds egentlige kilde. Det er i denne tilgang ikke nødvendigt at bryde med den klassiske lutherske højmessetradition. Snarere er det opgaven at udføre den ordentligt og troende. Det vil sige: at synge, lytte, tale, bede, gå til nadver, bevidne barnedåb - i opmærksomt nærvær. Det kræver træning og øvelse for alle implicerede. Det kunne godt være vores tids bidrag til den lutherske gudstjeneste: at finde ud af, hvordan man gør erfaringen af det helliges nærvær tilgængelig for mange. Og netop dette projekt kunne være et spændende mødested for folkekirken og den folkelige spiritualitet. Men det kræver en anderledes vægtning af præsternes uddannelse … og måske også at menigheden lærer sig at gå til gudstjeneste med en anden bevidsthed om bøn. >>Opgaven for kirken har hver gang været at blive så blød og fleksibel, at den kan integrere det livgivende nye uden at give slip på struktur og tradition
Page 1 and 2:
ikon >> Tro i dialog IKON fylder 20
Page 3 and 4:
IKON - tro i dialog // www.ikon-dan
Page 5 and 6:
melstormende menneskeslægter mener
Page 7 and 8:
skitser af IKONs historie IKON - tr
Page 9 and 10:
danse, og de sidste havde svært ve
Page 11 and 12:
centret, supplerer Steen, - var jo
Page 13 and 14:
udviklede sig og man i de alternati
Page 15 and 16:
endnu større indsigt end de fleste
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Findes der steder, der kan slå Mel
Page 25 and 26:
alt muligt andet spændende. Selv v
Page 27 and 28:
grupper og udvalg. Der var flere gr
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
samlet var mange af os, der fra hve
Page 33 and 34:
til at opstarte og som sidenhen er
Page 35 and 36:
gang med at arbejde - bl.a. gennem
Page 37 and 38: Mig og IKON Tidligere og nuværende
Page 39 and 40: gik videre. Men mange stoppede op o
Page 41 and 42: som jeg kan have svært ved at fors
Page 43 and 44: IKON - tro i dialog // www.ikon-dan
Page 45 and 46: At møde mennesker uden angst I for
Page 47 and 48: Mere end teori Foto: Elise Engrob.
Page 49 and 50: Dialog på mange måder: IKON har e
Page 53 and 54: tuelle dialog, men som opstillingen
Page 55 and 56: Dialog med sekter? Tavshed er sølv
Page 57 and 58: man være ærlig omkring uenigheder
Page 59 and 60: endda definere Gud, er også for mi
Page 61 and 62: Dialog og Mission - i går og i dag
Page 63 and 64: (diakonia) og sige (kerygma), som e
Page 65 and 66: Det var ikke dialogen, der reddede
Page 67 and 68: Med grundlæggelsen af Dialogcentre
Page 71 and 72: forbundet (og ultimativt forenet) m
Page 73 and 74: seg frabedt å bli pådyttet noen s
Page 77 and 78: os vil få at vide, at vi har), men
Page 79 and 80: At vandre som pilgrim er blevet mer
Page 81 and 82: med troen, og hvad en kristen livst
Page 83 and 84: melse og finde et fornyet selvværd
Page 87: Om at gentage Guds værk: Det er m
Page 91 and 92: Kirkelig selvbesindelse Igennem de
Page 95 and 96: natkirke ved, at der er dækket op
Page 97 and 98: Skrubbeltrang skriver bl.a.: ”Rel
show all

IKON fylder 20 år - IKON - Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?