IKON fylder 20 år - IKON - Danmark

Kirkelig
selvbesindelse
Igennem de sidste 35 år har der i Danmark været
en stigende åndelig længsel og søgen, men kun de
sidste 10 – 15 år har denne søgen afspejlet sig i Den
danske Folkekirke. Det betyder, at rigtig mange
mennesker ikke har følt sig mødt af kirken og derfor
har vendt deres længsel og deres behov for vejledning
i andre retninger. Det har de gjort ind i alternative
meditative bevægelser, ind i ”fremmede”
religioner og ind i andre kristne traditioner, og når
de en gang har forladt det kirkelige miljø, vender
de sjældent tilbage, bl.a. fordi de i deres møde med
det psykologiske og spirituelle uden for folkekirken
har gjort erfaringer på en trosvej eller i et meditativt
landskab, som kun få præster kan følge dem i.
En del af disse mennesker kunne blive åndelige vejledere
for os præster! Hvis kirken derfor for alvor
skal få kontakt til åndeligt søgende og spirituelt ressourcestærke
personer, er det vigtigt, at vi formår at
levendegøre, hvad det er, vi har at tilbyde og give,
det kristne budskab og den kristne vej.
Et er at få budskabet til at leve, noget andet
er at få folk i tale. Det sidste kan måske først ske
efter en kirkelig selvbesindelse, for kirkens holdning
til søgende har forvoldt meget smerte. For
nylig modtog jeg et brev med følgende beskrivelse:
”Dét, jeg som barn så/oplevede, var Guds rige,
Sandheds rige – det forstår jeg nu, Da Dét ikke blev
spejlet, gik jeg vildt i verden. Jeg blev struktureret.
Mit kendskab til kirken/kristendommen ledte mig
dengang endnu længere ind i den uoplyste, ubevidste
og moralske verden. Jeg måtte lægge afstand til
kristendommen og ty til psykologi og andre trosretningers
visdomsbøger for at finde landkort med
holdepunkter, som kunne bane mig vejen tilbage til
Kristus og lade mig se, at Løseren lever – også for
mig. Jeg måtte ty til spiritus, medicin, indre flugt
og galskab for at kunne holde smerten over tabet af
Dét ud.” Oplevelser og erkendelser af denne art har
forårsaget stor mistillid til kirken, og der ligger meget
arbejde fra kirkens side i at bryde den negative
forventning, som er opstået.
IKON - tro i dialog // www.ikon-danmark.dk
nummer 80 // side 91
Spiritualitet i kirken?
Der er brug for præster, som kan møde mennesker
med en sådan baggrund, og som taler et sprog, disse
mennesker forstår. Da mange af dem, vi gerne vil
have i tale, samtidig har stor erfaring med og modenhed
i åndelig fordybelse, må vi præster kunne
møde dem med vores egen indsigt i og erfaring af
en indre kristen trosvej, således at vi kan vejlede til
en fordybelse i den kristne trosvirkelighed.
Kirkens og præsternes vigtigste opgave i
forhold til åndeligt søgende er derfor at vise kristendommen
som en levende virkelighed, der har noget
værdifuldt at give. Et væsentligt redskab hertil er en
åbning af det bibelske og kristne sprog, således at
teksterne levendegøres og deres iboende åndelige
vejledning træder frem. Mange forstår bibelens fortællinger
som naive historier fra en fjern fortid; de
har ikke lært eller erfaret, at teksterne handler om
deres eget liv og spejler eksistentielle problemstillinger,
som er grundvilkår for alle. Derfor må der
undervisning og samtale til, så en ny forståelse kan
åbne sig, og der må vejledes i bøn, meditation og
fordybelse, så en daglig praksis kan opbygges.
Endnu en vigtig opgave er det at skabe liturgiske
rum, hvor mysteriet og det åndelige fællesskab
kan erfares. Det kan være gudstjenester, som
rummer fordybelse og oplevelse, hvor sanserne
åbnes, og hvor stilheden spiller med. Det kan også
være meditative andagter, bibelmeditationer, pilgrimsvandringer,
retræter og andet, hvor ”det hellige”
har plads.
En kirkelig selvbesindelse, åndelige vejledere,
der selv har ”vandret” ad den kristne Vej,
åbning af det bibelske sprog og opbygning af levende
liturgiske rum er efter min erfaring vigtige
kendemærker for en bedre kontakt mellem kirken
og åndeligt søgende.
AF LENE HØJHOLT
Sognepræst og forfatter
af bl.a. Vejen
>>En vigtig
opgave er det
at skabe liturgiske
rum, hvor
mysteriet og
det åndelige
fællesskab kan
erfares