IKON fylder 20 år - IKON - Danmark

More documents

Recommendations

Info

Det egentlige møde finder først sted der, hvor subjektobjekt forholdet ophæves og forvandles til et jeg-du forhold, hvor de to, der mødes ikke mere er hinandens objekter, men hinandens skabere. Jeg bliver til i mødet med et du, siger Martin Buber I dialogens fodspor jekt forholdet, men kalder det for jeg-det relationen. Det er en relation, der ikke i egentlig forstand er et møde (Begegnung). Det er der, hvor den anden eller det andet er objekt for min tænkning eller handling. Det egentlige møde finder først sted der, hvor subjekt-objekt forholdet ophæves og forvandles til et jeg-du forhold, hvor de to, der mødes ikke mere er hinandens objekter, men hinandens skabere. Jeg bliver til i mødet med et du, siger Martin Buber. Det er der, hvor f.eks. kærligheden ikke mere er den enes kærlighed til den anden og omvendt, men hvor kærligheden er mellem de to. Det blev denne opdagelse, som for mig ligger i kernen af evangeliet, der kom til at ledsage mig hele livet indtil nu. For det er ikke så ligetil, som det umiddelbart lyder. Slet ikke når man betænker, i hvor høj grad det rationelle dominerer vores kultur. Vi lever i rationalismens tid. Så den daglige eller i hvert fald regelmæssige orientering mod at fastholde relationen – sam-været – blev for mig en livsnødvendighed. Jeg læser regelmæssigt i Martin Bubers skrifter, ligesom jeg regelmæssigt læser i min Bibel, for derved bliver jeg igen og igen mindet om, hvor radikalt anderledes livet er, når jeg vil mere end blot at forstå eller forsøge at forstå livet, når jeg vil leve livet. Jeg øver mig i, når jeg er sammen med andre, ikke at ville noget med dem, ikke at gøre dem til objekt for mine tanker og planer, for så i stedet blot at fornemme, være til stede og være nærværende hos den anden. Samvær medfører gudsnærvær I vor tid tales der meget om at være nærværende og leve i nuet, og det kunne på mange måder lyde som om, at der i vor tid er en bevægelse bort fra det rationelle og hen imod det relationelle. Desværre er talen om nærvær mest præget af, at man skal være nærværende hos sig selv, finde ind til sig selv og have fred med sig selv. Og nuet bliver for mig at se mest af alt en flugt fra det svære i livet - et øjebliks ro, hvor jeg ikke skal koncentrere mig om andet end at mærke, at jeg er til. For mig er det blændværk, en hurtig terapeutisk morfindosis, der ikke har meget med Martin Bubers relationelle tænkning at gøre. For nærvær er at være nær den anden og lade den anden være nær ved mig. Andet nærvær findes der ikke, for jeg er ikke uden du´et og du´et er ikke uden mig. Vi bliver til i hinandens nærvær, altså sam-vær. Og det er her, IKONs jubilæumsoverskrift får sin betydning. At der, hvor to mennesker – eller flere – virkeligt (wahrhaft) er sammen, er de det i Guds navn. Det er den nutidige oversættelse af Jesu ord om, at ”hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, er jeg midt iblandt dem”. Det er ikke den blotte udtale af Jesu navn, der medfører gudsnærværet, men det at være virkeligt sammen, at relatere virkeligt til hinanden, der medfører gudsnærværet. Fokus er altså ikke rettet mod Gud eller Jesus, men mod hinanden. Gud er i mellemrummet. For mig blev mit engagement i IKON gennem 20 år også en legeplads for udfoldelsen og udforskningen af relationens betydning. Den personlige dialog, vi udviklede i IKON, har på mange måder sine rødder i Martin Bubers værker. I samtalen med andre, øvede vi os på, at dialogen først og fremmest blev et møde mellem mennesker, hvor vi kunne vise ansigt. Diskussionerne om den rette forståelse af f.eks. Gud havde vi da, og de var også vigtige, men da Gud – ifølge Buber og mig – jo selv er til stede iblandt os, hvis vi virkeligt mødes, så kan Gud vel også selv finde ud af at være til stede som sig og give sit besyv med, ikke som vi vil, men som Gud vil. Dialog med og uden formål Ovenstående behøver ikke betyde, at dialogen ikke kan have et formål, f.eks. at fremme freden mellem nationerne eller bruges til at arbejde for integration af indvandrere og flygtninge. Det betyder bare, at vi snyder os selv, hvis vi først og fremmest spænder dialogen for et eller andet formåls vogn og udelukkende koncentrerer os om det. Hvis vi formålsbestemmer dialogen, kan vi i værste fald helt miste dialogen, fordi formålet bliver vigtigere end dialogen. I en tid, hvor næsten alt efterhånden bliver omsat til kapital, bliver kapitaliseret, også religionen, er det for mig vigtigere end nogensinde at fastholde den formålsløse til-stede-værelse-i-samværet. Den formålsbestemte dialog kan have sine fordele og opnå nogle resultater. Den formålsløse dialog kan godt give nogle resultater, men de er i så fald ikke tilsigtede, men den kan først og fremmest give et samvær, og vi aner ikke, hvad samværet vil føre til. Den har overraskelsen i sig. Den afgiver kontrollen over, hvad der skal ske, og koncentrerer sig i stedet for om at være til stede sammen med den anden. Jeg håber, jeg kan undgå at blive indfanget alt for meget af tidens trends og får tid til at fordybe mig i samtalen med Martin Buber – og samværet med mange andre mennesker, som jeg måske endnu ikke har mødt. IKON - tro i dialog // www.ikon-danmark.dk nummer 80 // side 60
Dialog og Mission - i går og i dag Den klassiske mission følger kaldet til at bære vidnesbyrd om Guds grænseløse kærlighed – ved at VÆRE, at GØRE og at SIGE. Men det er vigtigere end nogensinde, at al formidling sker dialogisk. Begrebet interreligiøs dialog er ganske vist udviklet i den gamle kristenheds verden, Europa og Nordamerika, men dialog har i store dele af Afrika og Asien, i modsætning til Vesten, været en del af den daglige virkelighed i mange hundrede år. Det var ikke vestlige missionærer, som oplærte afrikanere og asiater i at føre dialog, men det var missionærerne, der kom til multireligiøse samfund og så, hvordan mennesker med forskellige religioner levede sammen på godt og ondt, og efterhånden selv i større eller mindre grad blev en del af dette daglige interreligiøse samliv. Et naturligt hverdags-fællesskab Jeg kom som ung missionær til Nigeria i 1982 og blev lærer i et overvejende kristent område på et statsligt gymnasium, hvor der både gik kristne og muslimske elever, og hvor der blandt lærerne både var kristne, muslimer og tilmed hinduer. Som noget helt naturligt begyndte skoledagen med en morgensamling med en kristen og en muslimsk bøn. Senere flyttede vi til en lille landsby i et område, hvor der både var kristne og muslimer i samme etniske gruppe. Vi kom til at bo i det muslimske kvarter, og efterhånden var der blandt vore nigerianske venner også mange muslimer. Vi tog del i hinandens sorger og glæder, når der var sygdom og dødsfald, og når der var kristne eller muslimske fester. Vore muslimske kolleger, naboer og venner var udmærket klar over, at vi var kristne missionærer, men det var ikke noget problem for vore relationer. Snarere tværtimod, for både de kristne og muslim- IKON - tro i dialog // www.ikon-danmark.dk nummer 80 // side 61 I dialogens fodspor ske nigerianere levede meget åbent med deres tro og talte også gerne om religiøse spørgsmål. De sidste fem år boede vi i et overvejende muslimsk område. En af mine gode muslimske venner, en ’alhaji’, der havde en bod på det lokale marked, og som jeg undertiden drøftede islam og kristendom med, sagde en gang til mig, at han satte stor pris på vort venskab. Det, der kunne gøre vort venskab helt perfekt, sagde han, var imidlertid, at jeg også blev muslim lige som ham. Jeg takkede ham for, at han ønskede at dele noget af det mest værdifulde, han havde, med mig og gav udtryk for, at jeg også virkelig kunne ønske for ham, at han oplevede glæden ved at være kristen. At være i dialog er for mange missionærer en del af deres dagligdag. Missionsselskabernes dilemmaer Det kan derfor ikke undre, at det i høj grad var tidligere missionærer, som blev pionerer inden for dialogarbejdet i Danmark. Det, de havde lært ved at leve som kristne i en multireligiøs kontekst, tog de med tilbage til Danmark, hvor samfundet først i de senere årtier har udviklet sig i multireligiøs retning med alle de udfordringer, som det indebærer. Mens hverdagsdialogen næsten altid har været en del af missionærernes virkelighed i deres arbejde i multireligiøse samfund, så har det ikke altid været en del af danske missionsselskabers dagsorden at arbejde bevidst på relationerne mellem kristne og tilhængere af andre religioner. Det gælder fx det selskab, som jeg selv har arbejdet i i AF MOgENS S. MOgENSEN cand. mag. og tidligere missionær
Page 1 and 2:
ikon >> Tro i dialog IKON fylder 20
Page 3 and 4:
IKON - tro i dialog // www.ikon-dan
Page 5 and 6:
melstormende menneskeslægter mener
Page 7 and 8:
skitser af IKONs historie IKON - tr
Page 9 and 10: danse, og de sidste havde svært ve
Page 11 and 12: centret, supplerer Steen, - var jo
Page 13 and 14: udviklede sig og man i de alternati
Page 15 and 16: endnu større indsigt end de fleste
Page 17 and 18: IKON - tro i dialog // www.ikon-dan
Page 23 and 24: Findes der steder, der kan slå Mel
Page 25 and 26: alt muligt andet spændende. Selv v
Page 27 and 28: grupper og udvalg. Der var flere gr
Page 31 and 32: samlet var mange af os, der fra hve
Page 33 and 34: til at opstarte og som sidenhen er
Page 35 and 36: gang med at arbejde - bl.a. gennem
Page 37 and 38: Mig og IKON Tidligere og nuværende
Page 39 and 40: gik videre. Men mange stoppede op o
Page 41 and 42: som jeg kan have svært ved at fors
Page 45 and 46: At møde mennesker uden angst I for
Page 47 and 48: Mere end teori Foto: Elise Engrob.
Page 49 and 50: Dialog på mange måder: IKON har e
Page 53 and 54: tuelle dialog, men som opstillingen
Page 55 and 56: Dialog med sekter? Tavshed er sølv
Page 57 and 58: man være ærlig omkring uenigheder
Page 59: endda definere Gud, er også for mi
Page 63 and 64: (diakonia) og sige (kerygma), som e
Page 65 and 66: Det var ikke dialogen, der reddede
Page 67 and 68: Med grundlæggelsen af Dialogcentre
Page 71 and 72: forbundet (og ultimativt forenet) m
Page 73 and 74: seg frabedt å bli pådyttet noen s
Page 77 and 78: os vil få at vide, at vi har), men
Page 79 and 80: At vandre som pilgrim er blevet mer
Page 81 and 82: med troen, og hvad en kristen livst
Page 83 and 84: melse og finde et fornyet selvværd
Page 87 and 88: Om at gentage Guds værk: Det er m
Page 89 and 90: Invitation til Ånd Det afgørende
Page 91 and 92: Kirkelig selvbesindelse Igennem de
Page 95 and 96: natkirke ved, at der er dækket op
Page 97 and 98: Skrubbeltrang skriver bl.a.: ”Rel
show all

IKON fylder 20 år - IKON - Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?