IKON fylder 20 år - IKON - Danmark

Skitser af IKONs historie
Held og lykke med at løse
IKONs store udfordring
de næste fem år
AF PER BORgAARD
fhv. næstformand i DC,
fhv. redaktør for bladet IKON
og fhv. formand
for IKON-Sønderjylland
Tidligere formand for IKON-Sønderjylland, Per Borgaard, skriver her kort
om lokalforeningens historie, hvor han peger på IKONs styrke som en dialogforening,
men også dens svaghed og store udfordring i fremtiden, at
oplyse om religionsmisbrug og være fortaler for dem, der misbruges.
Da IKON blev dannet, var lokalafdeling IKON
Sønderjylland lillebror – ved siden af København
og Århus. Næsten alle Dialogcentrets (DC) sønderjyske
medlemmer skiftede til IKON efter DC's ”helvedssommer”
i 1992, hvor en uretfærdig afskedigelse
af tre ansatte bragte sindene i kog. DC's leder,
Johannes Aagaard, var en meget klarsynet teolog,
men dårlig organisationsmand. Derfor udviklede
sagen sig til en principiel strid om DC's linje. De
to næstformænd, Knud Ochsner og jeg, kæmpede
forgæves for at få parterne til at tale sammen, men
fyringerne havde udløst for mange års frustration
hos både medarbejdere og medlemmer.
Af det skisma fødtes IKON så – for, som
det blev formuleret på det stiftende møde – at blive
et bedre dialogcenter end Dialogcentret.
Det var vi med på i IKON-Sønderjylland.
Vi håbede at se IKON som et nyt og bedre DC, og
derfor var vi meget aktive i nogle år. Bl.a. med en
stand på en krop- og sjæl-messe i Sønderjyllandshallen,
som værter for et IKON-kursus i Frøslevlejren
og som lokal backing group for et IKONårsmøde
på Brundlundskolen i Aabenraa. Men
til vores forbavselse og bekymring lagde IKON så
stor vægt på dialog-siden af det oprindelige DCkoncept,
at den religionskritik, der også var en del
af Aagaards mål med DC, blev glemt.
IKON er blevet god til dialog. Vi snakker
gerne og meget med de nyreligøse. Og det bør vi
også – vi skal respektere dem som gudsskabte medmennesker.
Men anden del af den oprindelige DCformel
”dialog og konfrontration” er falmet væk.
Den del, der gjaldt oplysning om totalitære sekter
og hjælp til deres ofre.
Det var en skuffelse for IKON Sønderjylland,
og bristepunktet kom, da IKON s daværende
kontorleder Steen Bonde i et læserbrev i Kristeligt
Dagblad gav Guds Børn/Familien blåt stempel som
en kristen sekt blandt mange andre. Vi, der havde
oplevet grædende forældre, hvis børn var endt som
Moses Davids prostituerede for Vorherre, tabte
gnisten efter den melding. Nogle gik tilbage til DC,
andre gled bare ud, og lokalforeningen opløstes.
Det burde være stof til eftertanke for
IKON ved 20 års jubilæet. Som jeg sagde ved den
sidste generalforsamling i Dialogcentret:
”Der er jo stadig ulve i den religiøse underskov,
selv om de lever godt skjult og glemt i ly af
den altoverskyggende islam-debat. Spørgsmålet er
nu: Hvem vil tage sig af den ubehagelige del af DC's
opgave?”
Svaret blæser i vinden. Dialog er IKON
blevet glimrende til. Men den anden del af den oprindelige
opgave er uløst: At oplyse om religionsmisbrug
og hjælpe ofrene.
Det er lige så nødvendigt at kunne sige fra som at
kunne gå i dialog, når mennesker tromles ned i en
tros navn.
Dialog- og konfrontationsopgaven kan
løses mere elegant og med større nænsomhed, end
DC gjorde. Det medgiver jeg helhjertet. Men vi
hjælper ikke ofrene ved at se væk og tie stille.
Vi må tage opgaven op. Ellers lader vi de
allermest forsvarsløse i stikken.
Det er den største udfordring til IKON i de
næste fem år. Held og lykke med at løse den!
IKON - tro i dialog // www.ikon-danmark.dk
nummer 80 // side 28