Frafald og studiemiljø - Studenterrådet ved Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

Del I: Frafald : Definitioner og Teori 2 FRAFALD Frafald omtales under mange forskellige betegnelser afhængigt af kontekst og fokus: „Frafald“, „fravalg“, „studieskift“, „studiestop“, „afbrud“, „omvalg“, „studieophør“ og „passiv indskrivning“ er bare nogle af de mange navne, der er knyttet til fænomenet. 1 Alligevel kan frafald som begreb relativt simpelt beskrives som en samlebetegnelse for to delmængder: Studerende, der forlader studiet for at starte på en anden uddannelse, og studerende, der helt forlader uddannelsessystemet. 2.1 DEFINITION AF FRAFALD Frafald kan således i sin bredeste forstand defineres som de tilfælde, hvor studerende forlader en uddannelse inden en Figur 1 Studieforløb på lange videregående uddannelser. Status 8 år efter studiestart bestået afsluttende eksamen (Undervisningsministeriet 1999:21). Denne brede definition indeholder både de studerende, som forlader uddannelsen til fordel for et andet studie (studieskift), og de studerende, som helt forlader uddannelsessystemet (studieophør). 2.1.1 Studieskift og studieophør På de lange videregående uddannelser, som Aarhus Univer- 1 Se Nielsen 1991:14ff for en omfattende dansk diskussion af begrebet og tilknyttede konnotationer. For en ligende diskussion af det amerikanske ”dropout” begreb, se fx Tinto 1982b. sitet primært repræsenterer, var det samlede frafald i følge Undervisningsministeriets seneste større opgørelse på 37%. 2 Som det fremgår af Figur 1 fordeler det samlede frafald på 37% sig med 21 procentpoint, som starter på en ny uddannelse (studieskift) og 16 procentpoint, som helt forlader uddannelsessystemet (studieophør). Blandt de personer, som helt forlader uddannelsessystemet, finder størstedelen arbejde. I følge Undervisningsministeriets opgørelse er næsten 55% af de ophørte studerende i beskæftigelse 8 år efter deres oprindelige studiestart. 2.2 HVORNÅR FALDER DE STUDERENDE FRA? Når man kigger på det samlede frafald fordelt på de studerendes studietid, så tegner der sig et meget klart mønster: På de lange videregående uddannelser sker hele 56% af det samlede frafaldet indenfor det første studieår, og 79% af 2 Her anvendes tal fra Undervisningsministeriets seneste større forløbsundersøgelse af uddannelsesårgangen 1987/88 (Undervisningsministeriet 1998:tabel 19). Undervisningsministeriet har siden i et notat (27. marts 2000) offentliggjort nyere, men mindre detaljerede tal (http://www.uvm.dk/nb/nb0006/01.htm). De nye tal afviger en smule, men tendensen er den samme. De seneste frafalds- og studieskiftstal på institutniveau er desuden offentliggjort i Undervisningsministeriet 2000:2. 12 Frafald og Studiemiljø Studenterrådet ved Aarhus Universitet
frafaldet sker i løbet af de første tre studieår. Undervisningsministeriets opgørelse, der ligger til grund for figur 2, skelner ikke mellem studieskift og studieophør, hvorfor det ikke er muligt at adskille disse to former for frafald i figuren. Figur 2: Frafald i løbet af studietiden på lange videregående uddannelser. Kilde: Undervisningsministeriet 1998:tabel 21 2.3 HVORFOR ER FRAFALD VIGTIGT? Undervisningsministeriet begrunder deres fokus på frafald på følgende måde: ”Det er som udgangspunkt bedst, at flest muligt gennemfører deres uddannelser og helst deres første ungdomsuddannelse og første erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er bedst for den enkelte og bedst for samfundet, hvis man ser det i et samfundsøkonomisk perspektiv.” (Undervisningsministeriet 1998: 2.1). I Undervisningsministeriets begrundelsen indgår forhold vedrørende både studieskift og studieophør, og begge delmængder af frafaldet er interessante både på individ-, institutions- og samfundsniveau. 2.3.1 Frafald på individniveau Set fra individniveau er den del af frafaldet, hvor de studerende helt forlader uddannelsessystemet, alvorligst. Et studiestop i utide er ikke nødvendigvis udtryk for en personlig katastrofe (som det fremgik ovenfor, finder størstedelen arbejde, og kun en lille del forsvinder fra både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet), men studieophør kan ofte være forbundet med store følelsesmæssige omkostninger i form af oplevelsen af ikke at ’have slået til’ (Edwards & 3 Edwards & Cangemi argumenterer for, at frafald ofte, men ikke altid er en dårlig ting. De citerer Cope & Hannah (1975) for: “The process of withdrawing may be a painful experience marked by selfdoubts, disappointment, and depression or it may be a positive step taken with confidence and conviction”. Del I: Frafald : Definitioner og Teori Cangemi 1990 3 , Nielsen 1991). Samtidig vil frafald være udtryk for spildte ressourcer i form af tid (og muligvis SU), som den enkelte sandsynligvis kunne have været anvendt bedre. 2.3.2 Frafald på institutionsniveau På institutionsniveau er frafaldet også problematisk: Efter taxametersystemet tildeles uddannelsesinstitutionerne midler fra Undervisningsministeriet efter antallet af beståede eksaminer (Undervisningsministeriet 1999: 37-38). Frafald – både som studieskift og som uddannelsesstop – er således forbundet med en økonomisk omkostning for institutionerne. Desuden betyder frafaldet – i det omfang at ellers kvalificerede studerende vælger at skifte studie eller stoppe med at læse – at uddannelsesinstitutionerne mister disse studerendes potentielt værdifulde input. 4 Frafald på samfundsniveau På samfundsniveau er frafaldet også omkostningsfyldt. I rapporten Kvalitet i uddannelsessystemet (Finansministeriet 1998) fastslås det, at studieskift udgør omkring 1/3 af det ekstraordinære tidsforbrug, der i dag finder sted i det danske uddannelsessystem. Det skønnes i rapporten, at en halvering af dette merforbrug på lang sigt ville kunne øge beskæftigelsen med op imod 40-50.000 personer. Endvidere vil studieophør have væsentlige alternativomkostninger i form af studiepladser, der kunne være gået til studerende, der ville have fuldført uddannelsen. Samtidig viser beregninger fra Finansministeriet (2000), at folk uden længere uddannelser – på trods af, at de bruger mindre tid i uddannelsessystemet – i gennemsnit har 8 år mindre på arbejdsmarkedet, fordi de oftere rammes af ledighed og hyppigere ender på efterløn eller overgangsydelse. Der er således både på individ-, institutions- og samfundsniveau argumenter for at minimere frafaldet i uddannelsessystemet, forudsat at dette kan gøres uden at forringe uddannelsernes faglige niveau og kvalitet. 4 Som fx Tinto beskriver det: ”For many institutions, voluntary withdrawal represents a form of ’brain drain’ – a situation which is hardly desirable, especially for those institutions seeking to better themselves” (Tinto 1980:697). Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frafald og Studiemiljø 13
Page 1 and 2: Frafald og studiemiljø Studenterr
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 5 Forfat
Page 5 and 6: 17.5 Samlet generel interesse 74 17
Page 7 and 8: STUDENTERRÅDETS FORORD Studenterr
Page 9 and 10: FORFATTERENS FORORD Studenterrådet
Page 11 and 12: Dette valg af fokus på de første
Page 13: DEL I: FRAFALD: DEFINITIONER OG TEO
Page 17 and 18: for den enkelte variables effekt p
Page 19 and 20: individmodel eller en ren strukture
Page 21 and 22: • Tilfredsheden med studiet. Diss
Page 23 and 24: livet vil være udfordrende og kræ
Page 25 and 26: 4 DANSKE ERFARINGER Nedenstående d
Page 27 and 28: og socialt miljø), hvilket kunne i
Page 29 and 30: gennemsnit på adgangsgivende eksam
Page 31 and 32: 6 TEORETISK MODEL FOR FRAFALD På b
Page 33 and 34: ventninger og studiemæssige ressou
Page 35 and 36: De vigtigste årsager De vigtigste
Page 37 and 38: DEL II: STUDENTERRÅDETS UNDERSØGE
Page 39 and 40: et spørgsmålsbatteri om årsagern
Page 41 and 42: 8 HVEM ER DE STUDERENDE? I det føl
Page 43 and 44: den ekstra karaktergevinst ved at v
Page 45 and 46: Figur 25 Tilfredshed med samlet bol
Page 47 and 48: Det lave ugentlige tidsforbrug i l
Page 49 and 50: 9 STRESS, OPBAKNING OG ENSOMHED Und
Page 51 and 52: 10 OPLEVELSER MED EKSAMEN I løbet
Page 53 and 54: 10.3 SKUFFELSE OVER EKSAMENSRESULTA
Page 55 and 56: Figur 50 Vurdering af i hvor høj g
Page 57 and 58: 11.3.3 Informeret om universitetsli
Page 59 and 60: Figur 59 Andel, der har søgt råd
Page 61 and 62: Figur 63 Vurdering af det problemat
Page 63 and 64: Som det fremgår af figur 69, opfat
Page 65 and 66:
Figur 75 Vurdering af undervisninge
Page 67 and 68:
14 DET SOCIALE MILJØ De studerende
Page 69 and 70:
De ældste studerende, de, der har
Page 71 and 72:
Igen er det bemærkelsesværdigt, a
Page 73 and 74:
Som det fremgår af figuren nedenfo
Page 75 and 76:
17 HVOR INTERESSANT ER STUDIET? I u
Page 77 and 78:
18 TILFREDSHED MED STUDIET Som disk
Page 79 and 80:
18.2 SAMLET TILFREDSHED MED DET FAG
Page 81 and 82:
18.3.5 Tilfredshed med de fysiske m
Page 83 and 84:
18.6 TILFREDSHED MED EGEN INDSATS D
Page 85 and 86:
Figur 121 Andel af de frafaldne, de
Page 87 and 88:
Modellen i Figur 124 skal læses p
Page 89 and 90:
Forskellen på de tre arketyper er
Page 91 and 92:
21 LITTERATURLISTE Agresti, Alan an
Page 93 and 94:
Journal of College Student Personne
Page 95 and 96:
Anders Holm (1997): Valg og veje i
Page 97 and 98:
and therapy, New York (NY): John Wi
Page 99 and 100:
Journal of College Student Retentio
Page 101 and 102:
Appendiks: Spørgeskemaer APPENDIKS
Page 103 and 104:
Appendiks: Spørgeskemaer Procedure
Page 105 and 106:
Appendiks: Spørgeskemaer 1.1 Spør
Page 107 and 108:
Appendiks: Spørgeskemaer DEN NÆST
Page 109 and 110:
Appendiks: Spørgeskemaer 19. I hvo
Page 111 and 112:
Appendiks: Spørgeskemaer VI VIL OG
Page 113 and 114:
Appendiks: Spørgeskemaer FRAFALD E
Page 115 and 116:
Appendiks: Spørgeskemaer I DETTE A
Page 117 and 118:
Appendiks: Spørgeskemaer 46. Delto
Page 119 and 120:
Appendiks: Spørgeskemaer I DETTE A
Page 121 and 122:
1.2 Spørgeskema til studieskiftere
Page 123 and 124:
I DENNE DEL VIL VI VIL GERNE HØRE
Page 125 and 126:
18. Hvad var din nettoindtægt pr.
Page 127 and 128:
26. Hvor mange procent af pensum l
Page 129 and 130:
36. Søgte du råd eller vejledning
Page 131 and 132:
I DEN RESTERENDE DEL AF SPØRGESKEM
Page 133 and 134:
46. Var du en del af en læsegruppe
Page 135 and 136:
Mit forhold til underviserne udenfo
show all

Frafald og studiemiljø - Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?