Frafald og studiemiljø - Studenterrådet ved Aarhus Universitet

livet vil være udfordrende og kræve tilpasning og personlig
udvikling.
• De selvtilfredse (22%), der havde meget få forventninger
og få bekymringer.
• De frygtsomme (13%), der udtrykte frygt og ængstelse
for livet som studerende.
I modstrid med antagelserne hos Stern finder Jackson et al.
(2000) i deres efterfølgende test, at ’de selvtilfredse’ og ’de
frygtsomme’ – altså de studerende med de færreste eller de
mest negative forventninger – er de grupper, der dårligst
klarede omstillingen til livet som universitetsstuderende.
Forklaringen, som den fremføres af både Pancer &
Hunsberger (2000) og Jackson et al. (2000), synes at være,
at det er kompleksiteten i den kommende studerendes forventninger,
mere end retningen, der er afgørende for succesen
med omstilling. Forventninger, der både rummer positive
aspekter og bevidstheden om kommende udfordringer,
synes at ruste de studerende bedst:
“Individuals with more complex expectations about
university life would not be as likely to suffer from violated
expectations when they are confronted with the inevitable
challenges and difficulties inherent in making this transition.
In addition, they would be more likely to have developed
some strategies for dealing with these challenges and
difficulties.” (Pancer & Hunsberger 2000:43).
Studierne fra Compas et al. 1986, Knox et al. 1992, Pancer
& Hunsberger 2000 og Jackson et al. 2000 tyder alle på, at
de nye studerende forventninger er væsentlige for deres
oplevelse af velbefindende på og tilfredshed med studiet,
og dermed for deres beslutning om enten at blive eller ophøre
på uddannelsen.
Denne forventede effekt af forventninger er ikke testet i
Danmark, men Undervisningsministeriet skriver i deres seneste
Uddannelsesredegørelse:
„For de fleste af grundene til frafald spiller vejledningsindsatsen
før valget af videregående uddannelse en stor
rolle. [...]God information forbedrer chancerne for at vælge
rigtigt, og derfor er det væsentligt, at de unge har let adgang
til viden og information om de videregående uddannelser
på det rette tidspunkt. [...] Vejledningen skal også
formidle, hvordan virkeligheden og dagligdagen ser ud på
en videregående uddannelse, og om forskellen mellem at
være »elev« og at være »studerende«.” (Undervisningsministeriet
1999:32-33).
Der er således god grund til at tro, at vejledningen og de
deraf følgende forventninger til studiet også i Danmark spil-
Del I: Frafald : Definitioner og Teori
ler en væsentlig rolle i frafaldsproblematikken.
3.5 TILFREDSHED MED STUDIET
De studerendes tilfredshed med deres studium eller med
dele af studiet har spillet en relativt lille rolle i de teoretiske
modeller for frafald. Fx inddrager ingen af de tre centrale
teorier gennemgået ovenfor i afsnit 3.2 eksplicit tilfredshed
i deres modeller.
Den manglende inddragelse af tilfredshedsaspektet i
frafaldsmodellerne er overraskende i lyset af den betydning
tilfredshed har været tilskrevet i den klassiske litteratur om
længere videregående uddannelser. Fx skriver Alexander
Austin:
”Given the considerable investment of time and energy that
most students make in attending college, the student’s perception
of value should be given substantial weight. Indeed,
it is difficult to argue that student satisfaction can be
legitimately subordinated to any other educational
outcome.” (Austin 1978:164).
Anderson (1981) sidestiller eksplicit i både definition og
måling studentertilfredshed med integration, mens frafaldsforskere
som Tinto, Pascarella og Munro opfatter det
at forlade sit studium, som et klart udtryk for utilfredshed –
dog uden at inddrage begrebet direkte i deres modeller
(Knox et al. 1992:306).
De få studier, der har undersøgt sammenhængen mellem
tilfredshed og frafald, viser dog en tydelig sammenhæng og
indikerer, at tilfredshed spiller en selvstændig rolle i blandt
årsagerne til frafald. 26 Det er dog kendetegnende for disse
studier, at tilfredshed kun kan forklare en forholdsvis lille
del af variationen i frafaldsmønstrene (Hoyt 1999:52).
3.5.1 Forventninger og tilfredshed
Forventninger spiller en central rolle i dannelsen af tilfredshed.
I den klassiske litteratur om målinger af tilfredshed
arbejdes der med en teoretisk model, hvor tilfredshed udgøres
af forskellen mellem forventningerne til en given begivenhed
og den faktiske oplevelse af begivenheden.
På et generelt plan dannes tilfredshed i mødet mellem forventningerne
til hvordan begivenheden burde være, og den
subjektive oplevelse af den faktiske begivenhed.
”Generally, human perception is tuned to differences in
26 Både Higgerson (1985) og Johnson & Richardson (1986) finder en
klar sammenhæng mellem frafald og ”academic satisfaction”. Ligeledes
har Bank et al. 1992 og Braxon et al. 1995 fundet, at jo mindre
uoverensstemmelse der var mellem de studerendes forventninger til
og oplevelse af den videregående uddannelse, jo mindre frafald.
Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frafald og Studiemiljø 21